Med udkig over filmbranchen

Bloggen er udtryk for skribentens egne holdninger og opfattelser.

11. sep. 2014 | 09:52

Teleindustrien vil gøre dansk film fattigere

Teleoperatørernes drømmescenarie: Danske familier som Individuelle tabletkiggere uden incitament til fællesoplevelser, når danske film skal ses.

Oven på min blog De mægtige teleselskaber jorder dansk film er teleoperatørerne og deres medløbere helt forventeligt gået til modangreb. Det har dog ikke været noget kønt syn. Deres retorik oplever man ellers kun i en amerikansk valgkamp.

Ganske tankevækkende, at de har behov for det.

Teleoperatørerne kræver meget hurtigere adgang til filmene for at bidrage til dansk film. Og så postulerer de – ganske uden dokumentation – at det vil øge filmbranchens samlede indtægter. Deres krav vil dog i bedste fald resultere i et stort nul og i værste fald store tab for dansk film.

Teleoperatørernes plan vil blot flytte indtjening og på ingen måde forøge den.

Deres plan handler udelukkende om at gøre teleindustrien endnu rigere og filmbranchen fattigere. Og ikke nok med det: Teleoperatørerne vil også gøre danskerne fattigere uden incitament til fællesoplevelser, når danske film skal ses.

Teleoperatørernes drømmescenarie er, at gøre Danmark til en nation af tabletkiggere.

Teleoperatørerne er helt fastfrosset i deres evindelige sammenligninger med musikindustrien, til trods for at film- og musikindustri på ingen måder kan sammenlignes.

Se nedenstående ti grunde til, hvorfor film- og musikindustri ikke tåler sammenligning.

”Nye forretningsmodeller,” råbes der, som om blot at råbe det løser alle problemer. Og det blinde øje vendes til alle erfaringer og eksperimenter på området.

For hvad nu, hvis der slet ikke findes nogen forretningsmodeller, der kan skabe grundlag for spillefilmproduktion i Danmark, efter de digitale tjenester har dræbt dvd og blu-ray? Skal vi så bare kaste håndklædet i ringen og overlade biografernes lærred til amerikanske film?

Tilbage står, at teleoperatørerne i Frankrig og Belgien bidrager til de respektive landes filmindustrier uden af have fået hurtigere adgang til filmene.

En lignende løsning i Danmark er ikke alene påkrævet, men også yderst rimelig.

Danskerne har nemlig fået historisk billig adgang til danske film dikteret af illegale hjemmesiders tilbud om at se filmene kvit og frit.

 

Ti grunde til film- og musikindustri ikke tåler sammenligning:

1. Der er gigantisk forskel på produktionsprisen på en spillefilm og en sang. En film skal downloades mange, mange flere gange end en sang for at blive rentabel.

2. Musikbranchen har været og er plaget af enormt pirateri, fra første dag musikken udsendes. I filmbranchen er der intet pirateri, så længe danske film vises i biograferne. Det er først, når danske film netop bliver udgivet på dvd og blu-ray og digitale medier, at pirateriet opstår. Filmtyvene jubler allerede over teleoperatørernes forslag om hurtigere adgang til filmene.

3. Film- og musikbranchens forretningsmodeller er vidt forskellige. Musikbranchen har aldrig opereret med vinduer, det har filmbranchen til gengæld, og det har været en tordnende succes. Selv Det Danske Filminstitut anerkender vinduernes fortsatte nødvendighed for filmbranchen.

4. Hovedårsagen til, at musikindustriens indtægter røg i frit fald, var fordi de tidligere tvang pladekøbere til at købe elleve numre, hver gang køberen blot ville have et enkelt. Det satte de digitale medier en stopper for. Her kunne man nemlig købe det ene nummer, pladekøberen var interesseret i. Årsagen til at filmbranchens indtægter er i frit fald i home entertainment-sektoren, skyldes den lave prissætning, som er dikteret af illegale hjemmesiders tilbud om – kvit og frit – at kunne få adgang til film.

5. Musik er produceret for enhver form for højtaler, spillefilm er produceret med henblik på visning på biografernes store lærred.

6. Musikindustrien har aldrig haft en platform, som tangerer filmbranchens premiere-platform. En platform som gennem hele forløbet har genereret større og større indtægter til filmens producenter og distributører. Hvis biografer ikke havde fandtes, ville spillefilmen været afgået for længst, og så måtte danskerne nøjes med billige danske tv-film, reality- og gameshows.

7. Biografer og koncerter kan på ingen måde sammenlignes af talrige årsager. Blandt andet går indtægterne fra koncerter ikke til pladeselskaberne, hvorimod indtægterne fra biograferne altid går direkte til distributører og filmproduktionsselskaber. I biograferne kan aktørerne ikke opleves live, det kan de til koncerter.

8. Musiknumre afspiller køberen af musik talrige gange, langt den overvejende del af spillefilm ses kun én gang.

9. Musik kan man nyde, mens man er i gang med alt muligt andet, en spillefilm kræver fuld koncentration over et par timer.

10. Hvis spillefilmindustrien havde oplevet den samme omsætningsnedgang som musikindustrien efter overgangen til de digitale medier, ville der slet ikke være nogen spillefilmsindustri. 

Kommentarer

Kim Pedersen

 

Kim Pedersen kommenterer nye trends og generelle nyheder fra ind- og udland.

Blev født ind i filmbranchen via en far, som var filmudlejningsdirektør i det nu hedengangne United Artists. Som bare tyveårig overtog han i 1978 en biografvirksomhed i Aarhus, som han drev og udviklede til en førende markedsposition, inden selskabet blev afhændet i 1999.

Kim Pedersen har i dag en lang række tillidsposter i filmbranchen. Fra 2005 har han været formand for Brancheforeningen Danske Biografer og fra 2007 ligeledes vicepræsident i The International Union of Cinemas.

Han er også formand for UNIC Tech Commitee og rådsmedlem i National Association of Theatre Owners International Committee og Film Theft Task Force i USA. Senest er han indtrådt som bestyrelsesmedlem i Biografklub Danmark A/S, som blandt andet udvælger filmene til klubbens program.

© Filmmagasinet Ekko