Nekrolog
26. nov. 2018 | 14:06

Bernardo Bertolucci er død

Foto | uoplyst
Italienske Bernardo Bertolucci blev i 2013 hædret med en stjerne på Walk of Fame-fortovet i Hollywood, hvor han i 1988 fejrede en storsejr ved Oscar-uddelingen med Den sidste kejser.

Den italienske instruktør, der vandt Oscars og udforskede seksualitet på film, er gået bort i en alder af 77 år.

Af Nicki Bruun

I weekenden døde den store instruktør Nicolas Roeg, og han har nu fået selskab af en prominent kollega.

Italienske Bernardo Bertolucci er død 77 år gammel efter en periode med en kræftsygdom, oplyser instruktørens talsmand ifølge internationale medier.

Bertolucci er kendt som manden bag Sidste tango i Paris, Medløberen, 1900, Den sidste kejser og The Dreamers.

Instruktøren startede karrieren med venstrefløjsdramaer som Prima della rivoluzione (1964), om en ung marxist, der indleder en affære med sin tante.

Bernardo Bertolucci fik modsat de fleste af sine landsmænd også stor succes i USA, hvor Den sidste kejser i 1988 vandt hele ni Oscars. Bertolucci vandt prisen for bedste instruktør og delte manuskriptprisen med Mark Peploe.

Instruktøren har siden 1978 været gift med Peploes søster – filmskaberen Clare Peploe – men parret havde ikke børn.

Historisk smørscene
Da Bernardo Bertolucci blev født i 1941, var italiensk film på vej ind i en kunstbevægelse, der på få år blev en af de vigtigste i filmhistorien: neorealismen.

Instruktøren begyndte selv at lave film i starten af 1960’erne. Han er siden blevet en af støvlelandets store filmskabere sammen med forgængere og fæller som Vittorio de Sica, Luchino Visconti og Pier-Paolo Pasolini.

Netop Pasolini, som var ven med Bertoluccis digterfar, gav tyveårige Bernardo et job i filmbranchen. Den unge mand blev Pasolinis assistent under optagelserne af Accatone, og allerede året efter filmens premiere kom Bernardo Bertolucci med sin instruktørdebut La commare secca fra 1962.

Han instruerede en håndfuld film op gennem 60’erne og stod i 1970 bag mesterværket Medløberen, som den legendariske fotograf Vittorio Storaro styrede kameraet på. Sammen skabte de to et overrumplende billedsprog i fortællingen om en mand, der underlægger sig det fascistiske styre i 30’ernes Italien.

I 1972 kom Bertolucci endnu mere på det filmiske verdenskort med Sidste tango i Paris, hvor Marlon Brando som en traumatiseret, amerikansk forretningsmand indleder et seksuelt forhold til en ung kvinde.

Filmen har på godt og ondt skrevet sig ind i filmhistorien. Først blev den hyldet som et mesterværk, men siden også kritiseret for behandlingen af unge Maria Schneider, som ikke vidste, hvad hun gik ind til i den berygtede smørscene med Marlon Brando. Hun fortalte senere, at hun havde oplevet scenen som en voldtægt.

Erotik og politik
På sine ældre dage sad Bernardo Bertolucci oftest i rullestol, fordi en operation for diskusprolaps i 2003 gik galt.

Samme år havde instruktøren premiere på The Dreamers, hvor handlingen igen er hensat til Paris. Her møder en amerikansk studerende under studenteroprøret i 1968 et søskendepar, som han kaster sig ud i et seksuelt eventyr med.

Filmen blev kendt for sine eksplicitte sexscener, men var også en sammensmeltning af instruktørens interesse for erotik, politik og kunst.

I 2012 lavede Bernardo Bertolucci Io e te, som blev hans sidste film.

Kommentarer

© Filmmagasinet Ekko