Med udkig over filmbranchen

Bloggen er udtryk for skribentens egne holdninger og opfattelser.

12. juni 2017 | 18:56

Filminstituttet blæser på konkurrenceloven

Foto | Det Danske Filminstitut
Det Danske Filminstituts fornemme bygning ligner et stort krigsskib, som stævner ud for at bringe orden i verden. Men i Filminstituttets iver bringes hele filmbranchen i fedtefadet.

I morgen aften, den 13. juni, kan Det Danske Filminstitut bringe hele den danske filmbranche i fedtefadet, og man benytter samtidig lejligheden til at træde filmproducenternes største indtægtskilde, biograferne, under fode.

Det Danske Filminstitut er pt. i gang med et forundersøgelsesprojekt. Projektet skal skabe et stærkt, fagligt fundament under næste filmaftale.

Men er der én ting, som det ikke bliver, så er det et stærkt, fagligt fundament. Dertil manipulerer Filminstituttet for kraftigt. Det handler alene om at skabe en kunstig, verdensfjern beskrivelse af situationen, så det hele passer til instituttets agenda.

Det Danske Filminstitut har valgt at invitere særligt udvalgte til at indgå i en dialogproces i forbindelse med nævnte forundersøgelse. Fra både tv, producenter, instruktører, distributører og internetbaserede tjenester har man udvalgt talrige folk på allerhøjeste niveau af ledelsespyramiden til at indgå i dialogen – undtagen fra biograferne.

For at sikre et alibi har Filminstituttet kun gjort et halvhjertet forsøg på at involvere biograferne. Fra biografsektoren har man kun inviteret en enkelt person i modsætning til de øvrige sektorer, som har talrige med. Ydermere holder man bevidst biografernes topfolk væk fra dialogforummet.

Men værst af alt er, at Det Danske Filminstitut i sin iver efter at styre alting kan bringe filmbranchen i almindelighed og biograferne i særdeleshed i konflikt med konkurrenceloven.

Det skyldes et dagsordenspunkt på mødet i morgen vedrørende producenter og biografers indtjening, herunder drøftelse af fordeling af billetindtægter samt differentierede billetpriser. Det lægger uundgåeligt op til diskussioner, der kan være i strid med konkurrencereglerne.

Det forholder sig nemlig sådan, at når alle filmbranchens parter begynder at diskutere sådanne konkurrenceparametre, kan alle parter blive opfattet som medvirkende til en samordning, og det er klart i strid med konkurrencereglerne. Altså kriminelt ansvarspådragende.

Vi taler bøder i størrelsesordenen mindst 50.000 kroner for fysiske personer og helt op til fire millioner kroner for firmaer. Og det er endda kun, når der er tale om mindre overtrædelser.

Dokumentation – uddrag af mødeindkaldelse til dialogforum:

 

Af samme årsag kan biografrepræsentanten ikke deltage i mødet.

Dialog er en god ting, men gode resultater af dialogen forudsætter at man anerkender værdien af data og hører efter, hvad dialogparterne siger og ikke blot afviser det, man ikke kan lide at høre.

Og selvfølgelig skal dialogen føres under ordnede forhold, hvor branchens parter naturligvis inviteres i lige antal og på lige fod. Desuden skal det naturligvis sikres at dagsordenen ikke er kriminelt ansvarspådragende for deltagerne. Og ikke mindst skal der foreligge et retvisende afsæt for diskussionen. Se nedenstående ekspempler på instututtets talrige fordrejninger.

Det er på høje tid, at Det Danske Filminstitut bliver sin opgave voksen. Det skylder man ikke alene filmbranchen, men så sandelig også politikerne, som bevilliger støttekroner til filmproduktion og ikke mindst borgerne i dette land, som betaler hele festen.

Nedenstående er et lille udvalg af eksempler på Det Danske Filminstituts talrige fordrejninger i det skriftlige oplæg, som er fulgt med invitationen i dialogforum.

Fordrejning: ”Frekvensen for biografbesøg har været svagt faldende siden 2008.”
Fakta: Filminstituttet forsøger her at lave en fortælling om, at folk flygter fra biograferne til home entertainment-sektoren. I den nøje udvalgte periode 2008-2016 er der rigtignok en svagt faldende tendens. Hvad instituttet ikke fortæller er, at vi taler sølle 1,0 procent. Hvis instituttet havde lagt et år til og valgt perioden 2007-2016, ville det vise en stærkt stigende tendens på hele 5,0 procent og i perioden 2010-16 en stigende tendens på 1,5 procent. Men instituttet har altså behov for at vise en faldende tendens i biografbesøget, og det gør instituttet gennem manipulation.

Fordrejning: ”Der tjenes stadig mange penge i biografvinduet.”
Fakta: Ja, det gør der – og gud ske tak og lov for det. Biograferne betaler jo helt op til 60 procent af deres indtægter til filmenes bagmænd. Men instituttet antyder med ordet ”stadig”, at det kun er en stakket frist. Helt ignorerer Filminstituttet, at alle prognoser viser fortsat stigning i biografernes indtægter de kommende år.

Fordrejning: ”Digitalt salg og leje er fortsat ikke i nærheden af danskernes tidligere forbrug af fysiske formater.”
Fakta: Med ordet ”fortsat” antyder instituttet, at der skulle være bedring på vej. Det savner afsæt i virkelighedens verden. Reelt er danskernes forbrug i home entertainment-sektoren eksploderet. De betaler bare ikke ret meget for det. Når instituttet skriver ”forbrug af”, menes i virkeligheden ”betaling for”.

Fordrejning: ”Forbrugernes forventninger til kvalitet og value i forhold til dansk film er steget”, og udfordringen er, at få ”forbrugerne til at betale en høj pris for den enkeltstående filmoplevelse”.
Fakta: Instituttets sigte er her helt galt, og man glemmer, at konkurrenten er de illegale, digitale tjenester, hvor forbrugeren kan se filmene kvit og frit. For at det ikke skal være løgn, er en diskussion om dette emne også på kant med konkurrenceloven.

Dokumentation – uddrag af mødeindkaldelse til dialogforum: 

 

Fordrejning: ”I gennemsnit er 91 procent af en dansk spillefilms billetsalg i biografen indspillet efter 42 dage.”
Fakta: Filminstituttet bruger denne påstand for at understøtte ønsket om en hurtigere lancering af filmene på de digitale tjenester. De 42 dage fortæller dog blot, at der er en pokkers masse danske film, som biografgængerne ikke gider se. Andet fortæller det såmænd ikke.

Fordrejning: ”Der går typisk 122 dage, før filmen er tilgængelig på vod og dvd på grund af holdback.”
Fakta: Der er meget lidt i filmbranchen, som kan betegnes som typisk og da slet ikke perioden fra biografpremieren til filmenes udsendelse på vod og dvd. Anti blev udsendt på de digitale tjenester allerede syv dage efter biografpremieren, Shelley blev udsendt efter 35 dage, Iqbal og superchippen efter 105 dage, Idealisten efter 141 dage og Brigend efter 232 dage. Biograferne udviser enorm fleksibilitet. Dette forhold forbigår instituttet dog i dybeste tavshed. Denne jagt på ”den døde periode” er dog som Don Quixotes kamp mod vindmøllerne. Den døde periode vil altid eksistere. Der vil altid været et tidspunkt, hvor publikum vender rundt ved indgangen til biografen og går hjem igen ud fra ræsonnementet om, at nu kommer filmen alligevel snart i hjemmebiografen til billige penge. 

Kommentarer

Kim Pedersen

 

Kim Pedersen kommenterer nye trends og generelle nyheder fra ind- og udland.

Blev født ind i filmbranchen via en far, som var filmudlejningsdirektør i det nu hedengangne United Artists. Som bare tyveårig overtog han i 1978 en biografvirksomhed i Aarhus, som han drev og udviklede til en førende markedsposition, inden selskabet blev afhændet i 1999.

Kim Pedersen har i dag en lang række tillidsposter i filmbranchen. Fra 2005 har han været formand for Brancheforeningen Danske Biografer og fra 2007 ligeledes vicepræsident i The International Union of Cinemas.

Han er også formand for UNIC Tech Commitee og rådsmedlem i National Association of Theatre Owners International Committee og Film Theft Task Force i USA. Senest er han indtrådt som bestyrelsesmedlem i Biografklub Danmark A/S, som blandt andet udvælger filmene til klubbens program.

© Filmmagasinet Ekko