Med udkig over filmbranchen

Bloggen er udtryk for skribentens egne holdninger og opfattelser.

11. mar. 2014 | 11:06

Verdens bedste filmchok

Foto | Paramount Pictures
I rollen som Lila Crane bliver Vera Miles chokeret, da sandheden går op for hende i Alfred Hitchcocks mestergyser Psycho fra 1960.

”Få altid publikum til at lide mest muligt” – Alfred Hitchcock.

Advarsel! I denne blog afsløres afgørende plotdetaljer i film.

Denne blog handler ikke kun om filmchok, som har fået publikum til at løfte sig halvanden meter over biografsædet.

Næh, den handler om film, som har en så overraskende slutning, at du må revidere alt, hvad du netop har været vidne til.

Personligt foretrækker jeg den slags intelligente chok i modsætning til de filmchok, som udelukkende er lavet for chokkets skyld og ikke ret meget andet.

Nedenstående er mit bud på verdens ti bedste filmchok.

Det kan begrædes, at kun to europæiske film har fundet vej til denne liste, men filmchok er nu engang en af amerikansk films fornemmeste kompetencer. 

10. Shutter Island (2010)


Leonardo DiCaprio og Mark Ruffalo ses i rollerne som U.S. Marshal Teddy Daniels og hans partner Chuck Aule, der i 1954 tager til en afsides ø ud for Massachusetts for at finde en undvegen patient fra et sindssygehospital.

Martin Scorseses uretmæssigt undervurderede film led en noget krank skæbne, idet Paramount ikke kunne – eller ikke ville – spendere de nødvendige millioner dollars, det koster at promovere en film med henblik på Oscar-statuetter. Filmen ville have fået et noget andet eftermæle, såfremt den havde sikret sig nogle statuetter i bagagen.

Filmchok: Da det viser sig, at Leo slet ikke er en U.S. Marshal, men en dybt psykotisk mand, som er sendt i forvaring efter at have slået sin kone ihjel. Filmen har således hele vejen igennem taget udgangspunkt i Leos fantasiverden, hvor han foregiver at skulle løse et mysterium.

 

9. Rædslernes hus (1955)

 

En rektors kone og hans elskerinde konspirerer om at slå ham ihjel. Men efter mordet er begået, forsvinder liget, og mærkelige hændelser begynder at plage de to kvinder.

Den franske film Les diaboliques er instrueret af Henri-Georges Clouzot og har Simone Signoret, Véra Clouzot og Paul Meurisse i hovedrollerne. Filmen er baseret på en roman af Pierre Boileau.

Denne fremragende film må ikke forveksles med Jeremiah S. Chechiks gennemført rædselsfulde genindspilning fra 1996, Diabolique, med Sharon Stone, Isabelle Adjani og Chazz Palminteri i hovedrollerne.

Les diaboliques er den bedste film, Alfred Hitchcock aldrig lavede. Faktisk forsøgte han at købe filmrettighederne til bogen, men legenden fortæller, at han var sølle to timer for sent til at sikre sig dem.

Filmchok: Da det forsvundne lig dukker op i familiens badekar og pludselig rejser sig, falder konen død om af et hjerteslag. Præcis som rektoren og elskerinden havde forudset. Det viser sig, at de hele tiden har planlagt konens død. Det er muligt, at publikum har mistanke om, at rektoren i virkeligheden ikke er død, men det, at han har konspireret med elskerinden, kommer som et ægte filmchok.

Filmen kan ses i sin fulde udstrækning her.


8. Abernes planet (1968)


Astronauten George Taylor nødlander med to kollegaer på en fremmed planet under en rummission. Han erfarer hurtigt, at planeten regeres af intelligente aber, der har skabt deres egen veludviklede civilisation. Menneskene på denne planet er til gengæld reduceret til primitive, dyriske væsener, der end ikke evner at tale.

Charlton Hesten spiller George Tayler i Franklin J. Schaffners instruktion.

Kort efter astronauterne er nødlandet, bliver Taylor spurgt, hvor de er. Han reagerer sarkastisk med følgende udsagn: ”Vi er 320 lysår fra Jorden på en unavngiven planet i kredsløb omkring en stjerne i stjernebilledet Orion.”

Filmcitatet ”Take your stinking paws off me, you damned dirty ape!” er blandt filmhistoriens mest berømte.

Filmchok: Da Charlton Heston i slutscenen forsøger at undslippe aberne og pludselig står ansigt til ansigt med Frihedsgudinden. Han har nemlig hele tiden befundet sig på jorden – og det er vel rigeligt til at gøre selv den mest rationelle rablende gal.

 

7. Den store mand (1941)


På sit dødsleje udtaler rigmanden og mediemogulen, Charles Foster Kane, ordene ”Rosebud”. Journalisten Jerry Thompson bliver sendt ud for at finde ud af, hvad de sidste ord fra den store mand betyder. Thompson interviewer venner, familie og forretningsforbindelser og et fantastisk og tragisk liv rulles op.

Den store mand er af mange regnet for verdens bedste film. Orson Welles spiller hovedrollen i sin egen instruktion.

Ud af de ni Oscars filmen var nomineret til, måtte den nøjes med en enkelt i kategorien ”bedste originale manuskript”. Akademiet valgte det år at hædre Grøn var min barndoms dal i kategorien ”bedste film” til fordel for Welles’ film. Faktisk var Den store mand så upopulær blandt akademi-medlemmerne, at publikum buhede, hver gang filmens titel blev nævnt.

Filmchok: Omend man måske ikke ligefrem kan kalde det et decideret filmchok, er det nogen ting overraskende, da det afsløres at ”Rosebud” er en reference til Kanes barndoms slæde.

Adspurgt af venner hvordan Kanes sidste ord egentlig blev kendt, når han døde i ensomhed, tænkte Orson Welles sig længe om og svarede: ”Det må I aldrig fortælle til nogen.”

 

6. Den sjette sans (1999)


Bruce Willis spiller børnepsykologen Malcolm Crowe, som får drengen Cole som patient. Cole ser uforklarlige spøgelser. Crowe sætter alle sejl til for at hjælpe drengen, men sandheden om spøgelserne er ubærlig.

Overraskelsernes mester, M. Night Shyamalan, står for instruktionen baseret på sin egen originale historie.

Filmen er kun den ene ud af fire gysere, som er blevet Oscarnomineret i kategorien ”bedste film”. De øvrige tre er Eksorcisten (1973), Dødens gab (1975) og Ondskabens øjne (1991). Til trods for at Den sjette sans var nomineret i seks kategorier, måtte den gå tomhændet hjem.

Filmchok: Bruce Willis har hele tiden har været død og er samtidig årsagen til drengens traumer.

 

5. Djævelen i hjertet (1987)


Louis Cyphre hyrer privatdetektiven Harry Angel til at finde en forsvundet sanger. Opklaringen besværes af, at de fleste, Harry Angel taler med, kort tefter bliver dræbt efter øjensynlige okkulte ritualer. Detektiven giver selvfølgelig ikke op af den grund og bevæger sig i stedet længere og længere ind mod mysteriets mørke sandhed.

Mickey Rourke og Robert De Niro spiller henholdsvis Harry Angel og Louis Cyphre. Alan Parker står for instruktionen. Lisa Bonet fra The Cosby Show accepterede også en rolle i filmen – til trods for Bill Cosby havde forbudt hende det.

Allan Parker lod De Niro instruere sig selv i en rolle, der benytter Martin Scorsese som inspiration.

Filmchok: At De Niro er djævelen, kommer næppe bag på ret mange. Men det er et rent filmchock, at Mickey Rourke takket være et hukommelsestab faktisk jager sig selv. At det samtidig viser sig, at han undervejs også er gået i seng med sin egen datter og tilmed har ombragt hende, dulmer ikke chokket.

 

4. Se7en (1999)


Den pensionsklare kriminalbetjent Somerset og hans unge afløser Mills får til opgave at efterforske et dødsfald. Det viser sig at være et mord, og i de følgende dage findes nye ofre for sygelige overgreb. Det går op for betjentene, at en seriemorder opererer med bibelens syv dødssynder som skabelon for sine drab.

David Fincher har instrueret denne originale historie med Morgan Freeman som Somerset og Brad Pitt som Mills. Kevin Spacey spiller seriemorderen, og Gwyneth Paltrow har den lidet misundelsesværdige tjans at spille Pitts kone.

Producenten ville ændre slutningen, men den forblev, som den var, efter Brad Pitt truede med at forlade projektet, hvis blot den mindste detalje blev ændret.

Filmchok: Papkassen indeholder Gwyneth Paltrows hoved. Det viser sig, at seriemorderen hele filmen igennem har orkesteret det således, at Brad Pitt selv kommer til at begå den syvende synd og det syvende mord.

 

3. The Crying Game (1992)


IRA-agenten Fergus medvirker til at kidnappe en sort soldat. Da denne dør ved et uheld, opsøger Fergus hans kæreste og falder øjeblikkeligt for hende. Imens er Fergus eftersøgt af det engelske politi, og IRA forsøger også at få fat i ham.

The Crying Game er Neil Jordans drama med Stephen Rea, Jaye Davidson, Miranda Richardson og Forest Whitaker.

Det, der fik publikum til at stå i lange køer, er det samme, der fik de amerikanske studier til at afvise den. Det siger lidt om studiernes uformåen.

Filmchok: Det kan nok være, der gik et gisp gennem publikum – specielt det mandlige – da det viser sig, at den utroligt attråværdige pige, som Fergus falder for, faktisk er en mand. Og pludselig er der mandligt kønsorgan, hvor publikum allermindst venter det.

 

2. The Usual Suspects (1995)


Fem kriminelle bliver anholdt for en forbrydelse, de ikke har begået. De opdager langsomt, at skæbnen – styret af en særdeles menneskelig hånd – har bragt dem sammen med et ganske særligt formål.

Bryan Singers film er et overflødighedshorn af twists and turns og ikke mindst skuespillere: Stephen Baldwin, Gabriel Byrne, Benicio Del Toro, Chazz Palminteri, Pete Postlethwaite og Kevin Spacey.

Filmen vandt Oscars i begge de kategorier, den var nomineret i: Kevin Spacey for ”bedste mandlige birolle” og Christopher McQuarrie for ”bedste originale manuskript”. At filmen kun var nomineret i to kategorier, henstår som en af filmhistoriens store mysterier.

Filmchok: Da det viser sig, at Kevin Spaceys krøbling i virkeligheden er den berygtede Keyser Soze. Han har ladet sig inspirere til sin røverhistorie af navne, han ser rundt omkring på politimandens kontor. Det er en slutning, der kræver mere end et enkelt gennemsyn for de fleste.

Efter Spacey vandt sin Oscar, udtalte han: ”Hvem end denne Keyzer Soze er, kan jeg fortælle jer, at han bliver herligt fuld i aften”.

 

1. Psycho (1960)


Marion Crane stjæler 40.000 dollars fra sin chef og flygter ud af byen. Da hun har brug for et sted at gemme sig, tjekker hun ind på det afsidesliggende Bates Motel. Her møder hun ejeren – den rare, men også lidt sære Norman Bates – og hun fanger også et glimt af hans gamle syge mor. Det bliver et ophold, hun snart kommer til at fortryde.

Psycho er Alfred Hitchcocks mesterstykke med Anthony Perkins som Norman Bates, Janet Leigh som Marion Crane og Vera Miles som Lila Crane.

Det er et historisk faktum, at Janet Leigh, efter at have indspillet denne film, holdt sig langt væk fra brusebadet resten af sit liv og i stedet foretrak badekarret.

Samtlige biografer, der viste filmen, havde en papfigur af Alfred Hitchcock opstillet i foyeren. Papfiguren forestillede instruktøren, som peger på sit armbåndsur, og i en taleboble stod det angivet: ”Lederen af denne biograf er blevet instrueret i, med livet som indsats, ikke at lade publikum få adgang til salen, efter filmen er begyndt. Eventuelle forsøg på at omgå dette gennem sidedøre, brandtrapper eller ventilationskanaler vil blive mødt med magt. Hele formålet med denne ekstraordinære politik er naturligvis at hjælpe dig til at nyde Psycho mere. – Alfred Hitchcock”.

Filmen var nomineret til fire Oscars, heriblandt ”bedste instruktion”, men vandt ikke en eneste. Det år fandt akademiet det mere opportunt at hylde Billy Wilders Nøglen under måtten med statuetter for både ”bedste film” og ”bedste instruktion”.

Filmchok: Norman Bates’ morderiske mor har været død hele tiden. Norman viser sig at være rablende gal og har udstoppet sin kære mor. I mellemtiden klasker han lejlighedsvis en paryk på og svinger med rund hånd kniven over forstyrrende elementer på Bates Motel.

Kommentarer

Kim Pedersen

 

Kim Pedersen kommenterer nye trends og generelle nyheder fra ind- og udland.

Blev født ind i filmbranchen via en far, som var filmudlejningsdirektør i det nu hedengangne United Artists. Som bare tyveårig overtog han i 1978 en biografvirksomhed i Aarhus, som han drev og udviklede til en førende markedsposition, inden selskabet blev afhændet i 1999.

Kim Pedersen har i dag en lang række tillidsposter i filmbranchen. Fra 2005 har han været formand for Brancheforeningen Danske Biografer og fra 2007 ligeledes vicepræsident i The International Union of Cinemas.

Han er også formand for UNIC Tech Commitee og rådsmedlem i National Association of Theatre Owners International Committee og Film Theft Task Force i USA. Senest er han indtrådt som bestyrelsesmedlem i Biografklub Danmark A/S, som blandt andet udvælger filmene til klubbens program.

© Filmmagasinet Ekko