Woody Allen-film med dansk jazz

Tirsdag den 22. marts står Woody Allen på scenen i biografen Imperial i København. Ikke i forbindelse med sin kommende film, men for at spille klarinet.

Det er første gang, at Woody Allen besøger Danmark, og blandt publikum til koncerten med Allens syv mand store orkester vil være jazzbassisten Peter Williams.

Det er der en helt særlig årsag til.

For når Woody Allens nye film, Midnight in Paris, åbner filmfestivalen i Cannes 11. maj 2011, er en del af filmens soundtrack leveret af Peter Williams og hans tre kollegaer fra kvartetten Swing 41.

Historien om, hvordan den berømte filminstruktør fik ører for danske Swing 41’s udgave af en gammel fransk ballade begynder flere år tidligere.

Hang til sigøjnerjazz
I 2007 ser den herboende englænder og kontrabassist Peter Williams en annonce i Den Blå Avis. Et band søger en bassist til at spille sigøjnerjazz, som er inspireret af legenderne Django Reinhardt og Stephane Grappelli.

Bag sig har Peter Williams en musikkarriere som bassist i London, som han siger farvel til, da han i 2002 får et tilbud om at rejse rundt med danske Cirkus Arena som cirkusmusiker. Efter et par år i manegen stikker han af med en dansk pige fra billetkontoret for at slå sig ned permanent i København.

Da han ser annoncen, får han lyst til at prøve kræfter med en niche i jazzmusikken, han ikke kender. Snart er han medlem af sigøjnerkvartetten Swing 41.

”Jeg havde faktisk aldrig hørt om sigøjnerjazz, før jeg flyttede til Danmark,” fortæller 39-årige Peter Williams. ”Jeg nyder virkelig at spille den slags musik. Der er noget meget let og uskyldigt over genren.”

Cd uden band
Kvartetten Swing 41, som består af violinisten Jørgen Martinsen, guitaristerne Flemming Honig og Martin Walker samt Peter Williams, beslutter sig for at indspille en demo. Peter Williams tilbyder at optage og producere musikken.

Ved en hurtig gennemlytning kan bassisten høre, at musikken og kvaliteten er så god, at det ikke blot skal være en demo, men et rigtigt album.

Han skyder en del penge ind i projektet og begynder at mikse og finpudse albummet, som både indeholder live- og studieoptagelser.

Det selvbetitlede album, Swing 41, bliver udgivet i 2008, men kort tid efter udgivelsen går bandet i opløsning.

Det senest tilkommende medlem af bandet står tilbage med et problem. Peter Williams har ikke alene brugt en del af sin opsparing, men også mange hundrede timers arbejde på et album, der måske ikke kan sælge, nu hvor bandet er opløst.

”Jeg havde kælderen fyldt med flere hundrede cd’er, som jeg ikke vidste, hvad jeg skulle gøre med. Jeg sendte en del rundt til de kontakter, jeg kunne komme i tanke om. Men der skete ikke det store,” fortæller Peter Williams.

Boblekuvert med følgebrev
I sommeren 2009 er Peter Williams på en kortere turné med jazzbandet Paul Harrison Band, hvor sangerinden og banjospilleren Cynthia Sayer gæsteoptræder.

Det viser sig, at den amerikanske musiker tidligere har arbejdet med Woody Allen og hans jazzband.

”Mødet med Cynthia fik mig til at tænke på Woody Allens store kærlighed til musik. Jeg tænkte, at det ville være dejligt, hvis cd’en ville blive hørt af én, der holder lige så meget af den slags musik, som jeg selv gør.”

Efter nogen tid lykkes det Peter Williams at få adressen på Woody Allens manager i New York. Han sender cd’en af sted i en boblekuvert med et følgebrev. For så at glemme alt om Woody Allen igen.

Bud fra mr. Allen
En aften i november 2010, næsten halvandet år efter cd’en er sendt til New York, kommer Peter Williams hjem efter en middag hos nogle venner. Da han tjekker sine e-mails, er der én, han ikke helt forstår.

Det en besked fra en filmproducer, som gerne vil bede om tilladelse til at bruge et nummer fra Swing 41-pladen i en kommende film, Midnight in Paris, af en vis mr. Allen.

”Der gik lige et par minutter, før jeg kunne trække vejret. Det var så længe siden, jeg havde sendt cd’en af sted, at det tog mig noget tid at fatte, at den mr. Allen, der blev refereret til, var selveste Woody Allen,” siger Peter Williams.

Men den var go’ nok.

Swing 41’s album var havnet på skrivebordet hos Woody Allen, som kunne lide, hvad han hørte. Særligt nummeret Seul ce Soir, der passede til den film, han netop havde færdigindspillet i Paris.

Spændt filmfan
Før biografgængerne får lov at se Woody Allens nye film, skal instruktøren selv spille rollen som musikeren Woody Allen på scenen i Imperial.

Peter Williams er inviteret til at overvære koncerten, som han er spændt på.

”Woody Allen er en mesterinstruktør, men som musiker kender jeg ham ikke. Han har tydeligvis studeret sine helte inden for musikken, så jeg håber, jeg bliver overrasket. Det bliver under alle omstændigheder en oplevelse,” siger han.

”Da jeg var i New York sidste år, så jeg mange af de steder og gader, jeg har set på film. At være der i virkeligheden var ... wauw. Sådan bliver det nok også at se Woody Allen stå på en scene og brænde for sin anden kærlighed, musikken.”