Derfor elsker vi Mad Men

Tv-serien, der for alvor fik folk til at snakke om den nye guldalder i amerikansk tv-dramatik, lakker mod enden.

I aftes startede sidste sæson af Mad Men i USA på kanalen AMC, og ifølge amerikanske anmeldelser af første afsnit har vi noget at se frem til.

Vi benytter anledningen til at kigge tilbage på de foregående seks sæsoner og kåre de bedste afsnit. Seks afsnit, seks grunde til at elske tv-serien. Advarsel: Spoilers. 

Sæson 1, episode 1: Smoke Gets in Your Eyes

”Wow, han er gift?” Det store chok afslutter Mad Mens allerførste afsnit, der skriver sig ind i tv-historien som et af de mest velskrevne åbningsafsnit nogensinde.

Seriens skaber, Matthew Weiner, havde skrevet på serien i et par år, da han fik en åbenbaring: Hovedpersonen skulle være gift, og det skulle først afsløres i slutningen af første afsnit.

Denne legen kispus med både seere og karakterer er bestemt en af grundene til, at vi elsker Mad Men. Sandheden om den selvcentrerede, men geniale reklamemand Don Draper (Jon Hamm) bliver åbenbaret i brudstykker her og der, og så er det op til os selv at samle puslespillet.

Også starten på afsnittet er et studie i perfektion. På bare to minutter får vi introduceret Don Draper og seriens dekadente tidsbillede fra 60’erne på Madison Avenue i New York, hvor reklameselskaberne lå side om side. Don Draper huserer på bureauet Sterling Cooper, som er hele seriens omdrejningspunkt. 

Vi starter med en langsom kamerabevægelse hen mod Don Drapers efterhånden ikoniske baghoved. Hvem mon han er? Hans favorit-cigaretter er ”Luckies”, hans favorit-drink en ”old-fashioned”. Så langt så godt.

Sæson 2, episode 11: The Jet Set

Vi elsker også Mad Mens stringente kameraarbejde. Kameraet befinder sig stort set altid på en dolly. Der er hoffotografen Chris Manleys’ konsekvente brug af kameravinkler fra frøperspektiv, mens håndholdt kamera og steadicam nærmest er bandlyst.

Men vi elsker især, når kameraet bryder med reglerne som i The Jet Set.

I sæson to bliver Draper smidt ud af konen, som omsider har fået nok af hans utroskab. Nu er han i frit fald og ved ikke, hvad han skal stille op. Da han møder den unge Joy, efterlader han alle forretningsforpligtelser og følger efter den ubekymrede pige.

Men det symbolske jakkesæt kan ikke klare den californiske sol, og Draper falder omkuld. I scenen fik Jon Hamm spændt et stativ med et kamera fast på kroppen, der falder i samme tempo som ham selv.

Faldet indikerer det tidspunkt i Drapers liv, hvor han er tvunget til at tage et valg. Det nye nomadeliv med Joy burde passe ham perfekt, men i slutningen af afsnittet får vi igen en ”wow”-oplevelse. Don Draper tager telefonen og siger: ”Hello, this is Dick Whitman.”
 

Sæson 3, episode 13: Shut the Door. Have a Seat

Hvis der er noget, vi elsker, er det, når hele Mad Men-ensemblet kæmper for en fælles sag.

Sæson 3’s afsluttende afsnit skubber Mad Men i en helt ny retning. Seriens centrale reklamebureau Sterling Cooper bliver solgt til den mægtige konkurrent McCann.

Draper er ikke begejstret for ideen. Og han overtaler sine chefer til at prøve at købe selskabet tilbage. Vi elsker, når bureauets livsnydende ejer Roger Sterling gør sig vittig med kommentarer som: ”Have another. It’s 9.30 for God’s sake,” til Draper, der skal til at hælde endnu en whisky i glasset.

Men mest af alt elsker vi, at personerne kommer i spil. Da alle topchefer i Sterling Cooper er samlet på det tomme kontor, går det op for dem, at ingen ved, hvordan firmaet egentlig fungerer i hverdagen.

Man må klappe i sine små hænder, da sexbomben Joan endelig får den anerkendelse, hun fortjener. Hun har nemlig styr på alle mapper, klienter, filmruller og notater, og med hendes hjælp får holdet tømt lokalerne.

Vi elsker, når holdånden tager over, og magtstrukturer opløses. Da Roger Sterling beder den tidligere sekretær Peggy Olson om at lave en kop kaffe, kigger hun ikke engang op fra papirerne, men siger bare konsekvent nej. Nu er hun en del af Mad Mens mandeklub.
 

Sæson 4, episode 7: The Suitcase

Vi elsker især dette afsnit, hvor en historisk begivenhed (boksekampen Clay vs. Liston) fungerer som en metafor for Draper og Peggys interne kamp. Det er klassisk Mad Men og mange kritikeres favorit.

Copywriter Peggy har fødselsdag, men starter dagen med at blive svinet til af Draper, der ikke er tilfreds med dagens reklame-pitch. Alle snakker om kampen og forsvinder hurtigt fra kontoret, men Peggy bliver kaldt tilbage af en egoistisk Draper, der vil arbejde videre på kampagnen.

Vi ved, at Draper er ved at falde fra hinanden. Han har en forudanelse om, at hans gamle veninde Anna er død – den eneste person, der ved, hvem Don Draper i virkeligheden er. Og derfor er han særlig ubehagelig og drikker mere end vanligt – hvilket siger en del. 

Omvendt ved vi også, at Peggy er sur på Draper over, at han har stjålet en af hendes ideer. Vi ved også, at det er hendes fødselsdag. Og at hendes kæreste sidder på en restaurant med hele hendes familie og er klar til surprise-middag.

Jon Hamm og Elisabeth Moss som Peggy slår gnister i det lille kammerspil, der veksler mellem råben, skrig, gråd, grin, venskabelig snakken og kærlige drillerier. Da sandhederne langsomt kommer frem, opstår der forståelse mellem dem. Og afsnittet ender med, at de knuger hinandens hænder som et tegn på, at de to altid vil være forbundet.

Sæson 5, episode 6: Far Away Places

Specielt én scene vil gå over i tv-historien som en gennemført leg med audiovisuelle virkemidler i afsnittet, hvor Roger Sterling prøver LSD.

Roger sidder i sofaen og keder sig. LSD’en har tydeligvis ikke virket. Tror vi. Indtil han går over til kaminen, åbner en Stolichnaya, og voldsom, storladen russisk musik vælter ud. Han sætter låget på. Ingen musik. Han åbner for flasken. Musikken kommer tilbage. Dét elsker vi virkelig meget!

Rogers trip ender med, at han bliver enig med konen om en skilsmisse. Afsnittet indeholder også personlige dannelsesrejser for andre af vores hovedpersoner.

Peggy bliver for alvor til en kvindelig udgave af Don Draper. Hun starter med at tænde en smøg før en pitch. Derefter skælder hun ud på kunden og tager en drink. Går fra kontoret, tager i biffen, ryger en joint og tilfredsstiller en tilfældig mand seksuelt. Vasker sine hænder, tager tilbage til kontoret og lægger sig på sofaen. Lyder det bekendt?
 

Sæson 6, episode 8: The Crash

Åh, vi elsker, når de tager stoffer i Mad Men! I dette afsnit er det ikke bare enkelte personer, men hele kontoret, der tripper. 

Det er nye tider for reklamebureauet, der nu er slået sammen med konkurrenten og endnu ikke har fundet det rette navn (SCDPCGC?).

Heldigvis får bureauet besøg af en læge, der giver alle et skud energi i form af ”B-vitaminer plus en mild stimulans”. Derefter går kontoret amok i hysterisk morsomme scener såsom løbekonkurrence, William Tell-skydning og allersjovest i Kenny og Drapers samtale med indbygget stepdans. 

Vi får også en klassiker i Mad Men-regi, elevatorscenen, her med indlagt 40-sekunders tavshed mellem de to tidligere elskende, der stirrer stift ind i kameraet. Det føles som en evighed.