Med udkig over filmbranchen

Bloggen er udtryk for skribentens egne holdninger og opfattelser.

18. jan. 2013 | 21:44

Ti gudbenådede improvisationer

18. jan. 2013 | 21:44

Ti gudbenådede improvisationer

Langt de fleste filmmanuskripter bliver forløst ned til mindste komma. Skuespillere kan dog ikke lade være med at improvisere, og engang imellem undslipper deres improvisationer klippegulvet.

Her er ti replikker, som aldrig har stået i noget manuskript og alligevel er blevet guldrandet filmhistorie.

Nogle af de mest vellykkede improvisationer kommer faktisk fra en kant, man ikke umiddelbart skulle forvente: perfektionisten Stanley Kubrick.

 

1. Mein Führer! I can walk!” 


Peter Sellers improviserede sidste replik i Stanley Kubricks Dr. Strangelove (1964), da han i rollen som Dr. Strangelove rejser sig fra kørestolen og ignorerer det faktum, at han er lam i hele underkroppen. Faktisk improviserede Sellers meget igennem hele filmen.

 

2. ”Warriors, come out to play-i-ay” 


Denne replik i Krigerne (1979) blev – småmessende – improviseret af David Patrick Kelly, som spillede Luther, mens han slog takten an med tre flasker, som han havde anbragt på fingerspidserne. Han var inspireret af et rim, han havde lært som barn.

 

3. You’re gonna need a bigger boat”


Mange refererer fejlagtigt til denne replik som ”We’re gonna need a bigger boat”, men der siges rent faktisk ”You’re” i Dødens gab (1975). Roy Scheider, der spiller Chief Brody, er manden bag improvisationen.

 

4. Here’s looking at you, kid” 


I Casablanca (1942) improviserede Humphrey Bogart denne linje, som han tidligere – i al ubemærkethed – havde brugt i filmen Midnight fra 1934.

 

5. Here’s Johnny!”

Jack Nicholson indskød i Kubricks The Shining (1980) denne linje. Det var en sorthumoristisk reference til tv-værten Johnny Carsons signatur-velkomst i hans berømte The Tonight Show.


6. ”I’m walking here! I’m walking here!”


Under indspilningen af Midnight Cowboy (1969) ignorerede en taxi afspærringerne og skiltet med ”filmoptagelse” og kørte frem mod Dustin Hoffman og Jon Voight, som under en optagelse i rollerne som Ratso og Joe Buck var ved at krydse vejen. Dustin Hoffman slog hænderne i køleren af vognen og gav chaufføren besked! Det kom med i filmen!

 

7. ”Singin’ in the Rain”


Stanley Kubrick var i A Clockwork Orange (1971) ikke tilfreds med voldtægtsscenen, som øjensynlig var så traumatisk, at den kvindelige skuespiller måtte udskiftes undervejs. Han bad derfor Malcolm McDowell om at danse under voldsorgiet, hvilket skuespilleren gjorde. McDowell begyndte samtidig – på eget initiativ – at synge Singin’ in the Rain. Det forløste scenen, og Kubrick gik omgående i gang med at sikre sig rettighederne til at bruge sangen.

 

8. ”You talkin’ to me?”


I manuskriptet til Taxi Driver (1976) stod der blot: ”Travis taler til sig selv i spejlet.” Resten ordnede Robert De Niro, og Martin Scorsese var så tilfreds med resultatet, at det endte på lærredet.

 

9. Slubrende lyd


I Ondskabens øjne (1991) afsluttes replikken A census taker once tried to test me. I ate his liver with some fava beans and a nice chianti” med en slubrende lyd. Sidstnævnte står alene for Anthony Hopkins’ regning.


10. Bullshit, I bet you’re the kind of guy that would fuck a person in the ass and not even have the goddamn common courtesy to give him a reach-around. I'll be watching you.”


Stanley Kubrick havde i første omgang kun tilknyttet R. Lee Ermey som konsulent på Full Metal Jacket (1987), idet han var tidligere sergent i Marinekorpset. Men efter Kubrick havde set en video, hvor R. Lee Ermey improviserede rollen som Gunnery Sergeant Hartman, lod han den gå til ham. Ermeys monologer i filmen er improviserede.

Kommentarer

Kim Pedersen

 

Kim Pedersen kommenterer nye trends og generelle nyheder fra ind- og udland.

Blev født ind i filmbranchen via en far, som var filmudlejningsdirektør i det nu hedengangne United Artists. Som bare tyveårig overtog han i 1978 en biografvirksomhed i Aarhus, som han drev og udviklede til en førende markedsposition, inden selskabet blev afhændet i 1999.

Kim Pedersen har i dag en lang række tillidsposter i filmbranchen. Fra 2005 har han været formand for Brancheforeningen Danske Biografer og fra 2007 ligeledes vicepræsident i The International Union of Cinemas.

Han er også formand for UNIC Tech Commitee og rådsmedlem i National Association of Theatre Owners International Committee og Film Theft Task Force i USA. Senest er han indtrådt som bestyrelsesmedlem i Biografklub Danmark A/S, som blandt andet udvælger filmene til klubbens program.

© Filmmagasinet Ekko