Da jeg i 2005 tiltrådte som formand for Brancheforeningen Danske Biografer, var Peter Aalbæk Jensen en af de første, jeg snakkede med. Jeg gav udtryk for min bekymring om, hvilken retning dansk film skulle tage, efter at Dogme-bølgen var ebbet ud.
Hvor skulle det næste store komme fra? Uden betænkningstid svarede Peter Aalbæk Jensen: Kvinderne!
Og Guderne skal vide han satte handling bag sine ord. Med sikker fornemmelse for talent stod han jo bag snart sagt enhver betydningsfuld kvindelig dansk filminstruktør.
Han gav kvindelige danske filminstruktører chancen på et tidspunkt, hvor ingen andre ville. Han satsede stort på den vision, han så for dansk film.
Hvis det ikke havde været for Peter Aalbæk Jensen, var det nok ikke instruktørbestillingen, man i dag ville forbinde med Susanne Bier, Lone Scherfig, Annette K. Olesen, Pernille Fischer Christensen og Heidi Maria Faisst.
Der har selvfølgelig også været svipsere imellem de kvindelige instruktører Aalbæk Jensen gav chancen, men chancen – den fik de! Her kan nævnes Katrine Wiedemann, Elisabeth Rygaard, Pia Bovin, Malene Vilstrup og Birgitte Stærmose.
I dag er Peter Aalbæk Jensen detroniseret.
Han er bragt til fald af en svensk harpe og det feministiske kamporgan Politiken, som jo er kendt for at have en søstervirksomhed, Ekstra Bladet, der driver alfonseri. Men det genererer øjensynligt ikke feministerne det mindste.
For at det ikke skal være løgn, har Peter Aalbæk Jensen tilmed modtaget en ærespris af Women in Film and Television (WIFT) for sin indsats.
I motiveringstalen blev det blandt andet sagt om Aalbæk, at han efter al sandsynlighed ville råbe ”fisse” ud over forsamlingen som tak for udnævnelsen. Det var dengang feminisme og humor sagtens kunne gå hånd i hånd.
Men det gør det mildt sagt ikke længere.
Denne begejstring bekræftes af den tidligere mangeårige formand for Danske Filminstruktører, Annelise Hovmand. Hun brugte Peter Aalbæk som pejlemærke for, hvordan en rigtig producent skal være. Det skete i et interview i ”Nordic Woman in Film”. Her udtaler hun: ”Det var i virkeligheden en figur som Peter Aalbæk, vi ledte efter,” da hun skulle beskrive, hvad der kunne have reddet det nu hedengangne Flamingo Filmstudie.
Men Aalbæks øje for talent blandt kvinderne stopper ikke her.
I Zentropas opstart hyrede man tilmed kvinder i alle nøglepositioner i protest mod, at alle andre filmselskaber – inklusive den daværende arvefjende Nordisk Film – havde mænd på de pladser. Det var grundlaget for en række kvinders succes i livet: Louise Vesth, Sisse Graum Jørgensen, Rikke Ennis, Lene Børglum, Vibeke Windeløv, Sarita Christensen, Meta Louise Foldager Sørensen
Man kan godt være bekymret for, at det i fremtiden bliver svært at finde en producent, der med så stor træfsikkerhed vil give kvinder chancen.
Kvinder blev Peter Aalbæk Jensens skæbne, men samtidig kan fraværet af producenten også meget vel blive filmkvindernes skæbne.
facebook
twitter
Kommentarer