En stamme af pigebørn på planeten Jorden

”Rio Bravos stegte flæsk med persillesovs er det bedste. Det koster 139, og så kan man spise så meget flæsk og sovs, man vil!”

Sådan lyder det på vej hjem fra byturen fra et medlem af den pyntede, københavnske pigegruppe, der på skøn og bramfri vis bliver skildret i Os der valgte mælkevejen.

Den intime dokumentar konkurrerer på Ekko Shortlist og kan nydes på det store lærred under filmfestivalen i Odense, som bliver skudt i gang 29. august.

”Den blev lavet i forlængelse af min midtvejsfilm, som foregik i det samme miljø. Den fulgte en gruppe drenge, der lige var startet med at gå til piratfester eller trancefester. De var netop begyndt at tage narko og var meget optaget af det,” siger instruktør Eva Marie Rødbro over en telefonlinje.

”I den forbindelse stødte jeg på nogle af de her piger, som jeg blev meget fascineret af. De tilhørte en subkultur, og jeg tænkte, at de kunne være spændende at lave et samarbejde med.”

”Filmisk så jeg nogle gode muligheder, fordi de har et meget visuelt udtryk. De er legesyge og opfindsomme og havde et ret stærkt udtryk – en slags overdrevet glamour.”

En stamme af prinsesser
Pigerne i filmen kommer fra den københavnske Vestegn og elsker at pynte sig med hårekstensions, kunstige øjenvipper og negle i alle farver, inden de drager ud i natten for at feste, til solen står op.

”De er en form for divaer, og de kalder sig selv for prinsesser. Jeg havde lyst til at lave et portræt, ikke nødvendigvis af deres subkultur, men snarere af dem,” forklarer Eva Marie Rødbro.

”Vi har opfundet et univers, hvor tilskueren ikke behøver at vide alt om pigerne. Vi kommer aldrig derhen, hvor de bor, og vi møder hverken deres forældre eller pædagoger. Vi får heller ikke at vide, hvor gamle de er.”

”Heller ikke drengene, deres kærester, møder vi, men vi fornemmer, at de må være derude, fordi vi ser pigerne gøre sig klar, og vi ser dem være meget på deres telefoner. Der er en masse liv, som får lov at være hemmeligt, så vi i stedet kan fokusere på kulturen imellem pigerne,” siger Eva Marie Rødbro.

Opdagelsesrejsende
Os der valgte mælkevejen har en antropologisk vinkel, som instruktøren holder meget af at bruge.

”Jeg prøver at kigge på dem som en stamme og betragter, hvordan de ser ud, hvordan de taler med hinanden, hvordan de kigger på hinanden, og hvilke ritualer de har sammen som pigegruppe.”

”Jeg ser mig selv som en poetisk opdagelsesrejsende, der har et andet sprog end deres. Jeg blev meget forelsket, fascineret og rørt af de her piger og ville gerne have lov til at komme med ind i deres selviscenesættelse,” siger Eva Marie Rødbro.

Titlen Os der valgte mælkevejen er en variation af navnet på en Bjarne Reuter-roman.

”’Mælkevejen’ har altid været et af mine yndlingsord, fordi det er så rørende, at vi kalder hele vores univers for noget, som vi små pattedyr laver inde i vores krop. Ordet har også en børnet mælketandsmagi, som er ret fedt at sætte sammen med pigerne,” forklarer instruktøren og tilføjer:

”Det styrker samtidig at blive beskrevet som nogle, der selv har truffet et valg om at være, hvem de er, og hvor de er.”

Inspiration fra pigerne
Til tider var det en dans på roser for instruktøren at få pigerne til at åbne sig op og give sig hen til kameraet.

”De er nogle meget hårde piger, som er rigtigt gode til at passe på sig selv, og samtidig er de nogle enormt kloge og smarte piger. Du kan ikke bilde dem ind, at det er smart at fortælle alt og lukke dig ind. De skal virkelig have lyst til det,” understreger Eva Marie Rødbro.

”Jeg stod på hovedet for at komme ind på livet af dem og var nødt til hele tiden at være kreativ og finder sprækker, hvorigennem man kan se, hvem de virkelig er.”

– Hvordan gjorde du det?

”Det var en blanding af at gøre samarbejdet til en leg, som er sjovt for dem, og lade dem selv komme med idéer. Jeg hørte på, hvad de sagde, og viste dem, at jeg interesserer mig for, hvad de synes er spændende.”

Eva Marie Rødbro trak i flere kreative tråde.

”Fordi de er så flygtige og svære at lave aftaler med, og fordi de kun lever i nuet, blev jeg nødt til at invitere dem i sommerhus for at have dem flere timer i træk og komme lidt væk fra byen.”

”Jeg måtte gøre det til noget attraktivt at være der i 24 timer. Derfor satte jeg en kanin ind i sommerhuset, som de kunne lege med. Jeg vidste fra start, at jeg gerne ville have en kanin med. Der er noget med pigerne og bløde ting. De går i bamsestøvler og velour og elsker alt, der er plysset.”

”På den måde tilføjede jeg noget, som de umiddelbart syntes var underligt, men hurtigt tog til sig. Jeg fik idéer gennem inspiration fra dem,” siger Rødbro.

Mørkets intimitet
Os der valgte mælkevejen er filmet af Catherine Pattinama Coleman, som også stod bag kameraet i den roste afgangsfilm Sorte måne.

I starten bliver pigerne filmet om natten ved brug af night vision. Teknikken gør det muligt at se under svagt belyste forhold og skaber her bemærkelsesværdige billeder af pigerne, der ryger cigaretter i mørket.

”Vi har i tidligere film brugt night vision, for det giver en helt særlig energi og intimitet, når man filmer folk, som føler sig usynlige i mørket. Du kan være tæt på med et kamera på en anden måde,” fortæller Eva Marie Rødbro.

I en af filmens bedste scener ses pigegruppen på vej til fest i en limousine, hvor de alle er enige om, at drømmen er at få silikonebryster, helst over størrelsen 750 ml.

”På samme måde som kaninen er limousinen en idé, jeg har fået, men også den er inspireret af pigerne. Det var ved et tilfælde, hvor jeg spurgte, hvad de kunne tænke sig, og hvad de ville ønske, vi kunne lave,” siger instruktøren.

”At køre i en limousine til en fest var en af deres første idéer. Jeg kunne straks se det for mig, og det var også noget, som de synes var sejt. Jeg var også nødt til at holde mig spændende over for dem og give dem noget, som de ikke kunne få uden mig.”

”De skal nok få, hvad de gerne vil have, for så siger de det. På den måde har jeg meget respekt for dem, og det har været en ære at lave noget med dem, fordi de er nogle både dyre og flygtige damer,” siger Eva Marie Rødbro med stor varme i stemmen.