Nyhed
04. sep. 2010 | 15:48

Q&A: Grímur Hákonarson

Med Ekko #50 følger dvd’en Nordic Short Films, som præsenterer kortfilm af Nordens største instruktører. Interviews med filmskaberne bringes her på siden.
Af Jannie Dahl Astrup og Andreas Straarup

Islandske Grímur Hákonarson er født i 1977 og uddannet fra den tjekkiske filmskole FAMU. I 2004 tog han afgang med kortfilmen Slavek the shit, der handler om en kærlighedsaffære på et offentligt toilet i Prag.

Til næste år udsender han sin første spillefilm, Summerland.

Kortfilmen Wrestling fra 2007 er inkluderet på dvd’en Nordic Short Films og skildrer et homoseksuelt forhold mellem to islandske brydere.

– Hvordan startede filmen, og hvilke omstændigheder blev den til under?


Wrestling var min første kortfilm efter filmskolen i Prag. Jeg producerede, instruerede og skrev den selv. Den blev støttet af det islandske filmcenter og Nordisk Film & TV Fond og havde et relativt stort budget i forhold til mine andre kortfilm. Jeg brugte hele 2007 og lagde meget arbejde i filmen.”  

– Hvad var intentionerne bag?

”At lave en film om to homoseksuelle wrestlere, der har et hemmeligt forhold ude på landet. Altså en landlig bøsse-wrestling-film.”

– Hvad var den største udfordring – både kunstnerisk og teknisk?


”Der var flere udfordringer. Filmen måtte ikke se corny ud. Og den skulle vise kærligheden mellem de to karakterer ved at bruge wrestling-sportsgrenen som metafor, men undgå de klichéer og den prætentiøsitet, som man ofte ser i sådan nogle film. Mit mål var at lave en original kærlighedshistorie med en speciel islandsk stemning over sig.”

– Hvordan ser du tilbage på resultatet?

”Jeg synes selv, at det lykkedes mig at lave en ærlig og rørende film om emnet.”

– Hvad var det vigtigste, du lærte i forbindelse med denne specifikke film?

”Det er sværere at filme i naturen, end jeg troede. Og langt dyrere end jeg havde forestillet mig. Det tog os ni dage at indspille den her kortfilm!”

– Hvad har filmen betydet for din karriere?

”Efter filmen var der døre, der åbnede sig for mig, og jeg blev tilbudt at lave flere film. I øjeblikket er jeg ved at færdiggøre min første spillefilm, Summerland. Wrestling vandt 25 festivalpriser og blev solgt til mange lande, så den har også haft stor finansiel betydning.”

– Synes du, at film fra de nordiske lande besidder en særlig stemning eller tone?

”Ja, de er båret af den klassiske lidelseshistorie. Der er også i mine film megen lidelse. Menneskene er nødt til at lide, men jeg synes, nordiske film er mere deprimerende end livet i Norden. Måske er filmskaberne deprimerede?”

– Anser du dig selv for at være en nordisk manuskriptforfatter – kunstnerisk set – og føler du dig forbundet med en særlig nordisk fortælletradition?

”Ja, det gør jeg. Nogle af mine yndlingsinstruktører er nordiske: Aki Kaurismäki, Bent Hamer, Lars von Trier, Jens Jonsson. Jeg vil karakterisere mig selv som en ret old school-nordisk-filmskaber.”

– Hvilken nordisk film fra samtiden har gjort det største indtryk på dig?

”Lars von Triers Breaking the Waves og Dagur Karis Nói albínói.”

– Hvad er det bedste og værste ved at producere film i et nordisk samarbejde?

”Jeg fik tilskud fra Nordisk Film & TV Fond til at lave Wrestling og havde et rigtig godt samarbejde med fonden. Derudover har jeg ikke så megen erfaring.”

Kommentarer

© Filmmagasinet Ekko