Duften af pebernødder og gløgg begynder at fylde de opvarmede stuer, og decemberhyggen er over os. Og med Burhan G’s fløjlsbløde stemme på intromelodien til TV 2’s nye julekalender Tinka og Kongespillet åbnes der endnu engang op til den unge pige Tinkas eventyrlige univers.
I menneskenes verden fandt hun sin forsvundne far og retmæssige konge af nissernes rige, mens hans onde bror, prins Fileas (Christian Tafdrup), blev indespærret i et tårn – dømt til ensomhed i al evighed.
Nu er Tinka så tilbage.
På overfladen ser alt fredeligt ud i nissernes rige. Men da Tinkas far falder af sin hest og dør, mister Tinka retten til tronen. Faren nåede nemlig ikke at indsætte hende som tronfølger.
På Game of Thrones-vis skal der derfor nu kæmpes om tronen. Der udløses et kongespil, hvor hver af rigets fire regioner stiller med en kandidat, som skal kæmpe om at blive det samlede riges næste regent. Et spil, som sender tanker til store fantasy-hits som Harry Potter og flammernes pokal, og som Tinka nu med hjælp fra vennen Lasse må kæmpe for at deltage i og vinde.
Med klassiske julekalender-elementer som idyllisk sne, julehjerter i vinduet, brunkager og usmagelige adventskranse sparkes julehyggen godt i gang. Særligt Lasses lillesøster Astrid og deres farmor holder julestemningen højt.
Birthe Neumann er en fornøjelse som nyligt pensioneret farmor, der til stor underholdning trisser rastløs rundt og prøver at finde ud af, hvad hun skal bruge sin nyvundne tid til.
Til gengæld er der ikke meget jul over nissernes rige, som Tinka, Lasse og resten af familien rejser til og fra gennem en magisk portal. Det er ikke de frejdige og drilske nisser, vi kender fra Nissebanden eller Pyrus, der synger og danser over risengrøden. Nissernes rige ligner nærmere en middelalderlig eventyrby med frodig natur og masser af magi. Her skyder de med bue og pil, rider på heste og konkurrerer i en mørk, labyrintisk krypt.
Josephine Højbjerg er yndig som den unge halvnisse Tinka, der med store, klare øjne har en sødme og godhed over sig. Det er i det hele taget et stjernespækket hold, som julekalenderen disker op med, og på alle poster bliver der gjort et godt stykke arbejde.
Grot fra Minedalen (Esben Dalgaard Andersen) er morsom som en af konkurrenterne til tronen. Som en anden jubelidiot minder han om en tumpet fodboldfan, der råber slagsange, griner højlydt og bøvet – og laver vægtløftning med træstammer.
Konkurrenten Birk fra Dyreskoven (Jakob Femerling) har derimod hippielignende tendenser, når han ligger i sin hængekøje, spiller på sin lut og oplever, at han flyder på en bølge af lys.
Christian Tafdrup er en eminent skurk i rollen som kongens magtsyge bror, der i sin fængselscelle pønser på at erobre tronen. Som en anden Prins John beundrer Fileas sit eget spejlbillede og råber vrissent højt, at han burde være konge, mens han slår i bordet.
For de ældre er der bestemt også noget at hente i julekalenderen. For under overfladen ligger spørgsmål om, hvordan et samfund bør indrettes og ledes.
Regionen Nordlandet er repræsenteret af den unge pige Falke, hvis far (Peter Gantzler) har en ”os og dem”-mentalitet og ikke mener, at nisser bør blande sig med mennesker. Og Fileas og hjælperen Ingi (Ellen Hillingsø) forsøger ihærdigt at puste til had og mistro. De har skumle planer om at skabe splittelse og kaos mellem de forskellige folk i nissernes rige.
Da Tinka skal holde tale til nisserne, kommer hun med opløftende budskaber om sammenhold og venskaber på tværs af mennesker og nisser. De har brug for hinanden. Men er hun en rigtig nisse, når hun er halvt menneske? Hun må under talen høre på flere nedsættende tilråb om hendes baggrund.
Der er altså lagt op til masser af drama og konflikt, men mon ikke sammenholdet og kærligheden vinder til jul?
facebook
twitter
Kommentarer