Top 10: Mærkeligste monsterfilm

Vi elsker monsterfilm. I hvert fald, hvis man kaster et blik på deres opulente billetsalg.

Kæmpesuccessen Jurassic World, der alene i åbningsweekenden globalt indtjente, hvad der svarer til 3,4 milliarder kroner, beviser om nogen de fantastiske væseners voldsomme fascinationskraft.

Dinosaurernes succes har tilsyneladende givet Warner Brothers blod på tanden. Tidligere på måneden bekendtgjordes det, at filmatiseringen af Steve Altens 1997-besteller MEG: A Novel of Deep Terror efter tyve års forhandlinger nu endelig ser ud til at skulle realiseres med Eli Roth (Cabin Fever) i instruktørstolen.

Adaptionen har af forretningsmæssige grunde flyttet handlingen fra Californien til Kina, hvor den forhistoriske kæmpehaj Megalodon terroriserer kystlinjens turister.

Hvor film om forhistoriske kæmpedyr endnu til en vis grad balancerer mellem realisme og fantasi, spiller mange andre monsterfilm ufortrødent på absurditetens skæveste tangenter i et farverigt sammensurium af forstyrrende, komiske og skræmmende elementer.

Vi har udvalgt ti af de mærkeligste monsterfilm. Det skal tilføjes, at udvalget er foretaget med hovedvægt på mærkelighedsgraden, der ikke nødvendigvis går hånd i hånd med den filmiske kvalitet.

10. The Giant Claw (1957)

På en af sine flyveture ser elektronikingeniøren Mitch MacAfee (Jeff Morrow) noget, der i første omgang ligner en ufo. Det viser sig imidlertid være en gigantisk monsterfugl, hvis eneste mission er at destruere alt på sin vej.

Det er ikke nogen rar tanke at skulle ende sine dage i næbbet på et bevinget monster. Men Fred Sears og Sam Katzmans skrækvision er desværre alt andet end uhyggelig, for den gigantiske klo ligner en dårligt konstrueret krydsning mellem en struds, en kalkun og en grib fra en folkeskolekomedies opslidte rekvisitlager.

Fuglens overnaturlige evner og ingeniørens bekæmpelsesremedier forklares med stormasket, hjemmestrikket videnskab.

9. The Mighty Peking Man (1977)

Det mærkeligste ved Ho Ming Huas The Mighty Peking Man er, at der slet ikke optræder nogen mægtig, pekingesisk mand, som titlen ellers forleder én til at tro. The Mighty Peking Man er nemlig et stort og pelset abevæsen, der lever i Himalaya-bjergene.

Den mystiske King Kong-parafrase var Hong Kongs forsøg på at lukrere på den store succes, som John Guillermins 1976-geninspilning af klassikeren King Kong trak med sig.

Navnet er dog blot én af flere modificeringer. The Mighty Peking Man har således opfostret sin helt egen Fay Wray i form af Samantha: en lyshåret, langlemmet kvinde iført mikroskopiske bikinier af leopardskind.

Abemonstret skifter konstant størrelse, så han det ene øjeblik er stor nok til at smadre hele bygninger som Godzilla, mens han kort efter er i stand til at klatre på dem som King Kong.

8. The Blob (1958)

Monstret i Irvin Yeworths The Blob, der i 1959 fik dansk premiere under den mere poetiske titel Morderen fra himmelrummet, ligner ved første øjekast noget så harmløst som en klat jordbærmarmelade.

Men skinnet bedrager noget så grusomt.

Lidt uden for en lille by i Pennsylvania overværer teenageren Steve Andrews (en meget ung Steve McQueen i sin debutrolle) og hans kæreste en meteor ramme jorden. Fra dens midte flyder en rødlig, klistret substans, der vokser sig større og større og æder alt på sin vej: The Blob!

I en samtid, hvor andre monsterfilm var præget af latterlige kostumer og dårlige effekter, skilte lowbudget-produktionen The Blob sig ud. Monsterorganismen er såre simpel af udseende og har ingen komplicerede missioner. Den vil bare konsumere alt, hvad den kommer i nærheden af, indtil der intet er tilbage.

Mange har siden anset filmen som en kritik af det kapitalistiske konsumsamfund eller en metafor for den kolde krigs paranoia.

7. Gamera vs. Guiron (1969)

To små kinesiske drenge ser et rumskib lande på en mark. Nysgerrige som de er, træder de ind i skibet, hvorefter dørene låses, og rumskibet letter. De tages med til en planet, hvor to sexede, japanske tvillingepiger foregiver at være deres venner. Senere vil de æde deres hjerner.

Kæmpeskildpadden Gamera, der kan både flyve og gå på to ben, forsøger at redde de to drenge fra deres skæbne ved at bekæmpe Guiron – et myreslugelignende monstrum med et knivsformet hoved og næsebor, der affyrer små, skarpe kastestjerner.

Gamera vs. Guiron er femte film i serien om skildpadden Gamera, der blev sat i verden af japanske Daiei Motion Picture Company for at tage kampen op med konkurrenten Toho Studios’ populære Godzilla-film.

Alle Gamera-filmene er afgjort mere fjollede end deres Godzilla-sidestykker, men den surrealistiske Gamera vs. Guiron ligner noget, David Lynch kunne have lavet på et voldsomt syretrip. På et tidspunkt slynges Gamera – af uransalige årsager – over på en slags gymnastikstang, hvor den bliver hængende og et stykke tid ser ud til aktivt at lave gymnastik.

6. The Stuff (1985)

At være afhængig af søde sager er måske knap så skræmmende. Men hvad nu, hvis de gør dig til en zombielignende sukker-junkie?

Larry Cohens 80’er-kulthit er, som titlen antyder, på mange måder en hyldest til The Blob. Men i modsætning til forbilledet, der tager sit monster dybt seriøst, har The Stuff en god portion humor, når den laver satire over det kapitalistiske samfund.

To fyre opdager ved et tilfælde en flødeagtig, hvidlig substans, der bobler op gennem en sprække i jorden. De fristes til at smage på den og bliver så begejstrede, at de markedsfører opdagelsen som en dessert.

The Stuff, som de kalder den, bliver en kæmpe succes, og folk nærmest flår dessertsensationen fra hylderne. Bivirkningerne er knap så velsmagende, for The Stuff inficerer folks hjerner og omdanner dem til grådige zombier, hvis eneste drift er at spise mere og mere af den hvidlige flødesubstans.

Isbranchen er af indlysende grunde truet af den nye konkurrent og hyrer derfor en FBI-agent til at undersøge sagen nærmere. Ironisk nok brugte man litervis af Häagen Dasz-is som The Stuff-rekvisitter under optagelserne.

5. Treevenge (2008)

At der i juletiden hersker fred og idyl, er naturligvis ikke tilfældet for de mange juletræer, der årligt nedfældes for at pynte i folks stuer.

Jason Eiseners fjorten minutters kortfilm, der har vundet diverse festivalpriser og fik en ”honourable mention” på Sundance Film Festival i 2009, viser julens traditioner fra grantræernes perspektiv.

Vi hører deres skingre skrig, når stammerne saves over, deres hjerteskærende gråd, når de tvangsfjernes fra familie og venner og deres udtalte væmmelse over at skulle deltage i familiernes fjollede traditioner. De har fundet sig i det længe, og nu vil de slå tilbage!

4. Basket Case (1982)

Frank Henenlotters ækle monsterfilm tager evil twin-konceptet ud i det ekstreme.

Overalt hvor Duane Bradley går hen, har han en stor, flettet kurv med sig. Folk spørger ham meget naturligt om, hvad der er i den, uden at være klar over, at det er en viden, de nok helst havde været foruden.

For i kurven har Duane sin vanskabte, siamesiske tvillingebror Belial, der lever af menneskekød og blod. Han blev født som en udvoksning på Duanes torso, men en dygtig læge skilte dem ad og smed det vanskabte, ufuldendte væsen i skraldespanden.

Selvom tvillingebrødrene er kropsligt separerede, har de endnu et stærkt mentalt bånd, så Duane tager Belial til sig og er dagligt på jagt efter sin broders næste måltid.

Basket Case affødte hele to efterfølgere, der er langt mindre seriøse og langt mere fjollede end deres forløber. I Basket Case 3: The Progeny får Belial sågar en kæreste, der føder små, væmmelige Belial-babyer.

3. The Mangler (1995)

En dæmonisk tøjpressemaskine sluger og kvaser sine ofre. Det lyder mærkeligt – og det er det ved Gud også.

I den lille by Riker’s Mills hastetilkaldes politidetektiven John Hutton (Ted Levine) af det lokale vaskeri. Han skal undersøge en række bizarre ulykker knyttet til stedets automatiserede tøjpressemaskine, The Mangler. Den har blandt andet på mystisk vis slugt og kvast en kvinde.

Hutton bliver mistænksom, og særligt vaskeriets bistre ejer synes ikke at have rent mel i posen. Huttons svigerbror er overbevist om, at maskinen er besat af en dæmon. Tobe Hoopers mærkværdige monsterfilm er baseret på Stephen Kings novelle af samme navn fra 1972.

2. Rubber (2010)

Quentin Dupieux’ Rubber er en horror-komedie om et bildæk, der bliver levende og dræber folk ved hjælp af psykiske kræfter.

Ligesom The Blob og The Stuff er titelmonstret ekstremt simpelt, men den bizarre historie er i dette tilfælde tilsat et meta-plot om et græsk kor, der gennem kikkerter observerer bildækkets brutale voldsorgie.

Filmen blev vist på Cannes i 2010, hvor den modtog positive anmeldelser. Desværre floppede den fælt hos publikum og indtjente kun omkring en femtedel af sit budget.

1. One Eyed Monster (2008)

Adam Fields’ enøjede monster er intet ringere end pornostjernen Ron Jeremys penis.

Filmens omdrejningspunkt er produktionen af en pornofilm med Ron Jeremy i hovedrollen. I en pause mellem optagelserne forlader Ron filmholdet og går ud for at tisse. Et lys på himlen bliver kraftigere og kraftigere, indtil det pludselig rammer Rons ædlere dele som et lynnedslag.

Ron Jeremys penis er nu besat af en alien. Den river sig løs og efterlader sin heftigt blødende ejermand for at gå på rov blandt filmholdets kvinder. Den vil parre sig og avle flere aliens, men kommer i stedet til at slå sine ofre ihjel.

For uindviede bør det tilføjes, at Ron Jeremy er en virkelig pornostjerne, der også er kendt for både stand-up og medvirken i musikvideoer.