Henrik Bo Nielsen: ”Det er hysterisk”

For at forberede den næste filmaftale, der løber fra 2019 til 2022, har Det Danske Filminstitut indkaldt branchen til en række konstruktive og inspirerende dialogmøder.

Men allerede nu er der gået ged i dialogen.

Ekkos blogger Kim Pedersen skrev i går aftes, at mødeindkaldelsen var på kant med konkurrenceloven, fordi Filminstituttet har samlet alle led i filmbranchen – producenter, distributører, biografer og streamingtjenester – for at diskutere fordeling af indtægter og billetprisernes størrelse.

”Når alle filmbranchens parter begynder at diskutere sådanne konkurrenceparametre, kan parterne blive opfattet som medvirkende til en samordning, og det er i strid med konkurrencereglerne. Altså kriminelt ansvarspådragende,” lyder det fra Kim Pedersen, der advarer om gigantiske bøder fra 50.000 kroner og op til fire millioner kroner for firmaer.

Og det er endda blot, hvis der er tale om en mindre forseelse.

Flere af de mest magtfulde blandt de inviterede meldte da også fra, fordi de frygtede, at mødet kunne bringe dem i fedtefadet.

”Vi var ikke forsigtige nok”
Kort tid efter, at bloggen var ude, reagerede direktør i Det Danske Filminstitut, Henrik Bo Nielsen, med en mail til Ekko.

Her fremgår det, at han for at undgå ”misforståelser” vil justere mødeindkaldelsen. Og da vi ringer ham op tirsdag morgen, er han opsat på et lukke sagen.

– Har du fået ændret i teksten, så mødet ikke er på kant med lovgivningen?

”Sådan vil jeg ikke udtrykke det. Vi laver i dette forår elleve dialogmøder med en femten-tyve gæster på hvert møde, og møderne har til formål at give de mange interessenter i filmverdenen en mulighed for at fortælle os, hvad der optager dem,” siger Henrik Bo Nielsen og fortsætter:

”Til et af møderne opdager en deltager, at skriveren har lavet en formulering, som kan misforstås. Det bruger vi så en lille smule tid på at tænke over, og vi kommer frem til, at det er bedst at ændre formuleringen. Længere er historien sådan set ikke.”

– Men hvis mødeindkaldelsen ikke var på kant med loven, ville du vel ikke have ændret den?

”Jeg mener sådan set ikke, at den er på kant. Folk må gerne mødes og diskutere. Det, man ikke har lov til, er at lave aftaler, der påvirker prissætningen og konkurrencen. Men vi har jo netop ikke inviteret til et forhandlingsmøde, og der sidder ikke forhandlingsberettigede parter i lokalet.”

”Vi spørger, hvad man kan gøre ved et af dansk films store udfordringer: At branchen mangler penge. Men man skal være forsigtig med, hvordan man formulerer sine spørgsmål, og dér synes jeg ved nærmere eftertanke, at vi ikke har været forsigtige nok.”

Livrem og seler
Det Danske Filminstitut spørger i sin første indkaldelse, om producenternes indtjening i biografvinduet kan forbedres – hvilket kan læses som højere priser. Og det er i strid med konkurrencelovgivningen, som gennem den frie konkurrence skal sikre den højeste kvalitet til de laveste priser.

I sin nye indkaldelse, som er udsendt i dag få timer før mødet, spørger Filminstituttet i stedet:

”Er der tiltag og forhold, Det Danske Filminstitut i særlig høj grad bør være opmærksom på for at øge producenternes indtjeningspotentiale i de primære vinduer, herunder om der er fælles tiltag, Det Danske Filminstitut kan støtte, uden at konkurrencen i sektoren dermed hæmmes?”

”Det er en livrem og seler-formulering,” indrømmer Henrik Bo Nielsen. ”Vi vil gerne være helt sikre på, at der ikke er nogen, som kan misforstå sætningen. Men i forhold til hysteriet må jeg understrege, at der ikke er noget forbud mod at tale sammen.”

– Så du synes, at reaktionen på mødeindkaldelsen er hysterisk?

”Ja, det synes jeg, men jeg ønsker ikke at medvirke til, at misforståelserne kan blomstre. Derfor har jeg rettet formuleringen ind, så den er mere præcis.”

– Det er nogle gevaldigt høje bødestraffe. Kan du udstikke en 100 procent garanti for, at deltagerne i aften ikke risikerer en bøde?

”Jeg kan garantere for, at Filminstituttet ikke vil gøre noget, der kan give anledning til det. Hvad deltagerne hver især taler om, når de går til og fra eller mødes i baren – det har jeg jo ingen indflydelse på.”