Nekrolog
25. juli 2019 | 09:09 - Opdateret 25. juli 2019 | 17:11

Skuespilleren Rutger Hauer er død

Foto | The Ladd Company
Rutger Hauer giver den hele armen med en hvid fredsdue, en korsfæstet hånd og lyrisk monolog i slutningen af Blade Runner, som er et højdepunkt inden for sci-fi-genren.

Rutger Hauer overgik aldrig præstationen som den følsomme replikantleder i Blade Runner, men det er der heller ikke mange andre skuespillere, der har gjort.

Af Claus Christensen

”I’ve seen things you people wouldn't believe. Attack ships on fire off the shoulder of Orion. I watched c-beams glitter in the dark near the Tannhäuser Gate. All those moments will be lost in time, like tears in rain. Time to die.”

Den døende replikantleders monolog med Vangelis’ melankolske musik er højdepunktet i Blade Runner, som er et højdepunkt i sci-fi-genren. Større bliver det ikke, og større blev det ikke for Rutger Hauer, der selv var med til at skrive monologen.

I fredags drog den hollandske skuespiller sit sidste suk, 75 år gammel. Det skete i hjemmet i Beetsterzwaag i Holland efter kort tids sygdom. Han efterlader sig konen Ineke ten Cate og skuespildatteren Aysha Hauer fra første ægteskab.

Verhoevens alter ego
Han blev født den 23. januar 1944 i Breukelen, der ligger i nærheden af Amsterdam. Begge forældre var dramalærere, men i en alder af femten stak han til søs. Tre år senere vendte han dog hjem igen og begyndte at studere skuespil, indtil han sluttede sig til den hollandske hær.

Han endte dog med at hellige sig skuespilkunsten og blev medlem af en eksperimenterende teatergruppe, der turnerede rundt i landet.

I 1969 fik han hovedrollen i Paul Verhoevens tv-serie Floris, og fire år senere brød han internationalt igennem med Verhoevens debutfilm Tyrkisk frugt, et erotisk drama, hvor han spiller over for Monique van de Ven.

Han fik også roller i Verhoevens tre efterfølgende film – Katie Tippel, Soldier of Orange og Spetters – og i 1985 Den vilde kriger. ”Jeg har mistet mit alter ego,” lyder Verhoevens reaktion på Rutger Hauers død.

Flere følelser end et menneske
Hollywood-karrieren blev skudt i gang i 1981 med rollen som terrorist i thrilleren Nighthawks, hvor han er oppe imod selveste Sylvester Stallone.

Men ikonisk blev han først takket været Ridley Scotts Blade Runner, der kom til verden i 1982.

Med sit blonde hår og sine isblå øjne var han perfekt castet til rollen som den oprørske replikantleder Roy Batty, der i sidste ende viser sig at have flere følelser end Harrison Fords Deckard, som får til opgave at uskadeliggøre de morderiske robotter.

Filmen floppede både publikumsmæssigt og blandt kritikerne, der mente, at filmen var over the top. Men det var præcis samme kvalitet, der gjorde, at den blev kultdyrket i årene efter premieren og i dag regnes for at være en af historiens absolutte klassikere.

Det vil Denis Villeneuves opfølger, Blade Runner 2049 (2017), næppe blive, selv om den blev modtaget med overstrømmende anmeldelser. I filmen glimrer Rutger Hauer ved sit fravær.

”På mange måder handler Blade Runner ikke om replikanter, men om, hvad det vil sige at være menneske. Det er ligesom med E.T.,” sagde han under Berlinalen i 2018 og fortsatte:

”Jeg ved ikke, hvad spørgsmålet er i den anden Blade Runner. Det er ikke en karakterdreven film, og der er ingen humor, der er ingen kærlighed, der er ingen sjæl. Man kan se hyldesten til originalen, men det er ikke nok for mig.”

Vampyr og seriemorder
Endnu en mindeværdig rolle fik han i 1986 som gådefuld, psykopatisk seriemorder i The Hitcher, der fik den danske titel På stop med en dræber.

To år senere spillede han en hjemløs alkoholiker og småkriminel i Ermanno Olmis italienske The Legend of the Holy Drinker, der vandt Guldløven på Venedig-festivalen.

Han fortsatte den internationale karriere i film og serier, som sjældent levede op til hans format.

I Blindt raseri fra 1989 svinger han dog med et glimt i øjet og hyldest til den japanske Zatoichi-serie sværdet som blind Vietnam-veteran, der hjælper en dreng med at finde sin far. Og ofte fik han mulighed for at brillere i skurkeroller, for eksempel som vampyr i Buffy – vampyrernes skræk (1992) og Stephen King-miniserien Salmen’s Lot (2004), der er instrueret af danske Mikael Salomon.

I Dario Argentos Dracula 3D (2012) trådte han over på den anden side og spiller vampyrjægeren Van Helsing. I 2013-14 blev det også til en rolle i den populære vampyrserie True Blood.

Styrke og skønhed
Anden Verdenskrig er som bekendt også leveringsdygtig i ondsindede personager.

Han spiller nazi-arkitekten Albert Speer i tv-filmen Inside the Third Reich og SS-officer i Fatherland fra 1994. I tv-filmen Escape from Sobibor (1987) står han derimod for oprøret i koncentrationslejren, hvilket indbragte ham en Golden Globe-pris.

I 2005 medvirker han for en gangs skyld i to store film, nemlig Batman Begins og Sin City.

Rutger Hauer var generøs med talentet.

Han lånte i 2011 sin nærmest overjordiske karisma til Rasmus Heides jævne komedie Alle for én, og han arbejdede til det allersidste. Ifølge Internet Movie Database er han på vej i fire film, som altså får premiere efter hans død.

”En intens, dyb og karismatisk skuespiller, som tilførte sine film sandhed, styrke og skønhed,” skriver Oscar-vinderen Guillermo del Toro (The Shape of Water) på Twitter.

Time to die, ja, men vi vil ikke glemme Rutger Hauers monolog i Blade Runner, så længe filmmediet eksisterer.

Rutger Hauers monolog i Blade Runner

Kommentarer

© Filmmagasinet Ekko