Nekrolog: Den alsidige vildbasse

”Da jeg flyttede til København, købte jeg Information og gik rundt med den under armen for at vise, hvor intellektuel jeg var. Jeg har aldrig læst den. Efter nogle år besluttede jeg, at: ’Ole, du er den, du er. Vis dét, og op i røven med resten.’”

Sådan beskrev Ole Ernst sit livs vigtigste beslutning i et interview med Euroman i januar i år. Han var fanget mellem at stræbe efter det intellektuelle og samtidig afsky det.

Ole Ernst voksede op på Vesterbro med en arbejderfamilie, men med en tidlig interesse i digte og kultur fik han skabt sig en skuespilkarriere, der afspejlede hans personlige alsidighed: Som den hårde Benny i Det er nat med Fru Knudsen eller som den selvdestruktive, litterære journalist Ole Jastrau i filmatiseringen af Tom Kristensens Hærværk.

Men allerede på Odense Teaters elevskole, hvor han blev færdiguddannet i 1967, fik Ole Ernst vist lidt af, hvem han er. Her opgav man efter to måneder at lære ham rigsdansk og den karakteristiske, rå stemme har han siden brugt som fortæller i film som Ørnens Øje (1997) og Ronal Barbaren (2011).

Råt hverdagssprog
Men det er næppe de film, man tydeligst husker Ole Ernst for. Han startede sin skuespilkarriere på de skrå brædder og har desuden medvirket i over 40 spillefilm. Han er ikke mindst kendt for sin rolle som den lidt uerfarne politiassistent Holm i Olsen Banden-filmene og som Netes (Paprika Steen) bryske, døende far i Okay fra 2002.

I 1970 blev Ole Ernst blev ansat på Det Kongelige Teater, hvor han optrådte de næste seksten år. Her spillede han store roller på stribe, fra Jeppe i Jeppe på Bjerget til Mozart i Amadeus. I 1971 fik han sit gennembrud på det hvide lærred som Benny i Det er nat med Fru Knudsen og efterfølgende som roden Per i Hans Kristensens tre film: Flugten (1973), Per (1975) og Blind makker (1976).

Det var roller, der brød med den polerede, artige mand i dansk film, og tilføjede et mere råt hverdagssprog til de mandlige karakterer.

I 2008 spåede Ole Ernst i et interview, at han havde spillet sin sidste hovedrolle på film. Og den spådom holdt stik. Hovedroller var heller ikke det, Ole Ernst havde flest af i sin samlede karriere. Alligevel opnåede han at modtage to Bodil-statuetter for bedste mandlige hovedrolle – for Flugten i 1973 og Der er et yndigt land i 1983.

Præstationsangst
Ole Ernst har undgået at gro fast i sin Per-karakter og har gennem tiden spillet mange forskellige roller. Han var titelrollen i Palle Kjærulff-Schmidts Peter von Scholten (1987), patriarkalsk tyran i Anders Refns Sort høst (1993) og havde en birolle i Lars von Triers Epidemic fra 1987.

Han gjorde sig bemærket i DR’s tv-serier som Huset på Christianshavn, Taxa, Bryggeren, Rejseholdet og Forbrydelsen. Mange vil nok også huske ham fra Fangerne på fortet, hvor han var vismanden i tårnet.

Ole Ernst mente selv, at han var usikker på sine egne præstationer på grund af sin arbejderbaggrund. Det var heller ikke altid nemt for ham at styre sin succes, og han havde til tider et lidt for tæt forhold til alkohol.

I januar 1978 skulle Ole Ernst være dukket op til optagelserne på tv-spillet Tribadernes nat. Men på grund af nervøsitet, præstationsangst og højst sandsynligt alkohol dukkede han aldrig op. Det resulterede i et erstatningskrav på 298.301,64 kroner fra DR, hvortil skuespilleren proklamerede, at han ikke anede, hvor han skulle skaffe de 64 øre fra.

Lidt af en vildbasse
Kvinder var en stor passion for Ole Ernst, også selvom han ikke helt formåede at holde på dem. Det blev til to ægteskaber med først indretningsarkitekten Susse Karlssen og senere tandlægen Vibeke Qvist.

Begge ægteskaber endte i skilsmisse, og Ole Ernst har forklaret, at hans problematiske forhold til en helt almindelig hverdag bar en stor del af skylden. Han beskrev sig selv som lidt af en vildbasse, der ikke var meget for rutiner og stabilitet.

Både han selv og Vibeke Qvist har skildret, hvordan han en aften kunne tage i kiosken efter cigaretter og først komme tilbage flere dage senere. Han betragtede rastløsheden som en sund motor, men godt kunne ærgre sig over ødelagte forhold til kvinder, fortalte han engang i et interview.

Ud over kvinder og skuespil kastede Ole Ernst også sin kærlighed på lyrikken og malerkunsten, og hans billeder har været udstillet over hele landet. Hvis ikke han havde kanaliseret sin energi over i skuespillet og kunsten, kunne det, ifølge ham selv, sagtens være endt med en arrestation for gadeuorden.

Ole Ernst døde natten til søndag i sit hjem efter en periode med helbredsproblemer. Han efterlader sig en søster, en datter og et barnebarn.