Nyhed
21. juni 2018 | 13:06

Bafta sætter diversitet på programmet

Foto | Joss Barratt
Jeg, Daniel Blake af Ken Loach byder ikke på megen etnisk diversitet, men til gengæld er underklassen rigt repræsenteret via den sympatiske tømrer Daniel (Dave Johns, tv.) og folkene omkring ham.

Britiske film skal i fremtiden opfylde kvotekrav, hvis de vil gøre sig forhåbninger om at vinde store priser ved førende prisuddeling.

Af Nicki Bruun

Bafta – den britiske pendant til Oscar-akademiet – besluttede i 2016, at film i fremtiden skulle øge mangfoldigheden af underrepræsenterede grupper, hvis de ville gøre sig forhåbninger om priser ved den britiske prisuddeling.

Nu er det blevet officielt, at de regler kommer til at gælde fra uddelingen i 2019, der finder sted 10. februar.

Det betyder, at der i de to kategorier – bedste britiske film og bedste britiske debut – er et krav om, at filmene kan sætte flueben ud for mindst to af de fire diversitetsmål, som Det Britiske Filminstitut (BFI) har udlagt.

Første punkt handler om repræsentation i personer og temaer, der sjældent finder vej til det store lærred. Her skal filmskaberne opfylde tre ud af seks mere eller mindre klare delmål, som eksempelvis lyder: ”Der skal være betydelig diversitet i repræsentationen af protagonist og/eller antagonist.”

Forandring i industrien
BFI har indført diversitetskravene for bedre at afspejle befolkningen, men man skal holde tungen i munden, når man læser sig igennem de forskellige punkter.

Kriterierne gælder dog allerede, når film får støtte af BFI, hvorfor der ifølge formanden for Baftas filmkomité, Marc Samuelson, ikke er de store komplikationer ved at overføre dem til prisuddelingen.

”For nogle film er det sværere at kvalificere sig end for andre, og BFI vil spørge om alt er blevet forsøgt, og hvad man praktisk kan gøre for at hjælpe en film,” siger Marc Samuelson til Screen Daily og fortsætter:

”Hele pointen er at skabe ægte forandring i industrien. Der har været diversitetsinitiativer i mindst tyve år. Alle mener, at der skal skrues op, fordi der ikke er sket nok.”

Filmiske kompromisser
Da snakken om kvoter ved filmpriser for alvor først begyndte at rulle, foreslog daværende kritiker og nuværende Bodil-forkvinde Nanna Frank Rasmussen, at man også i Danmark tog køn med i overvejelserne.

”Filmbranchen og producerne går i forvejen på så mange kompromisser, når de skal lave film. Dér kan jeg ikke se, at det skulle være problematisk også at medtænke køn,” sagde hun i 2017 til Ekko.

Ekkos chefredaktør Claus Christensen meldte sig dog som modstander af, at man indfører kvoter i prisuddelinger.

”Fordi en film afspejler samfundssammensætningen, er den ikke nødvendigvis prisværdig,” udtalte Claus Christensen.

”Vi kan lave en særpris, hvis vi ønsker at slå et slag for mangfoldigheden, men at opstille generelle krav til films indhold for, at de overhovedet kan komme i betragtning, ligner et forsøg på at kontrollere kunstnerens fantasi.”

Kommentarer

© Filmmagasinet Ekko