På trods af sin højstemte titel handler dokumentarfilmen Thy Father’s Chair om oprydning. I hvert fald ved det første øjekast.
Kradser man lidt i overfladen, handler filmen dog endnu mere om religion, traditioner og kulturel arv pakket ind i en underfundig og hjertevarm fortælling om to brødres meget rodede hjem.
Derfor starter det hele også med et rengøringshold.
De to jødiske tvillinger, Abraham og Shraga, har boet det meste af deres liv i et hus i Brooklyn sammen med deres forældre. Men efter først farens og dernæst morens død er de langsomt sumpet ind i deres hjem.
Det lader ikke til, at de to brødre har gjort rent eller smidt noget ud i de syv år, de har boet på egen hånd, så da filmen begynder, står husets tilstandsrapport mildest talt grelt til. Og da brødrenes lejer på første sal nægter at betale husleje, før huset er ryddet op, tvinges brødrene til at handle og tilkalde et firma, der har specialiseret sig i at muge ud hos mennesker.
Derfor handler Thy Father’s Chair om oprydning. Filmen starter, da rengøringsholdet banker på hos Abraham og Shragas og slutter, da de forlader det forvandlede og meget renere hus.
Men brødrenes sammensurium af rod og galoperende samlermani er naturligvis blot et symptom på noget mere dybtliggende. Filmen tilbyder forskellige forklaringsmodeller på tvillingernes opførsel, men undgår at reducere svarene til et endegyldigt facit.
I stedet antyder filmen forskellige svar som en slags entrébillet ind i en særegen familie. Abraham og Shraga er svært fascinerende, pirrende og overraskende som personer. Og så ligner de to brødre ligner fuldstændigt hinanden med deres karakteristiske jødiske fuldskæg, halvlange krøller og kalotter.
Brødrenes religion er da også en af de svarmuligheder, filmen tilbyder. Det forstås nemlig, at brødrene er vokset op med de jødiske dogmer og faste rammer. Og i limboet mellem dogmatisk kontrol og tvungen kontroltab åbner brødrene og dermed Thy Father’s Chair sig op som en interessant skildring af to mennesker.
Med forældrenes død har de religiøse retningslinjer fastholdt Abraham og Shraga i status quo, hvor intet ændres eller smides ud. Og for filmen er det en interessant kombination, når begge brødre samler på snart sagt alt. ”Han er en seriøs skrammel-samler,” som det fortælles om Abraham undervejs.
Derfor fokuserer Thy Father’s Chair hurtigt på brødrenes overvejelser og refleksioner over deres tilværelse. Og her fungerer rengøringsholdet som en kærkommen katalysator, der helt bogstavelig bryder ind i tvillingernes liv for at rydde op.
Mens både Abraham og Shraga er interessante, er de tre rengøringsmænd især sympatiske og velmenende. Faktisk lader alle personer i filmen til at ville de to brødre det bedste.
Med stor autoritet og tålmodighed guider de tvillingerne igennem omkalfatringen af deres hjem. Rum for rum muger holdet sig igennem huset, mens Abraham og Shraga febrilsk forsøger at redde gamle tastaturer eller tibindsværk af Toraen.
Ingen af brødrene har kone eller børn, men til gengæld har Shraga udviklet en uheldig afhængighed af vin. Derfor er det både lidt sørgeligt og uoverskueligt at se tvillingerne bliver konfronteret med deres liv, men heldigvis mest fascinerende og opmuntrende.
Thy Father’s Chair kommer til Danmark som månedens dokumentar i Cinemateket og var sidste år med i hovedkonkurrencen på IDFA, den internationale dokumentarfestival i Amsterdam.
Og de to instruktører, Antonio Tibaldi og Alex Lora, har da også begået en lille, men herlig og varm film. Titlen refererer til farens stol, som Abraham og Shraga forsøger at redde fra containeren.
Men samtidig barberer titlen illustrativt det gennemgående spørgsmål ned til et kondensat, symboliseret ved stolen. Kan Abraham og Shraga rydde op og forny deres liv med respekt for deres fortid og kulturelle arv?
Kommentarer