Shortlist: Tre nye film søger kærligheden

I går var det præcis et halvt år siden, at Ekko Shortlist gik i luften. Det er som bekendt gået over al forventning. Vi har offentliggjort 94 kortfilm, skrevet 73 artikler og haft 262.000 unikke visninger.

Et af privilegierne ved at blive ældre er gensynets glæde. Og denne uge byder på et møde med to ”gamle venner” fra Shortlist.

Cecilie McNair stod bag et af listens allerførste hits, det barokke fedmedrama Patienten, der nåede en andenplads som bedste placering og lå på top 10 i samtlige tretten uger.

Johan Knattrup Jensen gav os Michael Strunge-filmen Verdenssøn, som opnåede to førstepladser og var på top 10 i seks uger. Vi lavede dette interview med instruktøren.

Patienten og Verdenssøn ligger henholdsvis nummer 10 og 12 på All Time Shortlist, der er en opgørelse over samtlige films popularitet i al den tid, de har ligget på Ekkos hjemmeside.

Ugens tredje nye bobler er dog et helt nyt bekendtskab, instruktøren og klipperen Tias Dag Thomassen.

Sanselighed og symbolik
Cecilie McNairs Tilstand er fra 2011 og således lavet to år før Patienten. Og ligesom Knattrup har McNair ladet sig inspirere af ekstasens poet, Michael Strunge, nemlig digtet Tilstand (1980), der starter med disse verselinjer:

”Vi står i en fortid til halsen og / Ser vor lyst til forandring flygte / Til fremmede lande.”

Filmen handler om en stormende forelskelse, svigt og mistet uskyld. Men hvor vi på film oftest oplever kærlighedsdramaet fra mandens synsvinkel, lader McNair os krybe ind i en ung kvindes besættelse af en ældre mand. Det er en stemningsfuld film fyldt med sanselighed og symbolik.

”Hvor meget visualisering, der egentlig kom ud af det i sidste ende, ved jeg ikke, men jeg skrev Tilstand som visuelle billeder på den følelse og stemning, jeg fik, da jeg læste digtet,” fortæller Cecilie McNair.

”Katrine Rosenthal-Greis, som spiller Viola, kender jeg helt tilbage fra gymnasietiden. Ud over hendes store talent og smukke ydre kunne hun og jeg dele de historier, som vi kvinder kender så godt. Det var vigtigt, at alle skuespillere, der er med i filmen, havde prøvet noget lignende på egen krop og sjæl. Jeg ønskede at kende deres historier.”

Takket være McNairs trofaste fans er Tilstand kommet godt fra start. Hvis top 10 blev offentliggjort nu, ville filmen komme ind på en tredjeplads. Følg med i udviklingen time for time på Her & nu-listen, der dog ”fryser” på fredag klokken 12, så der er spænding om resultatet, som vi offentliggør på mandag klokken 12.

I Skaløes fodspor
I går var også en anden mærkedag. Den 15. oktober for 45 år siden tog musikeren og digteren Eik Skaløe sit eget liv på en rejse i Indien – blot 25 år gammel.

Skaløe var politisk aktiv på venstrefløjen, men han er mest kendt for kultgruppen Steppeulvene, som han grundlagde sammen med Stig Møller. Han var en del af ungdomsoprøret i 60’erne, der gjorde op med borgerskabets regler og konventioner, han skrev digte, lavede musik og eksperimenterede med stoffer.

I Vejen til Paradis rejser Johan Knattrup Jensen i Skaløes fodspor til Indien og forsøger at forestille sig, hvad han har oplevet. Han taler med en buddhistisk teenagemunk, bader i en hellig sø og finder træet i sandørkenen, hvor Skaløe begik selvmord.

Kærlighedsapostlen
Som en comic sidekick er filmens jordbundne producer, Mikkel Kastberg, med på rejsen. Og det umoderne patosfyldte erkendelsesprojekt, der undervejs kommenteres af Jesper Kleins fortællerstemme, er ikke uden humor og selvironi.

”Jeg ville prøve at lave noget, der ikke var set før. Jeg ville være et sted, både fysisk og mental, som ikke var set før. Jeg ville udsætte filmen for mig selv og udsætte mig selv for filmen,” skriver Johan Knattrup i et statement og fortsætter:

”Jeg fandt ud af, at det er ensomt at være i billedet. Der er ingen at tale med. Jeg lærte også, at forfængelighed ikke kan bruges, når man skal fortælle historier. Og at det kun er de billeder, der har en følelse og en handling i sig, som er interessante.”

Filmen er instruktørens forsøg på at trænge ind i Eik Skaløes omtågede bevidsthed.

”Eksponenten for kærlighedsbevægelse, hippielivet i Danmark, døde alene i ødemarken uden kærlighed. Men måske elskede han allermest i netop det øjeblik. Vejen til paradis er mit take på hippiernes verdensbillede. Jeg overlevede. Det gjorde Eik Skaløe ikke.”

Kold skulder i Finland
Ugens sidste nye bobler, Heading East for the West, er også en dokumentarfilm om en rejse. Turen går dog ikke til Østen, men til den finske ødemark.

Her håber musikerne Ole Key og Malthe Koch, der til daglig er en del af bandet Blackie’s Cage, på at finde flere fans til deres americana-musik, end de er i stand til herhjemme. På barer, hoteller, i et fængsel og andre listige steder.

Men selv om de er villige til at give gratis live-shows, viser det sig at være sværere end forventet at få jobs. Den noget kuldslåede rejse – med en enkelt optur – bliver således en perfekt billedside til deres melankolske musik.

”Mine venner Malthe og Ole var på jagt efter det publikum, der passede til deres musikunivers,” skriver instruktør Tias Dag Thomassen.

”Jeg troede ikke på, at Finland skulle være stedet for dem eller et smart karrieretræk. Jeg ville gerne fange konfrontationen mellem deres ligefrem banke-på-døre og den finske virkelighed.”

Denne uges tre nye boblere - søger med andre ord alle det ægte og inderlige. Det er kærlighedssøgende film. Se dem og giv stjerner, så de kommer ind på top 10 på mandag.