Top 10
31. juli 2014 | 12:37 - Opdateret 01. aug. 2014 | 13:35

Top 10: Spot en kineser

Foto | Andrew Cooper
Det er ikke tilfældigt, at den kinesiske stjerne Li Bingbing optræder på lærredet i præcis 30 minutter i Michael Bays Transformers: Age of Extinction. Her er hun sammen med amerikanske Stanley Tucci.

Transformers: Age of Extinction er et kæmpehit i Kina, ikke mindst takket være filmens kinesiske islæt. Her er de ti mest åbenlyse og absurde eksempler på, at etniske skuespillere bruges i kapitalismens navn.

Af Samina Jakobsen

Michael Bays Transformers: Age of Extinction blev i weekenden den første film nogensinde til at opnå et billetsalg på over 300 millioner dollars i Kina.

Det kinesiske marked vokser i disse år eksplosivt, og det forventes at blive verdens største inden 2020. Men da der er strikse begrænsninger på, hvor mange udenlandske film der må vises i Kina, er de udenlandske filmselskaber – særligt de amerikanske – begyndt at tænke kreativt.

Nøglen til det kinesiske paradis ligger i stemplet ”koproduktion”, hvor udenlandske producenter laver filmen i samarbejde med for kinesiske. I Kina betragtes sådanne film som nationale, og derfor underlægges de helt andre og mere lempelige regler end de udenlandske.

Vigtigst er det økonomiske incitament. En udenlandsk produktion får 25 procent af indtjeningen, hvorimod en koproduktion får lov at beholde 43 procent.

Stemplet er dog umådeligt svært at få, og de kinesiske myndigheder er vanskelige at blive kloge på. En tredjedel af castet skal være kinesisk, filmen skal udbrede kinesisk kultur, og en tredjedel af finansieringen skal komme fra kinesiske produktionsselskaber.

Men selv hvis filmen opfylder de officielle krav, kan den afvises af myndighederne, der kan se sig sure på alt fra nøgenhed og vold til tidsrejser.

Hollywood har de seneste to år prøvet at knække koden til det kinesiske marked, hvilket har resulteret i alt fra kiksede product placements og brug af kinesiske locations til åbenlys (mis)brug af kinesiske skuespillere.

Vi bringer her en top ti over mere eller mindre elegante forsøg på at fornøje folkestyrets autoriteter: Spot en kineser!


10. Resident Evil: Retribution (2012)

Resident Evil-serien har siden første film i 2002 haft Milla Jovovich i hovedrollen som Alice.

I femte film om computerspiluniverset får Jovovich følgeskab af den kinesiske stjerne Li Bingbing. Hun har en forholdsvis stor rolle som Ada Wong, og hun har tilmed blevet tildelt replikker. Disse blev dog eftersynkroniseret af Sally Cahill, der også lagde stemme til computerspillets Ada Wong.

De to kampklare kvinder skal kæmpe mod både zombier, kloner, og en dødsensfarlig virus i Paul W.S. Andersons hullede plot.

Li Bingbing er vel nok den kinesiske skuespiller, der har fået mest ud af samarbejdet mellem de amerikanske og kinesiske produktionsselskaber.

Ud over Resident Evil: Retribution spiller hun også med i megahittet Transformers: Age of Extinction, og hun har allerede underskrevet kontrakt på den næste film i Resident Evil-serien.

 

9. Red Dawn (2012)

Hvor? Hvor? Hvor? Hvis du har svært ved at spotte kineseren i Red Dawn fra 2012, så er det, fordi der ikke er nogen! Eller rettere: der er kinesiske skuespillere, men de spiller alle nordkoreanere.

Optagelserne til filmen sluttede i 2009, og Red Dawn skulle have haft premiere 24. november 2010. Men produktionsselskabet MGM var ligesom mange andre selskaber ramt af finanskrisen, og en uge efter den planlagte premiere begærede selskabet sig konkurs.

Distributionsrettighederne blev solgt til FilmDistrict, der havde en ny plan for filmen. Det kinesiske biografmarked var vokset betydeligt på de få år, og derfor så de store muligheder for indtjening i Kina.

Red Dawn er et remake af filmen med samme navn fra 1984, hvor Rusland invaderer USA. I den nye udgave er Rusland blevet erstattet med Kina, hvilket de kinesiske myndigheder ikke kunne tolerere.

Derfor blev hele filmen digitalt ændret i post-produktionen, hvor alle kinesiske flag, plakater og uniformer blev ændret til nordkoreanske. En million dollars blev der brugt på en ny åbningssekvens, og samtidig blev den kinesiske dialog eftersynkroniseret til koreansk.

Resultatet er et miskmask af faktuelle fejl – blandt andet mangler alle bannere de to blå striber i det nordkoreanske flag.

Ironisk nok fik MGM ikke det store udbytte af deres anstrengelser, idet Red Dawn kun fik kinesisk premiere i Hong Kong.

 


8. 21 & Over (2013)

Jeff Chang! Jeff Chang!

Hvis man ikke kan spotte kineseren i ungdomskomedien 21 & Over, så er det, fordi man er både blind og døv. Navnet ”Jeff Chang” bliver råbt cirka hvert andet minut for at cementere, at det er en kineser, der er tale om.

Jon Lucas og Scott Moore, der stod bag manuskriptet til de tre Tømmermændsfilm, har både skrevet og instrueret denne rædsel af en ungdomsfilm, der har omtrent samme plot – nu blot tilsat en kineser og et yngre cast.

Jeff Chang (spillet af den amerikansk-fødte koreaner Justin Chon) bliver på sin 21-års fødselsdag trukket med i byen af sine bedste venner Miller og Casey. Jeff skal til et vigtigt interview dagen efter på medicinstudiet, som hans diktatoriske far, der selv er læge, har skaffet ham.

Trioen drikker sig gennem den ene bar efter den anden, indtil Jeff dejser omkuld, og det er nu op til de to venner at finde frem til Changs hus, så han kan komme op til interviewet næste morgen.

21 & Over er koproduceret af Sky Land og distribueret af det statsejede Huaxia. Støtten fra de kinesiske producenter betød, at filmen nu skulle indeholde scener fra Kina, og at moralen skulle ændres.

Derfor eksisterer der to versioner af filmen. I den amerikanske version har drukturen betydet, at Jeff har modet til at gå imod sin far. Jeff vil ikke være læge og tager derefter med sin nyvundne frihed på musikfestival med sine venner.

I den kinesiske version vender Jeff Chang tilbage til Kina og vælger lægegerningen efter at have set, hvordan den amerikanske ungdom går til i druk.

Trods de kraftige kinesiske tilnærmelser fik 21 & over også kun kinesisk premiere i Hong Kong. 21 & Over er første og forhåbentlig sidste eksempel på, hvordan man fundamentalt ændrer meningen med filmen for at bejle til det kinesiske marked.


7. The Expendables 2 (2012)

Uden at det har nogen sammenhæng med resten af filmens plot, er det første kvarter af The Expendables 2 dedikeret til en halsbrækkende redningsmission i Nepal.

Stallones hårdtslående bande, inklusive kinesiske Jet Li, skal redde en kinesisk mangemillionær. Og fredelige munke er der ikke mange af i Stallones’ Nepal.

Til gengæld bliver rundt regnet 100 psykopatiske nepalesere slået ihjel i en vanvittig actionsekvens, som ender med, at de to kinesere hopper ud af et fly, mens Jason Statham bevinget siger: ”Det er, hvad man kalder ægte kinesisk take-out.”

Blandt Sylvester Stallones gruppe af afdankede muskelbundter finder vi en lille kvindelig kineser, som mange næppe har hørt om. Yu Nan, hedder hun, og hun er gruppens tech-ekspert, der selvfølgelig også er god til kampsport.

The Expendables 2 var tæt på at få det gyldne ”koproduktion”-stempel, men aftalen faldt i sidste øjeblik. Alligevel har Yu Nan og Jet Li nok været med til at blødgøre de kinesiske myndigheder.

I hvert fald åbnede The Expendables 2 uden amerikansk konkurrence, hvorimod The Dark Knight Rises og The Amazing Spider-Man måtte kæmpe om publikum på samme premieredato ugen inden.

 

6. X-Men: Days of Future Past (2014)

Blink – og så var hun væk.

Den kinesiske superstjerne Fan Bingbing er højt skattet i Kina og ligger for andet år i træk nummer ét på Forbes’ liste over kinesiske berømtheder. Men det er ikke meget, man ser hende i X-Men: Days of Future Past. En lille rolle er det blevet til som Blink, den kvindelige mutant, der kan teleportere.

Man spotter hende kort i starten af filmen, og da hun igen dukker op på lærredet, bliver hun dræbt. Fans af superstjernen behøver dog ej at fortvivle, for hun har underskrevet en kontrakt på de næste fire X-Men film. Og måske får hun en dag også lov til at have en replik?

X-Men: Days of Future Past var indtil Transformers: Age of Extinction den mest indtjenende film i 2014 med et globalt salg på 736 millioner dollars. Fan Bingbing er om nogen sin vægt værd i guld.

 

5. Pacific Rim (2013)

Guillermo del Toros actionbrag kan betegnes som en vaskeægte kaiju-film, der siden Godzilla i 1954 har været en stor del af den asiatiske populærkultur.

Soldater fra hele verden har forskanset sig i Hong Kong, hvor slaget mod kæmpeuhyrerne fra Stillehavets dyb udkæmpes. Midt i det testosteronfyldte univers finder vi en enkelt asiatisk-udseende kvinde, Mako Mori (Rinko Kikuchi). Hun er dog ikke kineser, men japaner.

Til gengæld har Kina deres helt egen kæmperobot, den røde tyfon, som styres af de kinesiske trillinger Cheung, Jin og Hu Wei (spillet af Lance, Charles og Mark Luu, født og opvokset i Canada). Ikke en eneste replik er givet til de tre kinesere, der til gengæld hurtigt bliver dræbt.

Prisen for den mest diskriminerende scene, hvor alle vestens fordomme om kinesere kommer i spil, må i øvrigt gå til introduktionen af Ron Perlman som Hannibal Chau.

I det originale manuskript skulle Chau spilles af en kineser, men det blæste del Toro på og lod i stedet Hollywood-kæmpen agere kineser ved at iføre ham et par gyldne kinasko og et silkerødt jakkesæt med dragebroderi.

 

4. Cloud Atlas (2012)

Året er 2144. I en dystopisk fremtidsstat, Ny Seoul, bliver kloner avlet til brug i servicesektoren. Deres bevidsthed bliver bedøvet af en sæbedrik, men en enkelt klon, Yoona-939 gør oprør, og bliver derefter hurtigt dræbt.

Yoona-939 spilles af kineseren Xun Zhou, der også kan spottes i to andre biroller: som den mandlige hotelmanager Talbot og som den hvide stammekvinde Rose.

Selvom handlingen foregår i Korea, er der overraskende få personer med asiatisk afstamning med i multiplotfilmen. I stedet kan man til sin gru spotte ”falske” asiater såsom James D’Arcy, Hugo Weaving, Jim Sturgess og Keith Davis, der alle har været en tur i sminken og fået de karakteristiske asiatiske øjne.

En interessegruppe for amerikanske asiater anklagede filmen for racediskrimination, men instruktørerne Tom Tykwer, Lana og Andy Wachowski svarede, at de netop prøvede at nedbryde grænserne mellem race og køn.

Clous Atlas blev i det meste af verden et gedigent flop, men i Kina – hvor censurmyndighederne forkortede den med 40 minutter – endte den med at blive et stor hit.

Filmen blev distribueret af det kinesiske filmselskab Dreams of Dragon Pictures Co., der også havde investeret ti millioner dollars i filmen – det største pengebeløb et kinesisk filmselskab på det tidspunkt havde investeret i en udenlandsk produktion.

 

3. Looper (2012)

”Jeg rejser til Frankrig.”

– Du skulle tage til Kina i stedet.

”Jeg rejser til Frankrig.”

– Jeg er fra fremtiden, og jeg siger, du skal tage til Kina.

Jeff Daniels er manden fra fremtiden, der beordrer Joseph Gordon-Levitt til at ændre sine rejseplaner i sci-fi thrilleren Looper. Fra starten af filmen er Gordon-Levitt ellers i gang med at lære fransk og lægge penge til side for at komme til Paris. Men det kan han godt glemme.

Looper havde i det oprindelige manuskript en sidehistorie i Paris, men da det kinesiske agentur DMG kom ombord og koproducerede filmen, var kravet, at man flyttede handlingen til Shanghai.

Ekstrascener fra storbyen blev derefter tilføjet til den kinesiske version, men det formildede ikke myndighederne. Looper var tæt på, men opnåede ikke status som koproduktion. I stedet fik filmen mærkatet ”assisteret produktion”, der giver flere af de samme beføjelser.

Og kineseren? Qing Xu fik en beskeden rolle som Bruce Willis’ kone, der ikke har en eneste replik, ej heller et navn. Hun må nøjes med at blive krediteret som ”Old Joe’s wife”.

 

2. Iron Man 3 (2013)

Halvandet minut inde spotter man allerede kineseren, Xueqi Wang, der præsenteres som hjertelægen Doktor Wu. Og så ser man ham stort set ikke i resten af filmen. Medmindre man ser den kinesiske version, der er fire minutter længere. For i den kinesiske version bliver Iron Man fløjet til Kina, da han i slutningen af filmen beslutter at få sit kolde energihjerte opereret ud.

Her ser man først Doktor Wu sidde og sippe akavet af en kinesisk mælkekarton, hvorefter den kinesiske superstjerne Fan Bingbing kort dukker op og annoncerer, at ”han er her”.

Derpå følger en yderst mærkværdig sekvens, som er filmet markant anderledes end resten af filmen, hvor Iron Man får opereret sit energihjerte ud, imens lægen og sygeplejersken diskuterer, hvad der vil ske, hvis de fejler. Men Kina fejler ikke, forsikrer Dr. Wu os om.

I en kort sekvens, der er lige så mærkværdig, har doktor Wu tidligere i filmen talt med J.A.R.V.I.S. – operativsystemet i Iron Man’s dragt – og proklameret: ”Iron Man behøver ikke at gøre det alene. Kina kan hjælpe.”

Agenturet DMG er koproducenten, der ud over de ekstra scener også fik omskrevet Marvels superskurk og Iron Man’s ærkefjende The Mandarin til en meget mindre rolle. Efter omskrivningen var han hverken kinesisk eller særlig ond. Og for at det ikke skal være løgn, fik man Ben Kingsley til at spille ham. Ben Kingsley. Gandhi, som superskurk? Nej, vel?

 

1. Transformers: Age of Extinction (2014)

Formlen på Transformers: Age of Extinction’s gigantiske succes består af et dedikeret fokus på Kina gennem hele processen.

Fra starten arbejdede hovedproducenten Paramount på at få ikke bare én, men hele to kinesiske koproducenter – China Movie Channel og Jiaflix Enterprise. Med stemplet ’assisteret produktion’ fik filmholdet lov til at filme nationale landemærker.

Gennem China Movie Channel lavede Paramount et realityshow, hvor præmien var at være med i filmen. Fire unge kinesere blev castet til filmen gennem programmet, der blev sendt på en af Kinas største tv-kanaler.

Michael Bay var fokuseret på at opfylde alle de officielle krav og sørgede blandt andet for, at den kinesiske stjerne Li Bingbing er med i 30 af filmens 166 minutter, og at en tredjedel af filmen foregår i Hong Kong.

En cameo til bokseren Zou Shiming, der har vundet to OL-guldmedaljer for Kina, bliver det også til, og gennem hele filmen er der op mod tyve forskellige brands i product placements, der fremviser kinesisk kultur.

Sidst, men ikke mindst, blev der skudt enorme pengesummer i markedsføringen af filmen, blandt andet blev der rejst en kæmpestatue af en transformer i Beijing.

Kommentarer

© Filmmagasinet Ekko