Hvor dansk er Pawlikowskis Oscar-favorit?

Priserne og nomineringerne er regnet ned over dansk film de seneste år. Men prisfestsæsonen ser ud til at blive temmelig mager denne vinter, efter at Nils Malmros’ Sorg og glæde blev forbigået ved Golden Globe-nomineringerne.

Og dog.

For nærstuderer man nomineringerne, står der faktisk ”Danmark” ud for polske Pawel Pawlikowskis mesterværk Ida, der er støttet med 500.000 kroner gennem Det Danske Filminstituts såkaldte minor-ordning og tæller som en dansk/polsk co-produktion.

Den er tilmed den øjeblikkelige Golden Globe- og Oscar-favorit efter sine fem priser ved Europas Oscar-pendant European Film Awards. Kritikere over hele verden har lovsunget den tænksomme sort/hvid-film om nonnenovicen Idas selverkendelsesproces i efterkrigstidens Polen.

Hejs ikke Dannebrog
Men hvor meget af æren kan vi egentlig tage for denne polske perle i en prisfestsæson, hvor vi ikke har meget at hænge vores klaphat på?

”Vi skal nok ikke ligefrem hejse Dannebrog, men vi kan da godt være lidt stolte og glade over at have haft en lille finger med i spillet,” siger spillefilmkonsulent Steen Bille.

Han gav den kunstneriske thumbs up til Ida, da den fik støtte på en halv million kroner.

”Jeg var helt oppe at ringe over manuskriptet og sluttede min kunstneriske vurdering af med at skrive: ’Det er et fantastisk projekt, som absolut fortjener vores støtte.’”

Lavt støttebeløb
Gennem Filminstituttets minor-ordning støttes seks til ni co-produktioner årligt med det formål at ”styrke samarbejdet mellem producenter, at inspirere og medvirke til kompetenceudvikling i filmbranchen samt at øge filmenes muligheder for at opnå international finansiering og kunne rejse over grænserne”.

En halv million er i den lave ende på minor-ordningen og var det næstmindste støttebeløb, der blev bevilget i 2013. Eksempelvis er en anden Oscar-kandidat, den svenske film Force Majeure, støttet med en million kroner, men trods dansk klipper og co-producent står den ikke opført som delvist dansk på Golden Globe-nomineringssedlen.

”Ida har dansk lyd. Kristian Selin Eidnes Andersen har været komponist, og lydefterarbejdet er også dansk. Det har foregået i et lydstudie i København,” siger Steen Bille om filmens danskhed.

Høj stjerne hos polske kolleger
Instruktør Pawel Pawlikowski har imidlertid i et interview med Ekko fortalt, at han droppede det meste af Eidnes Andersens musik, fordi ”det lød lidt for meget som filmmusik”.

”Det har jeg ikke rigtigt nogen mening om,” siger Steen Bille.

”Der sker altid en masse uforudsigeligt under en filmproduktion. Man kan aldrig vide med sikkerhed, hvad der kommer til at ske, og hvad der kommer med i den endelige film. Jeg har ikke hørt Kristians oprindelige musik, så jeg ved ikke, om det er blevet værre eller bedre.”

– Hvad får man ud af den halve million i det her givne tilfælde, hvor en del af ”danskheden” gled ud?

”Det er godt for danske filmfolk at samarbejde med kolleger i andre lande. Det giver nogle erfaringer, som forhåbentlig kan gavne dem i dansk sammenhæng senere. Og vi har i hvert fald fået en meget høj stjerne hos vore polske kolleger, som er helt ude af flippen over filmens succes,” siger Steen Bille.

Et af målene er da også at gøde jorden for fremtidige samarbejder.

”Man er jo nærmest en rockstjerne, når man som dansk filmmand er ude i international sammenhæng. Folk synes, at det er fantastisk, at et lillebitte land har fostret så mange dygtige instruktører, producenter, lydfolk og fotografer. Der er stor interesse for at samarbejde med Danmark, og den interesse bliver jo kun større af, at vi kan give økonomisk støtte igennem minor-ordningen,” siger spillefilmkonsulenten.

Men co-produktion-stemplet betyder ikke, at filmen er halvt dansk.

”Nej, er du da vimmer! Slet, slet ikke!” siger Steen Bille.

Oprindelig tænkt i farver
Noget anderledes lyder svaret fra Christian Falkenberg Husum, der er direktør og producer hos Phoenix Film Investments og står opført som co-producer på filmen.

Han mener, at danskheden fylder ”alt, alt for lidt” i omtalen af Ida.

”Vi kan godt tage en stor del af æren for filmen, og jeg synes, det er synd, at Det Danske Filminstitut og pressen ikke har gjort mere ud af den danske vinkel,” siger han.

For Ida fødtes faktisk hos Falkenberg Husums danske co-produktionsselskab i 2008 i et samarbejde mellem Pawel Pawlikoswki og deres kreative producer Eric Abraham, som er født i Sydafrika.

De to er gamle venner og udviklede sammen idéen til Ida. Det mundede ud i et manuskript fra Pawlikowskis hånd, der ifølge Husum var meget anderledes end den endelige film, ligesom filmen dengang var tænkt som en farvefilm.

Instruktøren var ikke tilfreds
Manuskriptet til Sister of Mercy, som filmen dengang hed, vandt EU’s talentpris The Media European Talent Award, men Pawlikowski var ikke tilfreds.

Han tog manuskriptet tilbage til skriveværkstedet og kom ud med Ida, som vi kender den i dag. Herefter involverede man det polske produktionsselskab Opus Film.

”Vi er sjældent hands-on med produktionen. Vi lægger energien, hvor vi har vores styrker. Det er især i udviklingsfasen og finansieringsfasen. Derfra er vi så afhængige af at have en produktionsleder, fordi vores film foregår i lande, vi ikke befinder os i til daglig,” siger Christian Falkenberg Husum.

Startede herhjemme
Falkenberg Husum fortæller, at han og Phoenix har haft ansvaret for finansiering, distribuering og koordinering af den kunstneriske indsats, ligesom Oscar-kampagnen koordineres fra Danmark.

Derfor synes han, at de har lige så stor andel i filmen som polske Opus.

”Jeg ville aldrig sige, at vores andel er mindre end 50 procent, eftersom det var vores projekt til at starte med. Det er os, der har valgt den polske co-producent, ikke omvendt. Under udviklingsfasen var det et dansk projekt. Men rent kunstnerisk er der ingen tvivl om, at hovedvægten ligger på Polen.”

Lyd er blevet overhørt
Mens Kristian Selin Eidnes Andersen altså var komponist på filmen, så har Claus Lynge fra Ministi stået for lydefterarbejdet.

Han var med til at udvikle filmens minimalistiske mono-lydside sammen med Pawel Pawlikowski, som har fyldt noget mindre i anmeldelserne end filmens smukke billeder.

”Kristian har nok fået den credit, der har været, så lidt forbigået føler man sig da. Men det er jo også en slags kompliment, at det ikke er blevet nævnt, for når lydsiden bliver fremhævet, er det som regel, fordi der er noget galt,” siger han med et grin.

”Folk forstår ikke rigtigt lyddelen. Min egen far aner knapt nok, hvad jeg laver. Men man siger jo, at billederne er halvdelen af filmen, mens lyden er den anden. Det arbejde, der er kommet fra Danmark, har tilført filmen enormt meget. Så ja, vi kan da godt tage lidt af æren.”