Shortlist-instruktør: "Jeg tror ikke på talent"

Skilsmisse-statistiker og antallet af parterapeuter i medierne fortæller, at det med parforhold nok aldrig bliver helt let.

Især som ung kan det synes svært. Den man elskede passioneret den ene dag, kan pludselig irritere én grænseløst den næste.

Og hvad gør man, når forholdet slutter? Skal man drikke sorgerne væk med en stripper på skødet, eller skal man få talt ud om sine følelser med sin bedste ven?

”Sådan nogle relationer har altid lagt mig meget på sinde. Jeg er næsten afhængig af andre mennesker, og jeg tænker meget over, hvilke forhold vi alle sammen indgår i,” fortæller den 24-årige instruktør Mads Mengel, da vi møder ham på en café i København.

Han er aktuel på Ekko Shortlist med to film, Kaos fra 2010 og En samtale fra 2014. Sidstnævnte har ligget fire uger på top 10-listen, heraf to på førstepladsen.

Kæmpestort ego
Mads Mengel er født og opvokset i den lille jyske landsby Alken, der ligger ved Skanderborg. Det samme er fotografen på hans to kortfilm Mathias Nyholm Schmidt og en anden Shortlist-instruktør, Søren Peter Langkjær Bojsen, der står bag Silas & Selma og Klokkedybet.

Det må siges at være bemærkelsesværdigt, da der kun bor knap 250 mennesker i Alken.

”Alken er en landsby, der har dyrket fællesskabet enormt meget. Jeg voksede op med fællesspisning hver måned. De fleste af os børn fik at vide, at vi kunne gøre lige, hvad vi ville. Måske er det derfor, at så mange af os laver noget indenfor film,” fortæller Mads Mengel, hvis mor er pædagog, mens faren har arbejdet med børns vilkår, blandt andet for A/C Børnehjælpefondens projektafdeling.

Han flyttede fra Jylland til København for fem år siden efter et højskoleophold. Kort tid efter instruerede han Kaos.

Kaos handler om modsatrettede følelser i et parforhold. Og om hvordan disse følelser ofte kan minde om hinanden. Der klippes mellem den passionerede tiltrækning i sengen til den brutale afvisning i køkkenet. I sengen er farverne matte og næsten helt hvide, mens de i køkkenet er realistiske og mere hverdagslige. Det hele akkompagneres af fransk sang.

”Mit ego var kæmpestort, da jeg lavede den. Jeg har det stadig sådan, at når jeg laver film, ved jeg ikke altid, hvad jeg laver. Og dengang vidste jeg det slet ikke. Jeg tror bare, at jeg forsøgte at gøre det, jeg syntes var fedt,” siger Mads Mengel.

”I dag ser jeg selvfølgelig rigtig mange fejl i filmen. Men nogle få ting er jeg stadig glad for. Det med de to forskellige universer og det med at forskyde lyd og billede, synes jeg stadig holder,” fortæller instruktøren med henvisning til, at lyden fra soveværelset nogle gange går ind over optrinnet i køkkenet.

Dialoger blev et dogme
En samtale er lavet fire år senere. Den handler også om forhold – denne gang til en ven og til en ekskæreste. Men de to film er umiddelbart meget forskellige i deres udtryk.

”Jeg havde aldrig for alvor arbejdet med dialog, så det blev et dogme: Jeg skulle lave en dialogbåret film!”

I En samtale har Christian (Mads Reuther) lige slået op med sin kæreste. For at dulme hjertesorgerne er han taget til et sommerhus i Sverige med din bedste ven Malthe (Morten Vang).

Malthe er den speedsnakkende ven, der med hjemmelavede regler forsøger at hjælpe sin nedtrykte ven. Men efterhånden viser det sig, at Malthe måske også godt kunne bruge nogle råd om følelser og parforhold.

”Skuespillerne gør virkelig karaktererne levende, jeg synes de spiller godt. Som udgangspunkt er begge karakterer lidt for ekstreme, men i løbet af filmen får de trukket hinanden ind mod noget mere helstøbt,” forklarer Mads Mengel.

Inspireret af Woody Allen
Selvom samtalerne mellem vennerne i sommerhuset kredser om alvorstunge emner, har filmen en humoristisk grundtone. Især Malthes coach-agtige råd kan synes taget ud af en komedie.

”Jeg spekulerede faktisk ikke særligt meget over, om det var et drama eller en komedie, jeg skulle lave. Malthe-karakteren viste sig bare at være sjov. Og det er han især, fordi Christian tager de ting, han siger, seriøst. Hvis ikke han gjorde det, ville Malthe bare være tåbelig,” fortæller Mads Mengel.

”Jeg har efterhånden fundet ud af, at tung alvor og seriøsitet ikke altid er den bedste måde at få folk til at føle noget. En lethed kan i mindst lige så høj grad få folk til at dykke ned i en karakter og føle med vedkommende.”

Og både formen og klipningen er da også inspireret af den instruktør, der nok er bedst kendt for at blande humor og eksistentielle problemstillinger.

”Jeg har været meget inspireret af Woody Allen. Jeg er ret begejstret for hans måde at bryde dialog op på. Altså lade en dialog fortsætte, selvom der klippes til en ny scene. Det giver en sjov fornemmelse for tid. Og så er jeg nok også inspireret af Woody Allen i forhold til, hvor hurtigt Malthe snakker,” griner Mads Mengel.

Handler om hårdt arbejde
Der er fire år mellem de to filme, og selvom Mads Mengel i dag rangerer En samtale meget højere end Kaos, så indeholder begge film vellykkede eksperimenter. Især filmenes forskydning af lyd og billede fremstår som et interessant billede på et forholds egen indre logik.

Det virker nærliggende at tildele den 24-årige instruktør prædikatet ”talent”. Men sådan ser Mads Mengel ikke selv på det.

”Jeg har det meget svært med den betegnelse. For jeg tror mere, det handler om, hvad man bruger sin tid og energi på. Med mindre det handler om lange ben og basketball, så har jeg svært ved at se, hvad ’talent’ dækker over. Jeg tror umiddelbart ikke på, at man er skabt til kun at lave én bestemt ting.”

– Hvis ikke det handler om talent, hvordan kommer man så frem i filmbranchen?

”Det handler om hårdt arbejde. Jeg er ikke noget talent, jeg har bare brugt meget tid og investeret meget energi i det at lave film, fordi jeg så gerne vil det her. Jeg synes stadig det er helt vildt spændende. Og efterhånden har jeg så lært en masse af alle de fejl, jeg løbende har begået.”

Personlige historier er bedst
Både Kaos og En samtale er blevet finansieret gennem Filmværkstedet. Her kan man modtage økonomisk støtte, udstyr og rådgivning til produktionen af ens film.

”Under tilblivelsen af filmen har man kontakt til Filmværkstedet, men de fører ikke kontrol. Den frihed kan jeg sindssygt godt lide,” siger Mads Mengel.

Derfor er han også umiddelbart skeptisk over Det Danske Filminstituts forslag om, at man for fremtiden vil samle de forskellige danske filmværksteder og foreningsuddannelser i paraplyorganisationen FilmTalent, der skal koordinere talentudviklingen i dansk film.

”Umiddelbart kan jeg ikke se, hvad formålet er med det. Jeg synes som udgangspunkt, man skal beskæftige sig med ens egne historier, altså dem man virkelig brænder for,” mener Mads Mengel.

Instruktøren har selv ansvaret
Det Danske Filminstitut peger i deres oplæg på, at der er for lav diversitet blandt de kortfilm, som unge instruktører producerer i dag. De mener, den lave diversitet kan forklares med, at instruktørerne i for høj grad ligner hinanden. De kommer som regel fra ”den brede middelklasse”.

Og giver man disse ens instruktører for meget frihed, så vil de i overvejende grad lave film, der minder meget om hinanden.

– Kan de ikke have ret i, at for meget frihed kan være hæmmende for kreativiteten?

”Jo. Hvis du skal skrive en stil, og du må skrive om alt i hele verden, er det selvfølgelig altid svært. Det er altid godt med benspænd. Jeg er bare ikke sikker på, at den bedste løsning er, at benspændene skal bestemmes af dem, der også tildeler pengene,” siger Mads Mengel.

Han peger på, at friheden er meget vigtig, hvis man skal udvikle sig som ung instruktør.

”Friheden betyder jo også, at ansvaret for alle de fejl, jeg efterfølgende sidder og finder i mine film, er 100 procent mit eget. Det er kun mig selv, jeg kan bebrejde. Det vil ikke være sundt, hvis jeg kunne skubbe det ansvar fra mig. Det lærer man ikke meget af.”

For tiden arbejder Mads Mengel på endnu en kortfilm, som han igen håber at kunne få støtte til gennem Filmværkstedet.

”Det bliver lidt en blanding af de to film, vi har snakket om. Det handler om en fyr, og hvordan han pendler imellem forholdet mellem hans kæreste og hans venner.”

Den unge instruktør har også planer om at søge ind på både Den Danske Filmskole og Super16 ved de kommende ansøgningsrunder.