Shortlist: I skal bare klø dem med de stave!

”Ord som ’kælling’, ’bare hug til dem’, og ’jeg vil se stavene blive rødglødende’ – det er ikke en sprogbrug, nogen burde bruge,” siger instruktør Helene Meden. 

Ordene stammer fra en lydoptagelse af politiets interne radio. De bliver sagt midt i en demonstration under klimatopmødet COP15 i 2009. 

Det er især disse radiooptagelser, som vakte opsigt, da DR bragte den korte dokumentarfilm En klima-krimi! i 2010. Filmen afslører politiets særdeles hårdhændede behandling af både demonstranter og pressefolk under klimatopmødet. 

Siden har Københavns Politi klaget over dokumentaren og på nogle punkter fået medhold i Pressenævnet. Alligevel forsvarer den 34-årige instruktør Helene Meden stadig sin film. Hun mener, at den fejlagtigt er blevet modtaget som ”et journalistisk produkt” frem for ”et subjektivt portræt” af to kvindelige aktivisters personlige kamp for klimaet. 

I denne uge bobler den kontroversielle dokumentar på Ekko Shortlist.

Et anderledes dokument
Filmen udspringer af Helene Medens egen interesse for klimapolitik. 

I mange år har hun interesseret sig for det klimapolitiske spørgsmål i både ind- og udland. Og da hun hørte, at COP15-topmødet skulle afholdes i Bella Center i København, besluttede hun med det samme at dokumentere det. Men ikke på samme måde, som de utallige journalister fra ind- og udland. 

”Det kunne virkelig være interessant at lave noget om dem uden for Bella Center, fordi der nok skulle blive fokus på dem indenfor,” forklarer hun. 

”Jeg havde en teori om, at der nok ikke ville komme noget juridisk bindende ud af det topmøde. Derfor prøvede jeg at finde en aktivistgruppe, som havde den samme indstilling.” 

Civil ulydighed
Efter to års research stødte hun på en dansk gren af den internationale organisation Climate Justice Action. Hun valgte talspersonerne Tannie Nyboe og Stine Gry Jonassen som filmens hovedpersoner. 

Climate Justice Action går ind for civil ulydighed, men ikke voldelig aktivisme. Det var meget vigtigt for Helene Meden. 

”Jeg ville ikke kunne forsvare at lave en film om nogle mennesker, som brugte vold. Jeg tror ikke på, at man kan løse problemer på den måde.” 

Men hun går ind for at bruge midler som civil ulydighed for at gøre opmærksom på sit budskab: ”For der kommer nok ikke noget ud af passiv protest.” 

Vækket af politirazzia
Optagelserne blev mere turbulente, end hun nogensinde havde forestillet sig. 

Climate Justice Action planlagde en demonstration under overskriften ”Reclaim Power – Push for Climate Justice”, med det mål at trænge gennem politiets barrikader og ind på Bella Centerets parkeringsplads for at gennemføre et folkemøde. 

Helene Meden fulgte dem tæt i dagene op til demonstrationen. Det samme gjorde politiet. 

Tannie Nyboes og Stine Gry Jonassens bopæle blev ransaget af betjente, mens de ikke var hjemme. Derefter sov de et nyt sted næsten hver nat. Og de slukkede deres telefoner for ikke at blive aflyttet. 

– Hvor sov I henne? 

”Jeg har sovet sammen med Tannie i diverse lejligheder med folk, jeg ikke kendte. Vi sov ret meget på Bolsjefabrikken (et kreativt værksted i Nordvest, red.). Der var ret koldt, og det var ret ubehageligt, da politiet kom og lavede razzia midt om natten. Nogle dage kørte vi rundt i taxaer og holdt øje med, at ingen fulgte efter os.” 

”Det var ikke til at vide, at politiet syntes, det var så vigtigt. For de havde jo ikke gjort noget. Det var det, der var så absurd. Hvorfor al den paranoia, for der var jo ingen, som havde gjort noget?” 

– Har du på noget tidspunkt overvejet at stoppe optagelserne af frygt for din egen sikkerhed? 

”Nej. For der var vi allerede nået så langt. Men jeg sov på Bolsjefabrikken med mit pas, mit pressekort og et batteri under min hovedpude. I tilfælde af, at de kom ind og ville anholde os alle sammen. Så der har klart været nogle situationer, hvor jeg har tænkt, at det her kan få nogle heftige konsekvenser. Ikke mindst under demonstrationen.” 

Symbolsk skubben
Demonstrationen 16. december blev annonceret som en ikke-voldelig demonstration. Aktivisterne måtte ikke slå, sparke eller kaste med noget. Til gengæld skulle de skubbe til politiets barrikade for at trænge ind på området ved Bella Center. 

”Der var jo ikke nogen, der regnede med, at vi nogensinde kom ind! Det var en rent symbolsk handling,” forklarer Helene Meden. 

Under demonstrationen forsvandt flere af arrangørerne fra Climate Justice Action. De blev anholdt præventivt af civilbetjente. 

”Det var rigtig ubehageligt, for man tænkte: ’Hvem er hvem?’ Der var så mange mennesker, og du anede ikke, hvem der var politi i civil,” husker hun. 

På et tidspunkt tog Tannie Nyboe og Stine Gry Jonassen plads ved mikrofonen i demonstrationens højttalervogn. 

”Det var slet ikke meningen, de skulle stå på den vogn. Men politiet havde anholdt alle de andre,” fortæller instruktøren. 

Stavene i brug
Filmholdet dækkede demonstrationen med tre kameraer. Helene Meden stod selv på højttalervognen sammen med de to talskvinder. Hendes medinstruktør Nikolaj Viborg filmede midt i menneskemængden sammen med en tredje fotograf. 

”På et tidspunkt beslutter politiet, at de skal op og have den her højttalervogn. Det ved vi selvfølgelig ikke på det her tidspunkt. Men vi kan selvfølgelig se: ’Hov, nu trækker de ret tæt på!’” fortæller hun. 

”Så er det, at Tannie beslutter at råbe: ’Push!’” 

Herefter støder politi og demonstranter voldsomt sammen. På billederne ser man politiet tage stavene i brug. 

”Der gik panik i alle. For ingen havde regnet med, at politiet ville gå så voldsomt frem. I løbet af meget kort tid havde Nikolaj fået peberspray i hovedet og var sendt til tælling.” 

Så autentisk som muligt
Filmoptagelserne viser, hvordan betjente hiver Tannie Nyboe og Stine Gry Jonassen ned fra højttalervognen og ind i en politibil. Helene Meden filmede hændelsen oppe fra vognen. 

”Jeg blev truet med en stav, og jeg tænkte: ’Nu slår han mig i hovedet. Eller også rammer han kameraet.’ Bagefter smed de mig ned fra vognen, meget brutalt. Ud over kanten, med kamera og hele skidtet. Jeg havde et pressekort og alting.” 

– Hvordan kan du vide, at betjentene kunne se dit pressekort? 

”Det hang uden på mit tøj. Så det tror jeg, de kunne.” 

– Du deler mange holdninger med Tannie og Stine, og du var sammen med dem under forløbet. Hvor går grænsen for, at du selv bliver aktivist? 

“Jeg er dokumentarist og følger mine hovedpersoner på tæt hold, fordi jeg vil fortælle deres historie så autentisk som muligt. Det giver en subjektiv tilgang til mine hovedpersoner og emnet, og det er ikke en kritisk-journalistisk metode.” 

Dømt på flad kuglepen
Tannie Nyboe og Stine Gry Jonassen blev dømt for anstiftelse til vold mod politiet, forstyrrelse af offentlig ro og orden samt ulovlig indtrængen. Straffen lød på fire måneders fængsel, heraf to betinget og en prøvetid på et år. 

– Hvad var din reaktion på Tannie og Stines dom? 

”Det er jo absurd, altså. Jeg havde været sammen med dem hele tiden, mere eller mindre. Og jeg vidste, at de ikke havde lavet noget ulovligt.” 

”Og havde der været en masse folk til den her demonstration, som var blevet dømt for vold, så ville det give mere mening. Men ingen blev dømt. Så Tannie og Stine er reelt blevet dømt på baggrund af en fladmast kuglepen.” 

Flere betjente omtalte, at en kollega havde haft en kuglepen i jakkelommen, som blev fladmast under demonstrationen. 

Kuglepennen blev aldrig fremvist i retten. Men den fungerede som bevismateriale for, at betjentene havde været udsat for et fysisk pres.

Det er en politisk dom
”Denne dom er ikke givet på en reel handling. Det er en politisk dom. Det er for at sende et signal. Og det synes jeg er skræmmende,” siger Helene Meden. 

– Men kunne det ikke have udviklet sig til en voldelig demonstration, hvis politiet ikke havde gjort noget? 

”Grundlaget var, at det her skulle foregå fredeligt for enhver pris,” fastslår hun. 

”Og der blev ikke kastet noget. Ja, de løb hen mod hegnet og råbte: ’Skub!’ Man kan jo diskutere, om det er vold.” 

I dag har Tannie Nyboe og Stine Gry Jonassen afsonet deres dom. Stine er ikke længere politisk aktiv, mens Tannie stadig er laver lidt klimapolitisk arbejde. 

Smigrende opmærksomhed
I december 2010 viste DR En klima-krimi! på DR2 og på dr.dk/pirattv. Filmen gav genlyd i medierne, som rapporterede om politivold mod pressen. 

Men kort efter klagede Københavns Politi over udsendelsen til Pressenævnet, som påbød DR at bringe en undskyldning på deres hjemmeside for at have ”tilsidesat god presseskik”. 

– Hvordan var det at få at vide, at jeres film skulle vurderes i pressenævnet? 

”Det er da super nederen!” 

Helene Meden griner syrligt. 

”På en måde er det jo lidt smigrende, fordi vi faktisk har formået at pille så meget ved tingene, at alle reagerede. Det var jo alle de politiske partier, DR, politiet og Pressenævnet. Vi fik kraftedeme kørt det hele op!” 

Pressenævnets kendelse slår især ned på de kontroversielle lydoptagelser fra politiets interne radio. (Hør et uddrag af optagelserne og læs en udskrift). 

– Hvordan fik I fat i radiooptagelserne? 

”Det er jo scannet fra politiradioen. Og jeg har det fra nogle kilder, som jeg er nødt til at beskytte.” 

Pressenævnet godkendte brugen af de ulovlige optagelser, fordi de vurderes at være i offentlighedens interesse. 

Til gengæld kritiserer kendelsen, at lydklippene ikke bringes i kronologisk rækkefølge. Og at de akkompagneres af en billedside, som ikke nødvendigvis afspejler delingsførerens udtalelser. Endelig kritiserer pressenævnet, at politiet ikke fik mulighed for at kommentere på filmens materiale. 

Kun enig i ét anklagepunkt
– Har Pressenævnets kritik ikke gjort indtryk på dig? 

”Den med genmæle. At politiet skulle have haft mulighed for at komme med et svar på filmen. Det havde klart været god skik at gøre. God stil, som man siger på gadeplan!” 

Hun tilføjer dog: ”Men havde vi valgt at gøre det, tror jeg ikke, filmen ville være blevet vist. Så havde politiet måske sagt: ’Det er fint nok, at I har de radiooptagelser, men så lægger vi sag an mod jer.’” 

Men hun er ikke enig i Pressenævnets andre kritikpunkter. 

”Det med, at lyd og billede ikke er optaget sammen, har jeg svært ved at hidse mig op over. Det et dramaturgisk greb, som bliver brugt i nærmest alle typer tv og film,” forklarer hun. 

Hun har krydstjekket, at radiooptagelserne og billederne er optaget inden for samme tidsrum. 

”Det hele foregår inden for en snæver tidsramme. Og der er stednavne og tidsangivelser på lydoptagelsen, så på den led føler jeg mig 99 procent sikker,” siger hun.

”Det er forsvarligt, så længe man ikke ændrer på stemningen, virkeligheden, meningen. Og at folk, der var til stede, kan genkende den afbildede situation.” 

”Hende kællingen på vognen”
– Når man ser filmen, mener jeg, at man kobler den omtalte person på lydsporet sammen med Tannie Nyboe, som man ser på billedsiden. Er du enig? 

”Ja.” 

– Hvordan kan I vide, at det faktisk er Tannie Nyboe, som delingsføreren taler om på lydoptagelserne? 

”Det kan vi sådan set heller ikke. Men der er fem eller seks timers optagelser fra radioen, og undervejs er der ret mange hints til, at det sandsynligvis er de to piger, han taler om – og Tannie specifikt. ’Hende kællingen, der står på vognen og råber’, altså, der var ikke så mange andre ved den mikrofon!” 

– I har byttet rundt på to af delingsførerens ordrer. Er det i orden at pille ved kronologien? 

“Det er et rent dramaturgisk valg. Så længe det ikke ændrer på den virkelighed, som hovedpersonerne oplever, og de kan genkende sig selv og situationen, så har jeg ikke noget problem med at foretage det valg,” siger Helene Meden, som derfor heller ikke har klippet filmen om. 

DR strammer pointer
Pressenævnet kritiserer også DR’s efterfølgende dækning af En klima-krimi! I en række artikler på dr.dk og tv-indslag på DR1 hævdes det, at politiet gik målrettet efter at slå pressefolk med stave. 

– Har DR fejlfortolket filmen? 

”Nej, det tror jeg egentlig ikke, de har. Men de har valgt at stramme deres nyhedsdækning efterfølgende, og det er faktisk det, Pressenævnet primært går efter. De vinkler er blevet strammet lige en tand for hårdt. Og det gør journalister! Og man skulle nok lige have været opmærksom på, at det ikke blev til ’Ordre: slå på pressen!’ Fordi det bliver jo ikke sagt på radiooptagelserne.” 

”Nu har de lagt låg på filmen, og jeg ved, at de ikke sender den igen. Det synes jeg er super ærgerligt,” siger Helene Meden, der glæder sig over, at filmen får et nyt liv på Ekko Shortlist. 

”Filmens politiske budskab er rigtig vigtigt. Man lukkede munden på folk, der var kritiske over for COP15. Og hele diskussionen omkring, at der ikke kom noget ud af topmødet. Pigerne havde jo faktisk ret!” 

DR’s genmæle kan læses på DR’s hjemmeside og Pressenævnets afgørelse her.