Som et generelt pejlemærke benyttes biografernes tilskuerantal samt anmeldernes dom, som indikator for en films eller en instruktørs succes. Kan en filminstruktør ikke slå igennem på mindst et af disse parametre, ser den karrieremæssige fremtiden ikke speciel lys ud.

Retfærdigt eller uretfærdigt? Well, det er den virkelighed langt de fleste danskere må forholde sig til i deres professionelle virke. Hvorfor ikke også filminstruktører?

Nogle instruktører finder ikke biografernes tilskuerantal den rette indikator for en måling af en films eller en instruktørs succes. Man leder i stedet med en lup efter andre succeskriterier, når både biografernes publikum og anmelderne har afvist en film.

Interessant nok oplever man aldrig en instruktør bag en blockbuster, betvivle biografernes tilskuerantal som indikator, men nu er det jo også biograferne som sørger for den største andel af en films indtægter og det eneste sted hvert eneste par øjne betaler en pris for at se filmene.

Uanset om man kan lide det eller ej, er spillefilm en forretning – og det uagtet om det er Far til Fire til søs eller Viceværten. Film er den dyreste kunstform der findes, og så længe der er risikovillig privatkapital i filmene, er biografernes tilskuerantal og anmeldernes dom ikke alene en rimelig indikator – det er også den eneste brugbare målestok – for målingen af en films eller en instruktørs succes.

At måle på DVD eller VoD giver et meget usikkert resultat, man ved ikke præcis hvor mange par øjne der ser filmene, man ved ikke om der blot er blevet set de første 10 minutter af filmen og koncentrationen så er blevet vendt mod noget andet.

At bruge free-TV, som en indikator for en films eller en instruktørs succes, slår dog alt i absurditet. Man behøver blot foretage et lille tankeeksperiment: kan man forestille sig, at Miele lancerer en ny vaskemaskine, hvor man ignorerer de faktiske salgstal og kun fokuserer på de maskiner forbrugeren har fået gratis i forbindelse med markedsføringen og dermed fastslå vaskemaskinens succes?

Så længe den danske stat ikke fuldfinansierer danske film og der blot er tusind kroner privatkapital involveret i spillefilmsproduktion, vil biografernes tilskuerantal og anmeldernes dom være eneste reelle målestok for en films eller en instruktørs succes.