Hvad kvinder ønsker

Få emner sætter stærkere følelser i kog end spørgsmålet om køn.

Det gælder især spørgsmålet om, hvorvidt mænds og kvinders hjerner og følelser er forskellige fra hinanden.

At kønnene er biologisk forskellige i deres kropslige udformning, er synligt for enhver. Men når det gælder hjernen, er der straks voldsom uenighed.

Er der en biologisk forskel mellem mande- og kvindehjernen, eller er forskellene blot en social konstruktion, baseret på århundreders patriarkalsk undertrykkelse af kvinder?

Spørgsmålet bliver ikke lettere af, at der også i hjerner er en stor variation, som blandt andet skyldes hormonale forhold. LGBT-bevægelserne har med rette peget på mangfoldigheder i kønsidentiteter, men også her er det et åbent spørgsmål, om variationerne er biologiske eller sociale konstruktioner.

Det skarpe skel mellem hjerne og krop er dog næppe holdbart.

En dansk undersøgelse af Gert Martin Hald har vist, at i løbet af 24 timer har 26,2 procent af mænd, men kun 3,1 procent kvinder, set porno. Her er mandehjernen et villigt hjælpemiddel til at tilfredsstille mandekroppens biologiske behov, som har deres oprindelse flere hundrede millioner år tilbage i historien hos vores krybdyr-forfædre og -mødre.

For især unge mænd bliver porno suppleret med computerskydespil, hvor det gælder om at dræbe så mange fjender som muligt, og det går godt i tråd med vores forfædre blandt jægere og samlere. 

Romantikkens evige liv
Ser vi på andre filmgenrer, hvor der er en markant forskel mellem kønnene, er det først og fremmest romantiske film, der springer i øjnene.

En stor undersøgelse foretaget for det britiske filminstitut i 2003 viser, at der er 31 gange så mange kvinder som mænd, der foretrækker at se ”romance” (og ti gange så mange mænd som kvinder, der foretrækker at se krigsfilm).

Romantikken kan da også noget særligt. De fleste af 1800-tallets romaner er døde og borte fra den offentlige bevidsthed, men Jane Austens romantiske romaner, der blev skrevet for 200 år siden, filmatiseres igen og igen.

Stolthed og fordom og Fornuft og følelse er uudryddelige kilder til kvindelig nydelse, og deres moderne kloner, såsom Pretty Woman eller Bridget Jones’ dagbog, sælger i rå mængder.

England i begyndelsen af det 19. århundrede og verden i det 21. århundrede er på mange måder radikalt forskellige, men Austens romantik synes at have evigt liv, ligesom den 2500 år gamle drengerøvshistorie om Odysseus stadig tænder især et mandligt publikum.

Omsorgsarbejde
En udbredt, men fejlagtig påstand er, at den romantiske, tosomme kærlighed er en social konstruktion skabt af det borgerlige samfund.

Grundlaget for den romantiske tosomhed skal nemlig søges i vores biologi og i de livsomstændigheder, der har formet den.

Enhver fuglekender ved, at næsten alle fugle lever i parforhold, enten for én sæson ad gangen eller for altid. Grunden er den banale, at kun med to forældre som ressourceindivider er det muligt at udklække og opfostre fugleafkommet.

For de fleste pattedyr er det en anden og mere brutal historie: Hannen besvangrer hunnen, og derefter er det hendes opgave at opfostre ungerne.

Men for mennesker er det anderledes. For et par millioner år siden blev menneskefostrenes hoveder større og større, og i starten kunne bækkenudvidelsen hos kvinderne klare de større hoveder, men på et tidspunkt blev det nødvendigt at føde dem stadigt tidligere, så de kom til verden i en helt hjælpeløs tilstand, der krævede et enormt pasningsarbejde.

Det medførte et par biologiske ændringer.

Mænd udviklede større mængder af signalstoffet vasopressin, der understøttede omsorgsarbejde og binding til hunnen, ligesom kvindens signalstof oxytocin understøttede binding, ikke alene til barn, men også til en partner.

Her ser vi det biologiske grundlag for det romantiske parforhold.

Og samtidig ændredes seksualiteten. Mens andre pattedyr kun har sex en kort periode i forbindelse med undfangelse – som rådyrene i Dyrehaven, der kun har sex om efteråret – så kan kvinder i princippet have sex hele året rundt og derfor give en sexpræmie til den mand, der forsyner hende med ressourcer. 

Drømmen om Mr. Darcy
Det er oplagt, at kvinder har haft større fordel af det romantiske parforhold og af at skabe det med en ressourcestærk mand som Mr. Darcy i Stolthed og fordom, for ellers stod de med hele ansvaret for opfostringen ligesom deres pattedyrsøstre.

Nutidens kvinder, der kan have højt betalt arbejde eller en stat, der giver tilskud til den enlige, kan i princippet være mindre interesseret i en Mr. Darcy. Men at dømme efter de romantiske films popularitet har disse kulturelle ændringer ikke udslettet det romantiske behov.

Tænk bare på Bridget Jones’ dagbog, hvor Bridget til sidst fravælger mandetyren til fordel for den omsorgsfulde ressourceperson.

Nu kunne man antage, at det mest var taberkvinderne, der efterspurgte romantiske film, men det bekræftes ikke af tilskuerundersøgelserne.

Social indplacering spiller – bortset fra artfilm, der hovedsagelig interesserer mere uddannede befolkningsgrupper – kun en ringe rolle for, hvem der ser hvad. Kønnet er den helt afgørende faktor.

Men hvorfor så den mindre interesse hos kvinder for porno, når nu det kropslige er indgangen til parforhold og børn?

For kvinder tænder også stærkt på porno, ja, endda porno af den mere yderliggående form, som man finder i den kvindeproducerede kvindesucces Fifty Shades of Grey, hvor heltinden nyder at underkaste sig den fysisk og økonomisk stærke mand. Her kan kvinder fuldt udleve en fysisk kropsoplevelse, inklusive den seksuelle akts typiske form for mandlig, fysisk dominans.

Men kvinders erotiske glæde ved at blive domineret er normalt blokeret af helt modsatrettede impulser (ligesom mænds lyst ved seksuel dominans modvirkes af omsorgsfølelser).

Kvinder har levet i millioner af år uden adgang til graviditetskontrol og har derfor løbet en enorm risiko ved at parre sig med en mand, der ikke havde genetiske forudsætninger for et godt barn eller en mand uden omsorgsformåen eller omsorgslyst.

Man må derfor formode, at kvinder har udviklet kontrolfunktioner såsom blufærdighedsfunktioner til at regulere deres seksualitet, således at de ikke alt for tit stod som alenemor – eller led Desdemona-skæbnen at blive dræbt af en jaloux Othello.

Men som i alle hjernefunktioner er stop-funktioner parret med go-funktioner: Ønsket om varige par-relationer står over for go-funktioner, der understøtter utroskab og spændende tilfældig sex, herunder porno-sex.

Social intelligens og sladder
At kvinder er fysisk svagere end mænd, er en tilpasning til deres rolle som samlere og børnepassere i forhold til mændenes rolle som krigere og jægere. Det har gjort dem sårbare over for vold fra mænd.

Et af midlerne til at formindske risikoen for at blive udsat for vold har været udviklingen af social intelligens, og alt tyder på, at kvinder i gennemsnit har en højere social intelligens end mænd, det vil sige en større evne til og interesse i at forstå andre menneskers adfærd og motiver.

Romantiske film er netop et klassisk øvelsesterræn for social intelligens.

Men også i en anden stor genre kan man træne den sociale intelligens og nyde et sladrende indblik i omverdenens ydre og indre liv, nemlig i krimifiktionen.

Førnævnte engelske undersøgelse er kommet frem til, at dobbelt så mange kvinder som mænd foretrækker kriminalfilm – modsat action/thriller-genren, som foretrækkes af 2,5 gange så mange mænd som kvinder.

Det 20. århundredes krimilitteratur har en forfatter som Agatha Christie blandt de mest sælgende, og tendensen er ikke blevet mindre i det 21. århundrede (tænk bare på skandinaviske femikrimier).

Krimierne spiller også en central rolle i tv’s fiktionsflade, hvor først og fremmest et stort kvindeligt publikum følger dem. Dag efter dag analyserer krimierne utroskab, perversitet og vold, hyppigt blandet op med romantiske relationer hos detektiverne og deres omgivelser.

En interessant forskel i kvinder og mænds filmvalg giver sig til udtryk i forholdet til historien. Mens man kunne forvente, at kvinder ville interessere sig for fremtiden, hvor en total kvindefrigørelse måske er blevet opnået, mens mænd ville længes mod den patriarkalske fortid i de gode gamle dage, så forholder det sig delvist omvendt.

Mænd kan ganske vist godt lide ridderhistorier og westerns (i den engelske undersøgelse holder mænd fem gange så meget af westerns som kvinder), men deres appetit på science fiction er tre gange så stor som kvinders.

Omvendt interesserer fem gange så mange kvinder som mænd sig for historiske melodramaer. De sluger serier som Downton Abbey og Herskab og tjenestefolk.

Der indlægges ganske vist af og til elementer, som udpensler kvindeemancipatoriske tendenser, men hovedretten er indlevelsen i klassesamfundets fortidige adfærdsformer, således at serierne fremstår som flugtrum fra moderniteten.

Jægere og prinsesser
Mens nogle vil hævde, at film er sociale konstruktioner, der ofte er et resultat af patriarkatet, kan man sætte det på spidsen og hævde, at film ofte er en kulturel iscenesættelse af biologien.

Det er nemmest at se i drengeværelset. Mens de fleste drenge og unge mænd lever i en verden uden direkte vold og trusler fra forfærdelige fjender, så gennemlever de i film og computerspil en fortidsverden, hvor de kan udleve deres disposition for krig og jagt.

Men også pigeværelserne, hvor prinsessefilm som Frost bliver afløst af romantiske film, repræsenterer en verden, der ligger fjernt fra de moderne, frigjorte 12-talspiger på vej til at blive læger og jurister.

Forskere har peget på det paradoksale i, at forskellen på mænds og kvinders personlighedspsykologi er større i de moderne vestlige samfund end i de traditionelle, gammeldags samfund. Og de forklarer det med, at de trygge, moderne samfund accentuerer de biologiske dispositioner.

Spillefilm og andre fiktioner muliggør, at man kan indleve sig i et univers, der er mere i overensstemmelse med de fortidsverdener, som har formet den menneskelige biologi.

Millioner af års formning af vores krop og hjerne forsvinder ikke bare i moderniteten. Men de moderne samfund giver også frirum til kropsligt-psykologiske variationer, som vi ser det i de frirum, LGBT-personer har opnået i de sidste årtier.

Så selv om romantiske film eller nostalgiske, historiske melodramaer strengt taget ikke længere er videre relevante for kvinder i de moderne samfund, tilbyder de kvinderne et frirum. Og film, der kildrer de biologiske dispositioner for romantik, sex, vold eller frygt, sælger. Og succes – hvad enten det er Fifty Shades of Grey, Stolthed og fordom eller Downton Abbey – siger noget om, hvad et stort antal kvinder ønsker.