Nyhed
22. aug. 2011 | 09:00

Svensk babysensation på Ekko-dvd

Verdenspremiere på svensk babyfilm i fuld længde og tre scener fra Roy Anderssons kommende film på nordisk dvd, der følger med nyt nummer af Ekko.
Af Claus Christensen

Elleve millioner mennesker har moret sig over babyen, der spiller en fordrukken og ubehagelig charterturist.

Den halvandet minut lange trailer til Las Palmas er blevet et af de helt store YouTube-hit. Nu har den svenske instruktør, Johannes Nyholm, gjort filmen færdig, og resultatet kan for første gang ses på den dvd, der følger med det nye nummer af Ekko.

Babyfilmen er en af de atten nordiske kortfilm, som Ekko i samarbejde med tre andre nordiske magasiner har samlet under titlen Funny Films of the North.

Dvd'en viser Norden fra sin allermest muntre og selvironiske side. Her er alt fra norsk politisk satire over finsk nazi-komik til islandsk vanvid.

Fra Danmark er udvalgt Anders Thomas Jensens Oscar-vinder Valgaften, Lars von Triers mini-film Occupations , hvor instruktøren giver en øretæveindbydende anmelder som fortjent — et hul i hovedet — og animationstalentet Jan Rahbeks crazy-komiske Space Monkeys.

Og helt eksklusivt indeholder dvd'en også tre scener fra Roy Anderssons kommende spillefilm, En duva satt på en gren och funderade på tillvaron . Ekko har besøgt den 68-årige instruktørlegende i hans stockholmske værksted og bringer et stort interview inde i bladet, der også rummer et essay om humor af Johannes Nyholm.

Ekko #54 er på gaden onsdag den 24. august.


Kommentarer

FUNNY FILMS OF THE NORTH

Las Palmas

Johannes Nyholm, Sverige, 2011

No Sex Just Understand
Mariken Halle, Norge, 2011

Mother Doesn't Bowl Anymore
Teemu Nikki, Finland, 2010

Slitage
Patrik Eklund, Sverige, 2009

This Is Alaska
Mårten Nilsson og Gunilla Heilborn, Sverige 2009

Space Monkeys
Jan Rahbek, Danmark, 2008

Sunday Mornings
Jannicke Låker, Norge, 2008

Naglinn
Benedikt Erlingsson, Island, 2008

Sagan om den lille Dockpojken
Johannes Nyholm, Sverige, 2008

Anna
Helena Stefánsdóttir, Island, 2007

Occupations
Lars von Trier, Danmark, 2007

The Irresistible Smile
Ami Lindholm, Finland, 2006

Järvi
Maarit Lalli, Finland, 2006

Elixir
Babak Najafi, Sverige, 2004

De beste går først
Hans Petter Moland, Norge, 2002

Music for One Apartment and Six Drummers
Ola Simonsen og Johannes Stjärne Nilsson, Sverige, 2001

Døren som ikke smakk
Jens Lien, Norge, 2000

Valgaften
Anders Thomas Jensen, Danmark, 1998

Bonus
Tre prøvescener fra En duva satt på en gren och funderade på tillvaron
Roy Andersson, Sverige, 2011
© Filmmagasinet Ekko