Nyhed
27. maj 2012 | 23:58

Moretti: Enstemmighed ikke fair

Foto | Cannes Film Festival
Cannes-juryen 2012

En usædvanlig ærlig Cannes-jury afslører, at de var stærkt uenige om, hvilke film der fortjente priserne ved festivalen.

Af Claus Christensen og Jacob Ludvigsen

De fleste festivaljuryer møder som regel omverdenen i fælles front, når de har lagt diskussionerne i de lukkede rum bag sig.

Men selvom der var god og respektfuld stemning blandt de ni medlemmer af juryen ved årets Cannes-festival, da de her til aften tog imod pressen, lagde de ikke skjul på, at de havde været delt i forskellige lejre undervejs.

”Jeg vil gerne bemærke, at ingen af priserne blev givet enstemmigt. Tak for, at I var så ærlige og tålmodige,” sagde formand Nanni Moretti til sine jurykollegaer og tilføjede:

”Jeg synes ikke, det er fair at søge enstemmighed, for det kræver, at alle gør indrømmelser, og så bliver ingen tilfredse. Så vi havde lange diskussioner.”

Forelsket i stil
Den italienske instruktør fortalte, at det især var Leos Carax’ Holy Motors, Ulrich Seidls Paradies: Liebe og Carlos Reygadas’ Post Tenebras Lux, der splittede juryen.

Carax’ sprudlende fortælling om en mand, der skifter identitet adskillige gange i løbet af filmen, og Seidls modige historie om en midaldrende kvinde, som rejser til Afrika som sexturist, blev forbigået, mens mexicanske Reygadas fik prisen som bedste instruktør.

Noget kunne tyde på, at Reygadas’ film ikke var Morettis egen kop te, og det kunne tolkes som en hentydning til såvel Carax som Reygadas, da formanden under pressemødet indskød, at ”flere instruktører var mere forelsket i deres stil end i deres karakterer”.

Reygadas-film turde fejle
Men nogle af de øvrige jurymedlemmer var stærkt påvirkede af Reygadas visuelt prægnante og meget personlige film.

”Jeg elskede den film,” sagde den skotske instruktør Andrea Arnold.

”Den var meget modig, meget følsom og fuld af kærlighed. Vi havde lange diskussioner om den film, men jeg er en stor fan. Den turde fejle og havde en masse sårbarhed og følsomhed i sig.”

Hendes haitianske instruktørkollega Raoul Peck bakkede hende op:

”Den rørte mig utrolig meget, både intellektuelt og følelsesmæssigt. Jeg har sjældent set så stærke billeder, og Reygadas beskrev klassesammenstødet mellem rige og fattige med stor poesi og styrke. Strukturen var fragmenteret, og man skulle selv stykke fortællingen sammen et langt stykke hen ad vejen, men jeg har stadig rigtig mange af dens billeder i hovedet,” sagde han.

Hyldest til Haneke-skuespillere
Årets Guldpalmevinder blev Michael Hanekes Amour, der ikke mindst er båret af de to aldrende skuespillere Emmanuelle Riva og Jean-Louis Trintignants uafrystelige præstationer.

Og Nanni Moretti afslørede ved pressemødet, at juryen havde svært ved at affinde sig med, at de ikke kunne præmiere de to franskmænd. Som Ekko tidligere har beskrevet, siger Cannes-reglerne nemlig, at Guldpalme-filmen ikke kan få andre priser.

”Før jeg gav Guldpalmen ved prisoverrækkelsen, ville jeg gerne gøre opmærksom på Emmanuelle Riva og Jean-Louis Trintignants fantastiske præstationer. Flere medlemmer af juryen ville gerne have givet andre priser til filmen, men det var ikke muligt,” sagde han.

Gaultier: ”Jeg græd ret meget”
Den franske modeskaber Jean Paul Gaultier var ét af de medlemmer af juryen, der havde ladet sig betage af Hanekes kammerspil om et udmagrende sygdomsforløb.

”Jeg havde den største emotionelle oplevelse med den film. Jeg græd ret meget! Og jeg fandt ud af, at det ikke er så nemt at sidde i en jury, for man bliver virkelig ramt. Men jeg kan godt lide at blive ramt på denne måde, og Amour var virkelig fantastisk og meget poetisk,” sagde han.

Da en journalist spurgte ind til, hvordan han så på kostumerne i årets konkurrencefilm, kom Andrea Arnold ham til undsætning.

”Jean Paul er en meget intelligent mand, der har en meget stærk passion omkring film. Undskyld, men jeg bliver virkelig vred over de spørgsmål om tøj, for det er slet ikke relevant,” sagde Arnold hidsigt, men undskyldte hurtigt sin reaktion med træthed efter tolv dages juryarbejde.

Glamour eller ej
Der var seks amerikansk producerede film blandt de 22 i hovedkonkurrencen, og det er usædvanligt mange. Ingen af dem fik dog priser med hjem, men det ville jurymedlem Alexander Payne (Sideways, The Descendants) ikke tillægge nogen større betydning.

”Der er mange faktorer, der spiller ind i forhold til, hvilke der kommer på hvilke festivaler, så man kan ikke konkludere det store ud fra dette lille snapshot,” forklarede han.

De mange amerikanske film har betydet, at stjerneskuespillere som Brad Pitt, Robert Pattinson og Matthew McConaughey har tilført ekstra glamour på den røde løber. Det hilste en journalist ved pressemødet velkomment.

Til det havde Nanni Moretti dog kun en enkelt, tør kommentar, som næppe talte til de amerikanske bidrags fordel.

”Jeg er ikke imod glamour, men glamouren skal findes i film, jeg virkelig godt kan lide,” lød juryformandens afskedssalut.

Kommentarer

© Filmmagasinet Ekko