Debat I: Er kulturbidraget en god idé?

For nylig delte kulturminister Jakob Engel-Schmidt ved et arrangement i MovieHouse Hellerup sine tanker om et af punkterne i det kommende medieforlig.

De internationale streamingtjenester skal med enten et såkaldt kulturbidrag, en investeringsforpligtelse eller en blanding af begge være med til at betale for den danske filmbranches økosystem.

I den tidligere regerings lovforslag var det udformet som en skat på seks procent af tjenesternes omsætning i Danmark.

Ved arrangementet deltog filmskaber Anders Thomas Jensen, der talte for et kulturbidrag med den begrundelse, at streamingtjenester ikke kommer til at understøtte dansk film, da de hellere vil lave serier.

Kort tid efter har nordiske Viaplay dog holdt biografpremiere på sin første danske film – Camino, som Ekkos anmelder giver fire stjerner – inden den kom på streamingtjenesten i dag, 5. april.

Netop Viaplay kommer særligt i klemme, hvis kulturbidraget bliver realiseret. Tjenesten investerer allerede stort i dansk indhold, men vil efter eget udsagn få svært ved at holde den volumen, hvis man pålægges et kulturbidrag.

Derfor har tjenesten taget initiativ til en rundbordssamtale med filmbranchens parter og sammen med Ekko sammensat et panel af otte førende aktører, som kommer med deres bud på, hvordan medieforliget skal gribes an.

Styret af Ekkos chefredaktør, Claus Christensen, bliver det en engageret og konstruktiv debat over to timer, som vi har opdelt i to artikler. Debatten er fuld af modstridende holdninger, og indimellem bliver der gået til stålet, men der kommer også forslag, som kan være med til at sikre dansk film i fremtiden.

Hellere venner end fjender
En af deltagerne ved rundbordssamtalen er analytiker, streaming-ekspert og Ekko-blogger Claus Bülow Christensen. Han har i en årrække skrevet om de internationale streamingtjenesters indtog i Danmark, og han tegner banen op for alle tilstedeværende.

Streamingtjenesterne omsætter for omtrent fire milliarder kroner i Danmark. Et kulturbidrag på seks procent ville dermed tilføre 240 millioner kroner, men EU har hejst en advarselslampe om, at procentsatsen er meget høj, og kræver gode argumenter for den.

Selv har analytikeren gennem tiden haft skiftende blik på, om det er den rigtige måde at gøre det på.

”Da jeg for nogle år siden først hørte om de her streaming-skatter, lød det som en god vej frem. Men som selvstændig analytiker, der ikke skal forsvare hverken en organisation eller en virksomhed, har jeg måske bedre ret til at ændre mening. I hvert fald kunne jeg se, at det begyndte at se lidt grimt ud. Der var mange markedsøkonomiske ting, som de her tiltag ville bryde ind i,” lyder det fra Claus Bülow Christensen.

”Jeg er ikke som sådan imod et kulturbidrag, men jeg vil gerne advare imod det, vi gør i øjeblikket. Vi risikerer, at streamingtjenester lægger sag an mod Danmark ved EU-domstolen. Der er for mange problemer ved det, og langt hen ad vejen er det unødvendigt. Investeringerne er der jo allerede. Der har været en masse tumult med finanskrise, krig og rettighedskonflikt, men investeringslysten hos de internationale streamingtjenester er der stadig.”

Leonardo DiCaprio spiller hovedrollen i Martin Scorseses Killers of the Flower Moon, der er streamingtjenesten Apples store filmsatsning i 2023 (foto: Rodrigo Prieto).

Han fremhæver, at Amazon og Apple er ved at skifte spor og satser på film i biografen.

”Jeg er en glad optimist, der forudser en masse fede ting. Hvis der mangler penge til danske spillefilm, synes jeg bestemt et kulturbidrag er en god idé, men pengene skal ikke nødvendigvis opkræves hos streamingtjenesterne. Den danske stat har selv råd til at bidrage til filmkulturen. Man skal lade streamingtjenesterne være i fred og droppe idéen om afgifterne. Hellere gøre sig gode venner med dem, for det er jo mange penge, de kommer med.”

”60 procent af streamingtjenesternes omsætning står Netflix, Disney og HBO Max for. Det er to milliarder kroner. Dertil kommer 500 millioner kroner i moms, som bliver lagt i statskassen. Hvis man bare allokerede noget af den moms til den danske filmbranche, var der 250 millioner kroner at gøre godt med.”

Serier over film
Claus Ladegaard, direktør på Det Danske Filminstitut, er en varm fortaler for et kulturbidrag. Ifølge ham er der brug for mange penge – mellem 110 og 150 millioner kroner – til danske spillefilm, hvis et afgørende produktionsniveau skal kunne opretholdes.

De seneste tyve år er antallet af danske film årligt faldet fra omkring 30 til tyve, og det vil fortsætte med at dale til femten over en kort periode, hvis der ikke bliver gjort noget, vurderer Claus Ladegaard.

Da streamingtjenesterne i øjeblikket producerer 97 procent serier og kun tre procent film, kræver det en målrettet indsats, hvis ikke Danmark skal ende som den svenske filmbranche.

Her kan man kun skjule, at branchen er kuldsejlet, fordi den dobbelte svenske Guldpalmevinder Ruben Östlund (The Square, Triangle of Sadness) laver sine kritikerroste film, lyder det fra direktøren. Derfor mener han, at en del af kulturbidraget skal gå til Filminstituttets støttepuljer, som er med til at realisere danske film.

Frelle Petersens nyslåede Bodil-vinder Resten af livet er en af de film, der måske ikke bliver lavet, hvis den danske filmbranche fortsætter med at producere færre og færre film (foto: Rolf Konow).

”Claus Bülow kalder kulturbidraget for unødvendigt, men jeg synes, det er et uansvarligt argument at sige, at de penge må staten bare komme med. Det kommer ikke til at ske. Vi kan ikke bygge finansieringen af en audiovisuel sektor på optimisme og fornemmelser,” siger Claus Ladegaard.

Direktøren forklarer, at spillefilm i dag bliver støttet med mindre, end der er brug for. En del film presses til at være lavbudgetproduktioner, og branchen er utroligt afhængig af international finansiering.

”Det er baggrunden for at sige, at kulturbidraget er en fremragende idé. En række overvejende kommercielt drevne tv-stationer og streamingtjenester profiterer jo på, at vi har et system, som talentudvikler, afprøver og udvikler filmsproget,” fortsætter han.

”Birgitte Stærmose, som har instrueret Camino, har været i talentudvikling på New Danish Screen og lavet to spillefilm så smalle, at man kan få dem gennem dørsprækken. Det er en måde, hun har arbejdet på for at finde sin stemme, og nu fortæller hun så i et bredere sprog. Det er logisk, at man som streamingtjeneste bidrager til den udvikling.”

Blixen og Riget i fare
Viaplay er repræsenteret af Anne Borggaard Sørensen, der som fiktionsproducer hos streamingtjenesten har været med til at lave aktuelle Camino.

Hun fortæller, at Viaplay investerer omkring 50 procent af sin danske omsætning i dansk indhold og meget gerne vil fortsætte med det.

”Vi bidrager allerede til kulturen med ret store investeringer. Det er rigtigt, at vi nyder godt af talent, som er blevet udviklet, men vi giver også tilbage. For vi lader talenterne lave film og serier hos os,” siger Anne Borggaard Sørensen.

”Birgitte Stærmose er et godt eksempel. Hun har været hos amerikanerne de seneste år, og vi har været i stand til at lave nogle gode aftaler for hende, så hun kunne få det her projekt op at stå. Så vi har faktisk hentet dansk talent tilbage til Danmark.”

Hos Viaplay er man dog bange for, at et kulturbidrag på seks procent vil gøre det umuligt at holde produktionsniveauet oppe.

”Vi er selvfølgelig bekymret for at skulle betale så store summer, at det bliver for dyrt for os. Det ville være det værst tænkelige. Vi vil gerne lave dansk indhold og bidrage til dansk kultur. Men vi bliver nervøse, fordi det måske ikke kan hænge sammen for os økonomisk,” siger produceren.

”Hvis vi skal betale seks procent af vores omsætning i Danmark, kan vi måske ikke skabe produktioner som Drømmeren – Karen Blixen og Riget Exodus. Vi ville blive nødt til at reducere vores leverance til det danske folk og lave billigere produktioner. Vi har ikke uudtømmelige ressourcer, bare fordi vi er en streamingtjeneste. Vi kan ikke tage regningen for alt muligt. Der er et loft. Man kan allerede se det rundt omkring, og det er alvor.”

Viaplay bruger mange penge på dansk indhold og var med til at realisere Lars von Triers Riget Exodus. Men tjenesten frygter at måtte skrue ned for produktionen i Danmark, hvis man bliver pålagt et kulturbidrag (foto: Henrik Ohsten).

Til stede er også Pil Gundelach Brandstrup. Hun er ansvarlig for indhold og planlægning på tværs af Norden for Warner Bros. Discovery. Det amerikanske konglomerat har lige nu fokus på non-scripted indhold i Danmark – altså ikke-fiktion – og viser mange dokumentariske programmer på flow-tv og streaming.

”Noget af det centrale for os er, at vi vil kunne styre, hvilket indhold vi skal lave. Vi kan ikke håndtere en administration, der bestemmer, hvor meget der skal laves af forskellige genrer og den slags. Det vigtige er, at tjenesterne selv kan beslutte, hvad der giver mening for deres publikum. Vi driver forskellige forretninger og har forskellige målgrupper, som vi skal ramme,” siger Pil Gundelach Brandstrup.

Hun mener ligesom Viaplay, at Warner Bros. Discovery i den grad allerede betaler til det danske økosystem.

”Nu laver vi ikke film hos os, og det er mest folk fra fiktionsbranchen, der sidder her omkring bordet, men vi laver virkelig meget non-scripted dansk indhold om dansk kultur på dansk. Vi er med til at sikre, at den del af produktionsbranchen har arbejde. Vi sørger for, at små og store produktionsselskaber laver en masse til danskerne. Så på den måde bidrager vi til fødekæden.”

Behov for stabilitet
Producenten Lars Hermann fra Apple Tree Production er også mødt op for at snakke om dansk films udfordringer.

Ifølge Claus Ladegaard giver det bedst mening med et kulturbidrag, fordi en investeringsforpligtelse kan gå hen og blive ”et administrativt monstrum”.

Desuden investerer streamingtjenesterne samlet allerede i omegnen af femten procent af deres danske omsætning her i landet, så en investeringsforpligtelse med en lavere procentsats kan opildne til at smide færre penge i den danske film- og tv-branche, mener direktøren for Filminstituttet.

Ifølge producenten bag Netflix-serien Skruk er de internationale streamingtjenester stadig interesseret i dansk indhold (foto: Martin Munch).

Det går Lars Hermann, hvis selskab har produceret Equinox og Skruk for Netflix, dog i rette med.

”Der er flere gode argumenter for en investeringsforpligtelse. En af de væsentligste er, at vi de senere år har set voldsomme udsving i udbud og efterspørgsel i Danmark,” siger Lars Hermann.

”Sidste år satte rettighedskonflikten en stopper for produktioner. HBO har trukket sig fra det skandinaviske marked. Og Disney er presset af at skulle spare tre milliarder i koncernen. Hos Producentforeningen er vi overbevist om, at en investeringsforpligtelse kombineret med et lille kulturbidrag vil give en bedre stabilitet i branchen, så vi alle er mindre usikre på i morgen.”

”Så hellere ti procent investering end tyve procent, som det var i 2022, fordi vi kan risikere at komme under ti?” spørger Claus Ladegaard, hvortil Lars Hermann svarer.

”Ti procent er et minimum. De tjenester, som køber indhold af os i dag, vil gerne blive ved med at bestille. Der er noget købmandskab i det. Vi skal jo levere varen.”

Tjenester høster talent
Danske filmarbejdere er også repræsenteret ved samtalen. Manuskriptforfatter Nikolaj Scherfig fra Danske Dramatikere og tonemester Roar Skau Olsen, der er del af formandskab for film- og tv-arbejderforeningen FAF, kommer med deres syn på sagen.

”I FAF er vi for et kulturbidrag, fordi vi mener, at når man omsætter penge i Danmark, skal man også bidrage til talentudvikling og resten af branchen,” siger Roar Skau Olsen.

”Det handler om at løfte sammen. Vi er alle spillere i den her branche, og jeg kan jo godt forstå, at det er hårdt at blive pålagt ting. Men så handler det om at finde ud af, hvordan man kan reinvestere pengene i branchen.”

Den seneste sæson af Borgen med Sidse Babett Knudsen som politikeren Birgitte Nyborg blev til i et samarbejde mellem DR og Netflix (foto: Mike Kollöffel).

Samme toner lyder fra Nikolaj Scherfig, der har været med til at skrive DR-serien Broen, som blev en stor succes med genindspilninger over hele verden.

”Der er meget fantastisk ved streamingtjenesterne, men de forandrer kulturen. Folk er holdt op med at gå i teatret, siden Netflix er kommet på banen. På den måde giver kulturbidraget god mening, så vi fastholder dansk kultur,” siger manuskriptforfatteren.

”Det er skønt, at Viaplay og Netflix laver en masse danske serier, men der er mange andre, der ikke gør det. Og vi befinder os et sted, hvor mange lande kæmper for deres kulturelle identitet.”

”I forhold til talentudvikling betaler streamingtjenesterne ikke skat i Danmark. De betaler derfor ikke til Filmskolen og hele talentudviklingen. Det gør staten, og det er en enormt vigtig del af det talent, som senere bliver høstet af streamerne. Men de er ikke med til at udvikle.”

Langsigtet kulturpolitik
Louise Vesth, der også deltog ved debatten i MovieHouse Hellerup, foretrækker kulturbidraget frem for en investeringsforpligtelse.

”Nogle streamingtjenester vil producere spillefilm i perioder, andre vil ikke. Under alle omstændigheder er det, som Pil Gundelach siger: ’De skal selv bestemme, hvad de producerer!’ De kan ikke pludselig blive pålagt kulturpolitiske indholdsdimensioner,” siger produceren.

”Det viser forskellen på et investeringsincitament, hvor streamingtjenesterne selv laver det, de gerne vil have, og et obligatorisk bidrag, som skal bruges til at talentudvikle og udbygge en branche, der skabes af filmfolkene.”

”Vi snakker om kulturbidrag, fordi det ifølge nogle politikere er den måde, vi kan sikre at have råd til at producere i Danmark. Måske er der andre løsninger, men de findes ikke lige nu. Så vi må se på det eksisterende og finde en ordning, som hjælper de streamingtjenester, der faktisk er i landet og laver dansk indhold. For Viaplay er andelen af produktionsmidler, som de lægger i Danmark, en afgørende faktor. De skal naturligvis have en mulighed for at blive belønnet for det.”

”Én ting er helt sikker: Streamingtjenesterne arbejder ikke med fireårige, kulturpolitiske planer. De gør det, der er rigtigt for dem her og nu. Hvis det er at producere spillefilm til biografen, gør de det. Hvis det er kun at lave serier, gør de det.”

”Det kan vi ikke regne med. Derfor er vi nødt til at have en kulturpolitik, der beskytter den langsigtede, talentbaserede stemme i dansk film. Det må være hovedformålet med det, vi gør.”