The Master skal ses i 70 millimeter

I dag har Paul Thomas Andersons længe ventede og særdeles roste sektfilm The Master endelig dansk premiere. Men ikke i det format, den hæderkronede instruktør havde tiltænkt. 

The Master er nemlig skudt på filmens Rolls Royce-format, 70mm-film, og dermed tilhører The Master en lille, men yderst eksklusiv klub af filmhistoriske skønheder som Lawrence of Arabia, The Sound of Music og Rumrejsen år 2001.

Men kun et fåtal af verdens biografer kan vise 70mm-film, og når The Master dukker op i de almindelige danske biografer, bliver det da også som en komprimeret 35mm-kopi eller en digital version.

Imperial-biografen i København har dog besluttet at give de danske Paul Thomas Anderson-fans muligheden for at se filmen i sit originale format. Det sker ved to visninger 13. februar.

Anderson inviteret på Skype
Paul Thomas Anderson har personligt rejst rundt til 70mm-premierer over hele verden for at promovere sin originale version. Han lægger dog ikke vejen forbi Imperial, men biografens eventchef Lars Møller håber på at kunne tilbyde et alternativ.

”I øjeblikket afventer vi svar på, om instruktøren vil deltage i et Skype-interview til premieren,” siger Lars Møller, der kun mener, at der er publikumsinteresse nok til to forestillinger. Han er dog glad for, at Imperial har mulighed for at vise filmen i det eksklusive format.

”Så længe der er nogen af verdens førende instruktører, som vælger at filme i det format, så vil vi gerne støtte op om det,” siger han.

Gørelsen frem for størrelsen
Almindeligvis er biograffilm optaget på 35 millimeter brede filmstriber. 70mm-film er derimod optaget på et 65mm-negativ og bliver derefter printet på 70mm. De ekstra fem millimeter bruges til lydsporet.

70mm film er altså dobbelt så bredt og giver derfor et større billede i biografen i størrelsesforholdet 2.20:1.

Men i The Master har Paul Thomas Anderson beskåret billedet til standardformatet 1.85:1. Han har valgt 70mm ud fra devisen ”gørelsen frem for størrelsen”. 70mm-film giver nemlig et ultraskarpt billede i ekstremt høj opløsning.

Problematisk sølvlærred
For filmfotograf og formand for Dansk Filmfotograf Forbund Jan Weincke er 70mm film et drømmeformat. I sin tid jublede han over 70mm-versionen af Lawrence of Arabia.

”Men jeg tvivler på, at vi får samme oplevelse denne gang. Der er jo ét problem. I Imperial kører de med sølvlærred, og det er jo roden til alt ondt. Det ødelægger alle vores film i øjeblikket. De fleste biografer i Danmark har sølvlærred, fordi det er den billigste løsning, og fordi man skal have lys nok til at køre 3D,” siger han.

Det 3D-rettede sølvlærred betyder, at billedet bliver ujævnt belyst og kan opleves mørkt afhængig af, hvor man sidder i salen, forklarer Jan Weincke.

”Det vil sige, at de fjorten procent 3D-film, der bliver vist i Danmark, faktisk er skyld i, at de fleste danske biografer nu har et lærred, som ødelægger 2D-film. Så taber man altså noget af det, som skulle være fantastisk ved at se en 70mm-film,” siger han.

Den bedste løsning
Direktør for Nordisk Film Biografer, John Tønnes, forsvarer Imperials sølvlærred i en mail til Ekko.

”Der er fordele og ulemper ved de forskellige lærredstyper, og sølvlærredet er efter vores opfattelse den bedste løsning nu. Den store dybdeskarphed og detaljerigdom i 70mm-formatet vil stadig fremstå smukt på Imperials store buede lærred. Vi er overbeviste om, at de gæster, som vælger at se filmen ved den særlige forestilling, vil få en stor oplevelse.”

”Det er ikke muligt i praksis at skifte lærred fra forestilling til forestilling, og da det vil være forbundet med omkostninger i hundredetusinde kroners klassen at skifte lærred, ville alternativet være slet ikke at vise The Master i 70 mm-formatet. Vi vil selvfølgelig stille lyset på 70mm-fremviseren, så det passer bedst muligt til sølvlærredets karakteristika,” forsikrer John Tønnes.

Populære hos connaisseurs
Den digitale udvikling har efterhånden gjort celluloid til en truet teknologisk race. Der bliver da også længere og længere mellem 70mm-filmene. 

The Master er den første fuldblods 70mm-film siden Kenneth Branaghs Hamlet fra 1996. Den stort anlagte dokumentarfilm Samsara fra 2011 er også filmet på 65mm-film, men blev udsendt i digital version.

Paul Thomas Anderson hører til den nostalgiske fløj af filmskabere, som helst ikke vil give slip på filmrullerne. Han har udtrykt sine fremtidsforhåbninger sådan her i et interview til American Cinematographer.

”Måske bliver film ligesom vinylplader: populære hos connaisseurs. Jeg håber, at der altid vil være nogen derude med en kælder og nogle kemikalier, og hvor de end er, vil vi prøve at finde dem.”