MIndeord
01. feb. 2022 | 13:42

Vor generations H.C. Andersen

Foto | Vibeke Winding
Anders Refn (tv.) og Flemming Quist Møller sidder i 1974 på den græske ø Kreta og skriver manuskriptet til det, der senere bliver Refns succesrige debutfilm Strømer.

”Han havde en grundlæggende nysgerrighed, var vanvittigt belæst og et kulturelt fyrtårn,” siger instruktør Anders Refn om sin afdøde ven og samarbejdspartner Flemming Quist Møller.

Af Nicki Bruun

Flemming Quist Møller var særligt kendt for sine elskværdige fantasivæsner som Cykelmyggen Egon, Snuden og Jungledyret Hugo samt den forrygende animationsfilm Bennys badekar.

Men multikunstneren, der døde mandag, lavede også en masse andre projekter, heriblandt adskillige film sammen med instruktøren Anders Refn.

De to har sammen skrevet manuskriptet til den kommende De forbandede år 2 – Opgøret, som har premiere 21. april og er en fortsættelse af makkerparrets drama om Anden Verdenskrig.

Det var en fornøjelse for Anders Refn at arbejde sammen med Flemming Quist Møller om de to film, der skildrer samarbejdspolitik og modstandskamp i mødet med nazisterne.

”Flemming var et multitalent, der havde virkelig mange strenge på lyren. Han var en fremragende tegner, vidunderlig musiker og fantastisk skuespiller,” siger Anders Refn om vennen og den mangeårige samarbejdspartner, der blev 79 år gammel.

”Han havde en grundlæggende nysgerrighed og var vanvittigt belæst. Han var et kulturelt fyrtårn, og Suzanne Brøgger kaldte ham engang vor generations H.C. Andersen. Det kan jeg i høj grad tilslutte mig. Flemming har et fantastisk livsværk bag sig.”

Øje for nyskabelse
De to filmmænds samarbejde startede, efter Flemming Quist Møller og Jannik Hastrup fik stor succes med Bennys badekar fra 1971.

Inden da havde Quist Møller og Hastrup i 60’erne lavet små film som de animerede og eksperimenterende kortfilm Slambert og Concerto Erotica, der skildrer erotikkens verden fra en humoristisk synsvinkel.

Med nyskabelse for øje ville Flemming Quist Møller lave Prins Piwi (1974), en spillefilm med animation og live-action blandet sammen. Han bad Anders Refn om at hjælpe med manuskript og klipning, men filmen blev ikke en succes.

”Vi havde ikke nogen ressourcer til at realisere vores meget ambitiøse planer, så vi fik læsterlige klø af anmelderne og kom i bundløs gæld,” siger Anders Refn med et grin.

Da han skulle lave sin debutfilm Strømer fra 1976, snakkede Refn i første omgang med andre forfattere, fordi han ikke mente, at den barske historie om en desillusioneret politimand var noget for Quist Møller. Men den fantasifulde tegner viste sig også at have et godt øje for benhård realisme.

”Først tog vi på research rundt på politistationer og snakkede med betjente. Og så tog vi til Grækenland og skrev filmen, der blev en succes med tre Bodil-priser,” siger Anders Refn om filmen, der er anerkendt for sine actionscener og blev set af over 300.000 mennesker i biografen.

”Direktøren for distributionsselskabet Sandrew Metronome sagde ellers, at ingen gad se en film om en politibetjent, men det gik lige modsat.”

Senere vandt makkerparret adskillige Robert- og Bodil-priser for film som Slægten (1978) og Sort høst (1993). De fortsatte også Strømer-historien med DR-serien Én gang strømer… fra 1987, hvor Jens Okking genopliver sin hovedperson. Med 2,7 millioner seere blev serien DR’s største succes siden Matador.

Eksplosion af højdepunkter
Anders Refn og Flemming Quist Møller mødte faktisk ikke hinanden i filmens verden, men i jazz-miljøet, hvor de begge var aktive som musikere.

Det var også Jannik Hastrup, som spillede trompet. Refn spillede klaver, og Quist Møller var trommeslager. Musikaliteten blev afgørende for hele musikerens karriere.

”Flemming var vanvittigt god til at gå ind i andre orkestre og spille med på andre præmisser end sine egne,” fortæller 77-årige Anders Refn, der er far til Nicolas Winding Refn.

”Han skrev fantastisk realistisk dialog. Flemming havde en stor psykologisk indsigt og et meget musikalsk forhold til dialoger. Han kunne fornemme rytmer og havde simpelthen en menneskelig musikalitet.”

Deres familier er tæt forbundne.

Flemming Quist Møller var gudfar til Anders Refns datter, og de to mænd tilbragte helligdage og holdt store fester sammen, men sås også på daglig basis.

”For en uge siden – dagen inden han fik en blodprop – gik vi en lang tur i Dyrehaven, som vi havde gjort mange gange før. Vi snakkede om idéer, og hvad vi nu skulle til at kaste os over. Hvem der skulle have en over nakken!” griner Anders Refn.

”Min tid med Flemming var en lang eksplosion af højdepunkter. Det er sgu ikke mange, der kan skræve over alt fra børnebøger til højspændt dramatik. Men det kunne Flemming.”

Trailer: De forbandede år 2

Kommentarer

© Filmmagasinet Ekko