Serieanmeldelse
10. sep. 2018 | 12:57

Lovleg

Foto | NRK
I Lovleg er der både plads til humor og alvor, når vi følger unge Gunnhild (Kristine Ryssdalsnes Horvli), der forsøger at falde til i den nye by.

Ny NRK-serie om det komplicerede ungdomsliv er frisk og humoristisk, men fyldt med utroværdigt mange pinlige øjeblikke.

Af Patricia Smollerup

Norge har de seneste år vist en ren magtdemonstration, når det kommer til dramaserier, der når ud over landets grænser og både appellerer til de unge og lidt ældre.

Skam tog Danmark fuldstændigt med storm, men også fodboldserien Hjemmebane viste høj kvalitet med et charmerende persongalleri og samfundsrelevante problematikker.

Seneste skud på stammen er ungdomsserien Lovleg, og her følger vi igen i bedste Skam-stil gymnasielivet i Norge.

Unge Gunnhild flytter til byen Sandane, hvor hun skal starte i gymnasium. Med sin karakteristiske gule jakke ankommer hun med sine forældre til det kollegium, som skal blive hendes nye hjem.

Særligt far er bekymret ved det syn, der møder ham: breezerfyldte, bombede og beskidte værelser og en pige i rød træningsdragt med blåt hår, som byder hans datter velkommen.

Gunnhild har altid været den kejtede type, som ikke helt passer ind, og serien viser, hvor svært det kan være at få venner og tilvænne sig et nyt miljø.

Vi føler Gunnhilds usikkerhed, når hun længe står og flagrer akavet og alene midt i skolegården. Hun bevæger sig halvt over mod en gruppe af glade medstuderende for at indlede en samtale, men mister modet halvvejs og udfører et aldeles unaturligt retningsskift og vender om igen.

En humoristisk lille episode, som i en let tone viser den egentlig ret triste situation.

Serien har samtidig mere alvorlige situationer, som da Gunnhild er alene i vaskerummet. Her prøver hun at få styr på sin vejrtrækning, inden hun igen skal sætte det store smil på og gøre sit bedste for at falde til socialt.

Dog har serien også en lang række pinagtige episoder, hvor Gunnhild får forvildet sig ud i den ene tåkrummende situation efter den anden. Nok har flere af de bramfri episoder morsomme og forfriskende elementer, hvis man ser på dem isoleret, men i det antal og med den hyppighed, som de kommer i, er der lovligt meget at bearbejde for seeren.

Gunnhild kommer en morgen til at oversvømme kollegiets toilet. I underbukser står hun desperat og forsøger at få det til at stoppe, da en dreng fra kollegiet kommer ind. Gunnhild rækker hånden frem for at hilse, da drengen foreslår, at hun nok lige skal vaske fingre først.

På et andet tidspunkt kommer hun ved et uheld til at åbne et upassende billede fra sin kæreste midt i timen på skolen og bliver opdaget af sin klasselærer – titlen Lovleg henviser til at være over den seksuelle lavalder. Senere drikker hun sig også fuld og kaster kaskader af bræk op. Noget af brækket lander i skraldespanden, som hun uheldigvis også taber sin telefon ned i. Og så må hånden ned og rode blandt opkastet.

Sådan kunne jeg blive ved.

Det bliver simpelthen for overdrevet, og Gunnhild virker så ucharmerende, at det næsten er for svært at holde af hende.

Modsat er det sjovt, når serien sender en lille selvironisk hilsen til Skam og lader Gunnhilds kæreste overraske hende og dukke op på skolen i bedste William-stil. I en mindre luksuriøs bil, end vi kender fra William, kører Gunnhilds kæreste op foran skolen. I slowmotion stiger han dramatisk ud af bilen med pandehåret skråt til siden og hængende ned over det ene øje, mens hele skolegården ser måbende til.

Gunnhild opnår følelsen af et øjebliks coolness.

I de første to afsnit af Lovleg etableres et miljø, som man har lyst til at dykke dybere ned i, og hvis serien skruer bare en smule ned for de tåkrummende øjeblikke, er det helt klart en serie med potentiale.

Trailer: Lovleg

Kommentarer

Titel:
Lovleg

Sæson:
1

Land:
Norge

År:
2018

Serieskaber:
Kjersti Wøien Håland

Medvirkende:
Kristine Ryssdalsnes Horvli, Silje Holm Carlsen, Olav Barmen Trollebø, Runar Naustdal, Idun Losnegård, Fredrik Steen

Spilletid:
Ni afsnit af cirka 20 minutter

Anmeldelse:
To afsnit

Premiere:
4. september på dr.dk

© Filmmagasinet Ekko