Two Weeks to Live

”Jeg så et træ, og det var som at se sig selv i spejlet. Det havde stået det samme sted hele livet uden at forandre sig og vokse,” fortæller den unge Kim (Maisie Williams) til sin mor (Sian Clifford). 

”Træer kan måske se ensomme ud, men de kommunikerer hele tiden. Det er først, når træernes rødder rives op, at de dør,” svarer moren tilbage i et forsøg på at overgå datteren i metaforer. 

En dybfølt mor-og-datter-samtale om relationer og løsrivelse, som de to har, mens de ellers med største naturlighed er ved at begrave liget af den skurk, som de netop har slået ihjel. 

Således skiftes der på elegant vis konstant i tonen i Gaby Hulls thriller-komedieserie Two Weeks to Live. 

I mineserien følger vi den unge Kim, hvis far på brutal vis blev slået ihjel, da hun var seks år gammel. Siden da har Kim boet alene med sin mor i en hytte afskåret fra omverdenen. Men efter mange års isolation og træning i at kunne klare livets barske realiteter beslutter Kim at stikke af. 

Hun vil ud og udforske den store verden, og med sig har hun en lang liste med ting, hun skal gøre. 

Men mødet med civilisationen går ikke helt så let. 

På en bar støder hun ind i to karismatiske, men tåbelige brødre, Nicky (Mawaan Rizwan) og Jay (Taheen Modak), som laver en joke om, at verden vil gå under inden for to uger. Til deres store overraskelse tror Kim på det, og det får hende til at speede processen med sin to-do-liste op. 

Inden brødrene kan nå at fortælle hende, at det blot var en joke, er Kim taget ud for at dræbe sin fars morder. En handling, som udløser en række konsekvenser for hende, brødrene og Kims mor, som alle pludselig får et par skurke på nakken. 

Hvis man stadig går og savner Maisie Williams’ badass Arya fra Game of Thrones, kan Two Weeks to Live hjælpe med at stille de værste abstinenser. 

Maisie Williams’ cool Kim sender nemlig flere gange tankerne i retning af Arya, når hun i sit militærlignende outfit og med et køligt blik uddeler tæsk til skurke, der er dobbelt så store som hende selv. 

Der er også en komisk kontrast mellem Kim og de to brødre, som gang på gang tager dumme beslutninger, der forværrer situationen. 

Da Kim er forslået efter kampen mod hendes fars morder, panikker Nicky, og den bedste hjælp, han kan komme på, er at lægge en pose fryseærter på hovedet af hende. Og da Kim og moren på et senere tidspunkt er ved at nedkæmpe en række skurke, er Nickys bidrag at holde sig for ørerne og øjnene. 

Den alvorlige stemning bliver konstant afbrudt af en morsom dialog, som da Kim står ansigt til ansigt med sin fars morder. Hun bliver forstyrret i sin hævn, fordi morderen ikke helt kan huske, hvem Kims far var. Så det må Kim til stor frustration bruge lang tid på at forklare ham, før hun på tilfredsstillende vis kan slå ham ihjel! 

Eller da hun under stor dramatik lægger den foreslåede morder op i hans seng for at skyde ham og siger sætningen: ”Man ligger, som man har redt.” Hvorefter han kigger overbærende på hende og siger, at han virkelig ikke håber, at hun trak ham hele vejen hen til sengen bare for at sige den sætning. 

Charmerende karakterer og humoristiske øjeblikke kan dog opveje seriens tynde plot. Det kan virke, som om handlingen trækkes i langdrag, på trods af den ellers korte spilletid på 25 minutter per afsnit. Heller ikke skurkene og deres psykologi er særligt interessante. 

Serien fungerer bedst som let underholdning til at slå hjernen fra og få sig et par gode grin undervejs.