Film er ikke for dengser og tøsedrenge

Den nye leder på Aarhus Filmværksted er en meget travl mand. Så travl, at han faktisk ikke har tid til at blive interviewet. 

Efter en uges forpustet og ordknap telefonkorrespondance lykkes det dog at fange den 41-årige instruktør Morten Hartz Kaplers på mobilen. 

Han har ikke noget imod at blive interviewet, forsikrer han. Han har bare travlt. 

”Men man kan jo undre sig over, hvorfor filmfolk vil give deres højre arm for lidt omtale,” tilføjer han. 

Morten Hartz Kaplers er bedst kendt for at udråbe Anders Fogh Rasmussen til bøsse. Det gjorde han med et gavflabet smil på læben i den prisbelønnede mockumentary AFR fra 2007. 

Siden da har der været bemærkelsesværdigt stille omkring den kontroversielle instruktør. Han rykkede udenlands og bosatte sig i Paris. Herfra har han haft gang i filmprojekter og scenekunst i Frankrig, Sverige, Island, Egypten og Asien, oplyser han. 

Men han er ikke meget for at tale om sine egne projekter. ”Mine forretningsmæssige detaljer vil jeg helst ikke komme ind på,” siger han bestemt. 

Lad de unge komme til!
Der er heller ikke udsigt til en ny Morten Hartz Kaplers-film i nærmeste fremtid. Nu fokuserer han på at give stafetten videre til de unge jyske talenter, som søger støtte til at lave kortfilm på Aarhus Filmværksted. 

”Jeg har været kunstner i tyve år, og jeg tror, det bliver meget svært at slukke den flamme. Men nu er det på tide, at de unge kommer til. Jeg har ingen interesse i at være en af de der gamle, hvide mænd, som regner sig selv for unge og vilde, når de kommer op i 40’erne, og som patroniserer alle de unge som snotunger,” slår han fast.

”Napoleon havde indtaget det meste af Europa, inden han var 25. Og jeg synes ærlig talt, den danske filmbranche kunne trænge til et skud ungdom og vildskab. Og jeg er slet ikke sikker på, at det skal komme fra mig.”

– Betyder det, at din personlige instruktørkarriere er slut?

”Jeg går aldrig ind i noget halvt. Jeg engagerer mig 100 procent i mine nye opgaver på Filmværkstedet. Men hvem kan se langt ud i fremtiden? PH holdt jo ikke op med at finde på ting og sager, blot fordi han i en årrække havde fast job på Politiken. Det gjorde Carl Th. Dreyer heller ikke.”

Talent skal opdyrkes
Når Morten Hartz Kaplers skal lægge strategien for talentudviklingen i Aarhus, kan han tage udgangspunkt i sine personlige erfaringer. Hans egen kunstneriske opvækst foregik på Filmværkstedet i København.

”Jeg har en ambition om at kunne gøre det for de unge talenter, som jeg ville ønske, at nogen havde gjort for mig dengang, jeg selv var et ungt talent,” siger han.

– Hvad har du selv manglet?

”Hvis det kunne siges meget konkret, så ville man kunne skrive det ned i en manual, og så ville man kunne lave al talentudvikling ud fra den. Men sådan er det jo ikke.”

Et spørgsmål om den århusianske talentmasse bliver mødt med et fnys. Talent kan ikke beskrives i mængde-enheder, ifølge værkstedslederen.

”Talent er ikke en masse. Det er noget, man skal opdyrke,” retter han.

”Talenter skal ses. De har hver deres individuelle udfordringer, hver deres vej og hver deres tid. Dem, der blev set som talenter for 30 år siden, ville aldrig blive set som talenter i dag,” forklarer han ivrigt.

Alt for megen pænhed
Morten Hartz Kaplers er langt fra tilfreds med status i dansk talentudvikling. Han vil ikke give konkrete eksempler, men han mener, at der er blevet dyrket alt for mange pæne og søde blomster. Resultatet er spillefilm, der logrer over for normen.

”Jeg tror på dyrkelsen af ukrudt og kødædende planter. Det er det vilde, det farlige, det kriminelle, det respektløse, det vrede og det indignerede, som kan byde samfundet fortællinger af betydning. Som kan udfordre samfundets værdier, den konsensus og den magt, der er.”

– Du har selv arbejdet med meget stærke, politiske temaer. Er det noget, du kigger efter i ansøgningerne?

”Må jeg stille dig et spørgsmål? Hvis man siger noget af betydning, hvordan kan det så ikke være politisk? Det er måske måden, man siger det på, der afgør, om det er politik eller kunst. Og der beskæftiger jeg mig ikke med politik. Jeg beskæftiger mig med kunst.”

Forelsket i Aarhus
Aarhus Filmværksted blev etableret som en forening i 1987, og i 2005 overgik driften til en fond. Værkstedet modtager offentlige midler fra Aarhus Kommune og Det Danske Filminstitut på samlet tre millioner kroner om året.

Målet er at styrke det jyske filmvækstlag, men Aarhus Filmværksteds støttemidler kan søges af aspirerende filmskabere fra hele landet. Det benytter mange københavnere sig af. Morten Hartz Kaplers er dog sikker på, at der er nok til alle.

”Jeg håber aldrig nogensinde, der kommer et modsætningsforhold mellem at nurse det lokale og det bedste. Det kan jeg simpelthen ikke forestille mig.” 

Morten Hartz Kaplers er født på Frederiksberg og betegner sig selv som ærkekøbenhavner. Men som værkstedleder skal man have fast bopæl i Aarhus. Og den jyske hovedstad har allerede vundet instruktørens københavnerhjerte. 

Han går så langt som til at sammenligne Aarhus med det parisiske kunstner-kvarter Montparnasse. Han ser masser af virkelyst og iværksætter-mentalitet. Men jyderne er heller ikke bange for at dvæle ved det skønne, de allerede har. 

”I København buldrer det bare derudaf. Jeg finder København lidt provinsiel, og det er rent faktisk i modsætning til Aarhus,” siger han, men afslår at vove sig ud i en karakteristik af den særlige århusianske ånd.

”Hvis jeg som nytilkommen begiver mig af med at fortælle, hvad det jyske er, så fortjener jeg den håndmad, som jeg vil få.” 

Snød sig til værkstedsstøtte
Når der skal lægges planer for filmværkstedets fremtid, kan Morten Hartz Kaplers trække på mere erfarne kollegaer. Lederne af de fire værksteder i Aarhus, København, Odense og Viborg har planer om at mødes og opstarte projekter på tværs af landsdele.

Især glæder han sig til at se et velkendt ansigt fra København.

Instruktøren startede sin egen filmkarriere på Filmværkstedet i København under ledelse af Prami Larsen. Mentoren og eleven har fulgt hinanden over femten år og mindst tre kortfilmsprojekter.

”Prami førte Filmværkstedet ind i det 21. århundrede,” roser Morten Hartz Kaplers.

Han husker tilbage på sine egne værksteds-år med et grin. ”Jeg var jo sådan én, der snød og bedrog. Den første film snød jeg mig til.”

– Hvad skal det sige?

Værkstedlederen klukker velfornøjet.

”Ja, du ved, så overtaler man en veninde til at tuske sig til Filmværkstedets kamera og klippeudstyret og så videre,” forklarer han.

Kriminalitet er kreativt
”Så skete der det lykkelige i mit tilfælde, at Prami Larsen så en mulighed i mig i stedet for at slå mig over nallerne og sætte mig på porten. Det er meget klogt. Film er ikke en plads for dengser og tøsedrenge. Det er en kampplads for de iltre, de stædige, de kriminelle og de oprørske.”

– Så hvad vil du stille op, hvis en af dine fremtidige støttebørn snyder og bedrager?

”Jeg skal ikke kunne sige, hvad fremtiden byder på af udfordringer. Buñuel sagde engang: ’Man går ned i banken. Så får man et lån til at realisere det manuskript, man præsenterer for bankrådgiveren. Når man så har fået lånet, går man ud af banken, smider manuskriptet ud og skriver et nyt.’”

– Og det skal man have lov til?

”Ja, for hvordan skulle jeg kunne vide, at det ikke er en ny Buñuel, som jeg sætter på porten?”