Lindholm: Krige vil definere min generation

I går blev sløret løftet for, hvilke film der skal dyste om Oscar-statuetterne den 28. februar.

Som Ekko spåede, lykkedes det Tobias Lindholms Krigen at blive en af de fem nominerede film i kategorien ”bedste ikke-engelsksprogede film”.

I sidste uge satte The Hollywood Reporter instruktørerne bag de ni film, der var shortlistet, stævne i et panel for netop at tale om deres film. Det foregik i Palm Springs, Californien.

Panelet bestod foruden Lindholm af de fire andre nominerede: Laszló Nemes (Son of Saul), Deniz Erguyen Gamze (Mustang), Ciro Guerra (Embrace of the Serpent) og Naji Abu Nowar (Theeb).

Derudover deltog de fire instruktører, der ikke fik nomineringer i dag, men som var blandt de sidste ni film: Jaco Van Dormael (Det spritny testamente), Klaus Haro (The Fencer), Giulio Ricciarellis (Tavshedens labyrint) og Paddy Breatnach (Viva).

Se hele paneldebatten her.

Et nyt Danmark er vokset frem
The Hollywood Reporters interview med instruktørerne startede dog uden Tobias Lindholm. Han kom nemlig ti minutter for sent ind på scenen.

Men da danskeren havde indfundet sig på scenen, blev han spurgt ind til handlingen i hans film. 

”Irak og Afghanistan er de første krige, Danmark har deltaget i siden Anden Verdenskrig. Og der kæmpede vi kun i fem timer, og så overgav vi os til tyskerne. Så det er noget nyt, og jeg tror, det vil definere min generation mere end noget andet. Et nyt Danmark er vokset frem, og det er jeg lidt bange for,” sagde Tobias Lindholm.

”Krigen er baseret på flere forskellige sager, som jeg har taget fra hist og her som en historie fortalt fra en soldats vinkel. Jeg har villet vise, hvor kompleks, det job, vi beder folk om at udføre, i virkeligheden er.”

Holocaust-drama er storfavorit
I sommer blæste Laszló Nemes’ Son of Saul de fleste anmeldere omkuld på Cannes-festivalen. Og det ungarske holocaust-drama er da også udpeget som kæmpefavorit til at løbe med Oscar’en.

Son of Saul er Nemes’ første spillefilm. Han fik idéen til filmen, mens han arbejdede som assistent for Béla Tarr, en anden af Ungarns allerstørste instruktører. 

”Jeg læste erindringerne fra de folk, der arbejdede i krematoriet i Auschwitz, og de afslørede en virkelighed, der var ukendt land for mig. Nemlig den om selve udryddelsen, man som læser bliver kastet midt ind i,” fortæller Nemes om sin motivation for at genbesøge holocaust-genren.

”Jeg ville finde en filmisk måde at udtrykke det syn på udryddelsen indefra. Hvordan man gengiver noget, der aldrig er blevet gengivet på den måde før? Førhen har man ofte glemt individet i holocaust-film, så jeg ville koncentrere mig om ét menneske.”

Også franske Mustang levnes chancer. Filmen, der er instrueret af den tyrkisk-fødte Deniz Gamze Erguven, handler om fem forældreløse søstre, der vokser op i deres bedstemors stærkt muslimske hjem. For Erguven indeholder filmen en meget konkret tematik.

”Jeg har selv rejst frem og tilbage mellem Frankrig og Tyrkiet i mit liv, og det har givet mig et bestemt perspektiv på Tyrkiet. Mustang behandler den konstante seksualisering af tyrkiske piger. Enhver bevægelse, handling og berøring af piger og kvinders plads i samfundet bliver anfægtet og diskuteret i filmen.”

Festivaler er en del af jobbet
Undervejs i paneldiskussionen faldt samtalen på instruktørernes oplevelser af filmfestivaler og prisnomineringer.

Tobias Lindholm fortalte, at han var glad for, at Krigen var udtaget til filmfestivalen i Venedig i september. Det har hans tidligere Kapringen også været. Men det er stadig ambivalent for danskeren at rejse rundt på festivaler med hans film.

”Det føles mærkeligt. Det er en del af jobbet, men det er ikke en del, jeg nyder særligt meget. Jeg elsker at arbejde og skrive film, og det er dér, de store kampe bliver vundet.” 

”Men på et tidspunkt begynder man at håbe, at det, man arbejder på, kan blive en film. Så håber man, at det bliver en god film, og håber på et publikum. Og hvis man kommer fra et lille marked, håber man på en festival, hvor man kan møde et internationalt publikum,” forklarede Lindholm undervejs i debatten.

”Da vi lavede Krigen, var det vigtigt for os at være ærlige over for de rigtige soldater, der er med i filmen. Det fokuserede vi så meget på, at det efterfølgende føles mærkeligt pludselig at fokusere på anmeldelser og festivaler. Det synes jeg, altid er lidt modstridende.”