Ditte & Louise

DR’s nye komedieserie Ditte & Louise lægger stærkt fra start med en herligt selvironisk casting-seance.

Med udgangspunkt i deres eget skuespillervirke mødes deres autofiktive hovedpersoner i forbindelse med en casting for ”Susanne Biers nye film”, hvor de hver især prøver deres replikker af med filmens mandlige hovedrolle, en grovslikket Anders W. Berthelsen.

Begge damers casting falder voldsomt til jorden, og mod casteren raser 45-årige Anders W. Berthelsen: ”Jeg orker bare ikke at spille over for jævnaldrende kvinder … kan du i det mindste ikke finde én, der bare er fuckable?!”

Allerede i de første tre afsnit – som anmeldelsen er baseret på – konfronterer de to dejlige damer altså seerne med deres egne ”fejl og mangler”. Høje, lyse Ditte har ingen læber og for meget tandkød. Lille, mørke Louise har deller om maven og en bleg barm, som man får rigeligt at se, da hendes mor slet ikke respekterer sin datters intimsfære og går ind på badeværelset, mens Louise er under bruseren.

Det bedste forsvar er et bomstærkt angreb, og ved at udstille sig selv afvæbner de den kritik, der måtte forekomme.

De individuelt afrundede afsnit svinger dog, hvad realismen angår. Men efterhånden som de får lov at bundfalde sig i hukommelsen, vinder de alligevel. For eksempel i andet afsnit, hvor Ditte og Louise tager på komikerturné til Jylland, hvor de bliver forvekslet med hele kongerigets Søs og Kirsten. Det er så langt ude, som det kan være.

Denne historie parres elegant med deres egen pinlige forvikling, da de møder duoen Hej Matematik på en motorvejsrestaurant. Ditte forveksler nemlig Nicolaj Rasted fra gruppen med Rene Dif fra Aqua, som hans onkel Søren Rasted er med i – og det er jo komisk absurd, da de to herrer på ingen måde ligner hinanden med stort spænd i både alder og hårmængde. På den måde tager komikerne igen pis på sig selv.

Den stagnerede karriere har kvinderne til fælles, men deres privatliv er af ret forskellig karakter.

Louise har et ret nyt barn og et meget nyt brud med barnefaren, der – selvfølgelig – har skiftet hende ud med en yngre model.

Ditte har to halvstore børn og en rigtig sød keramiker-ægtemand, som sikkert rammer ned i mange mandeidealer med sit maskuline ydre og bløde, indre værdier.

Harmonisk forhold til trods er han så slatten, at han slet ikke kan drives til at have sex med Ditte. Hun har til gengæld en saftig libido, så man er vidne til, at Ditte uden kvaler knalder løs med en tilfældig mand i byen, og en anden gang lystigt lader en ældre mand pille trusserne af hende til heftig krofest.

Helt hudskrabende ærligt bliver det, da Ditte og Louise er på jagt efter et fælles kontor. De kommer forbi et rum i det trendy Kødbyen, hvor der er tydelige knaldelyde fra ludernaboen. Bagefter står de ved en pølsevogn og har en ophidset diskussion om, hvordan det egentlig må være at have sex for penge – og hånden på hjertet, så tror denne kvindelige anmelder, at det er en diskussion de fleste af hunkøn har haft med deres veninder.

Intet er altså hemmeligt, end ikke de tanker, der kun er forbeholdt ens BFFs.

Serien har mange tydelige inspirationskilder, som makkerparret også åbenhjertigt har fortalt om. Klovn er den danske pendant, der er oplagt at fremhæve, men en hitserie som Girls har også slynget sine tråde ned i komikernes kreative inspirationskilde i kraft af den fysiske ærlighed, de optræder med.

Herfra skal også lyde en sammenligning med de amerikanske femi-powerkomikere Tina Fey og Amy Poehler. Hverken de danske eller amerikanske blegner det mindste over for deres mandlige kollegaer, når det kommer til plat, sofistikeret og grov humor. Hvor er det dejligt at se, og hjemme i de danske hjem vil der højst sandsynligt sidde mange og genkende humoren. Lige fra bedstemødre, mødre, døtre og kærester.

Hatten af for Ditte og Louise, der ikke kun skal kæmpe mod holdningen, at kvinder ikke er sexede, så snart alderen overskrider 40. De kaster sig også frygtløst ud i komikkens verden, derer ekstremt mandsdomineret.