Nyhed
22. dec. 2020 | 13:24

Ekko med Frances McDormand udkommer snart

Foto | Joshua James Richards
Den dobbelte Oscar-vinder Frances McDormand (tv.) kan vinde sin tredje statuette for rollen i instruktør Chloé Zhaos amerikanske roadmovie Nomadland.

I starten af 2021 kommer et nyt magasin, hvor den amerikanske stjerneskuespiller og Oscar-favorit fortæller om sin rolle i Venedig-vinderen Nomadland.

Af Nicki Bruun

Hos Filmmagasinet Ekko gør vi klar til at sparke 2021 i gang med et brag.

I kølvandet på et mildt sagt specielt 2020 går vi nemlig og barsler med det næste magasin, der er på gaden den 28. januar.

Her dækker vi nogle af årets mest spændende film og bringer et interview med en af tidens største stjerner.

Frances McDormand er blevet Oscar-nomineret fem gange og har to gange vundet den eftertragtede statuette for bedste kvindelige hovedrolle. I 2018 for Three Billboards Outside Ebbing, Missouri og i 1997 for Coen-brødrenes sorthumoristiske mesterværk Fargo.

Skuespilleren har gode chancer for at vinde sin tredje Oscar ved den kommende prisuddeling.

Hun er allerede blevet storrost for sin præstation i Guldløve-vinderen fra Venedig, den amerikanske roadmovie Nomadland, hvor hun spiller en økonomisk trængt kvinde, der rejser rundt i USA som en nomade.

Filmen har planlagt dansk premiere den 18. februar, så biograferne har forrygende gode film at vise, når de åbner igen. Heriblandt danske film som den næste i Afdeling Q-serien, Marco effekten, og Christoffer Boes kokkedrama Smagen af sult.

Julegave fra Ekko
Hvis du endnu ikke er abonnent hos Ekko, kan du stadig nå at gøre brug af vores lukrative tilbud på et julegaveabonnement, som vi har forlænget til 31. januar.

Vi tilbyder et årsabonnement til de fire numre i 2021 i flot coffee table-format. Se udgivelsesplanen her!

Desuden kan man vælge at få en gratis billet i Nordisk Film Biografer, halv pris på tolv billetter til film i biografklubben Filmporten eller fem lejefilm hos Blockbuster.

Abonnenter har også adgang til alle tidligere magasiner digitalt via vores app. Giv abonnementet i jule-/nytårsgave til en filmven eller til dig selv!

Trailer: Nomadland

Kommentarer

Særtilbud på Ekko

Næste nummer af Ekko er på gaden den 28. januar.

Med et gaveabonnement på Ekko medfølger en ekstra gave.

Abonnenter har også digital adgang til tidligere numre.

Se plan for udgivelser i 2021.

© Filmmagasinet Ekko