Profeterne

27. februar 2011 i Kodak Theatre, Los Angeles.

Et Hollywood-koryfæ træder frem på scenen, og flere hundrede millioner seere holder vejret. Så lyder ordene for sidste gang i år: ”And the winner is ...” Filmhistorien har fået endnu en vinder af Bedste film-statuetten, og foran tv-skærmen kan de forargede diskussioner af uddelingen begynde. ”Hvorfor er det aldrig min yndlingsfilm, der vinder?”

Men i nogle afkroge af cyberspace kommer bekendtgørelsen af Oscar-aftenens vindere sjældent som den store overraskelse. I det sidste årti er nettet blevet et slaraffenland for blogs, diskussionsfora og andre websider, der koncentrerer sig om Hollywoods mest prestigeombruste statuetter og deres fremtidige ejermænd.

De udfører dagligt minutiøse undersøgelser for at vurdere, hvem der står til at vinde – og hvorfor. Deres analyser, som er krydret med et hav af historiske eksempler og referencer til ligesindedes skriverier, har millioner af læsere. Og hvis det går, som det plejer, vil de skarpeste eksperter have forudsagt op imod tyve af de 24 vindere!

The Awards Season
Den såkaldte Awards Season er for Oscar-bloggerne vigtigere end kalenderåret. Og den sidste Oscar-statuette er knap nok uddelt, før de ser frem mod næste års show. De støvsuger filmselskabernes distributionslister, og så ruller diskussionen på blogs som AwardsDaily og ScottFeinberg.com. Hvilke titler lyder mest opsigtsvækkende? Hvad siger premieredatoen om en films chancer?

Bliver en markant titel – som Martin Scorseses Shutter Island sidste år – henvist til den normalt sløve forårssæson, er det et tegn på, at filmselskaberne ikke selv mener, at filmen kan stå distancen og gå hele vejen til næste års Oscar-uddeling.

Oscar-videnskaben er fuld af den slags tommelfingerregler. Og undtagelser, der bekræfter dem. Som da Ondskabens øjne på trods af en premieredato i januar 1991 over et år senere skrev sig ind i filmhistorien som den kun tredje film (efter Gøgereden og It Happened One Night), der vandt ”The Big Five”, altså prisen for bedste film, instruktør, manuskript og de to store skuespillerpriser. Et eksempel, der hvert år hives frem af bloggerne, når de midt i deres selvsikre formodninger forbeholder sig retten til at holde døren på klem for det uventede.

Den ægte buzz
Cannes-festivalen i maj er næste milepæl for bloggerne. Her holder de et vågent øje med stærke titler eller spirende tendenser, som kan præge årets gang. Som da Michael Moores Fahrenheit 9/11 vandt Guldpalmen i 2004, eller da Tarantinos Pulp Fiction ti år tidligere forårsagede et endnu større postyr og fik palmen med hjem.

Ingen af de anerkendte festivaler går bloggernes næse forbi, men nogle priser anses som særlig pålidelige Oscar-forvarsler, blandt andet Torontos People’s Choice Award. Toronto-festivalen ligger i september, lige før premieresæsonen for de seriøse kandidater, og har i de senere år fungeret som kampagneaffyringsrampe for senere Oscar-vindende publikumsfavoritter som American Beauty, Slumdog Millionaire, Precious og senest Tom Hoopers Kongens store tale, der er blevet udråbt som en af dette års store favoritter.

Efter Toronto er Oscar-sæsonen for alvor i gang, og i efteråret rammer flere og flere af de største contenders biografsalene. Bloggerne kaster sig frådende over enhver markant reaktion, tendens, anmeldelse, medieoptræden eller reklamekampagne. I 2010 trak det store overskrifter på mange blogs, hvordan flere velansete anmeldere allerede i september udråbte David Finchers The Social Network til årets film, og at samme film tiltrak sig mediefokus i alt fra morgen-tv og 60 Minutes til de største dagblade. Det smagte af ægte buzz.

De mest toneangivende kritikeres top 10-lister og de største kritikersammenslutningers prisuddelinger giver de næste indikationer om, hvilke film der ligger i førergruppen. Og fra januar kommer priserne fra de forskellige faggruppers sammenslutninger såsom The Producers Guild, The Screen Actors Guild og The Directors Guild. De bliver uddelt af mange af de samme mennesker, der sidder i Akademiet og er derfor det bedste pejlemærke for sindsstemningen i filmbranchen før den store pris i februar.

Vinderen af instruktørsammenslutningens hovedpris har siden 1949, med kun seks undtagelser, vundet Oscar’en for Bedste instruktør, mens ingen film siden 1995 har vundet for Bedste film uden en ensemblenominering fra skuespillersammenslutningen (deres hovedpris, som bygger på en vurdering af filmens samlede rollebesætning). En sådan nominering mangler Ethan og Joel Coens western-remake True Grit – og på den baggrund har bloggerne på det nærmeste diskvalificeret brødrene fra på ny at hjemtage guldet.

Husmor og førende profet
Men hvem er de, disse entusiastiske og respekterede nørder, der sætter dagsordenen for en hel verdens Oscar-spekulationer?

Først og fremmest er de en broget forsamling, hvor det kan være svært at gennemskue den enkeltes specifikke kvalifikationer. Kris Tapley fra InContention.com er nyuddannet journalist og Scott Feinberg fra ScottFeinberg.com er autodidakt filmindustri-analytiker, hvad der så end ligger bag den beskrivelse. Oftest er de mænd i 20’erne eller 30’erne, men der er markante undtagelser, og Sasha Stone fra den måske bedste og mest toneangivende blog Awards- Daily.com er hjemmegående husmor.

Fælles for dem er, at de har opnået deres position i toppen af det Oscar’ske bloghierarki gennem de resultater, de kan fremvise ud i profetiens fine kunst. Mest prestige er der naturligvis i at udpege Oscar-aftenens store vinder. Håneretten tilfalder selvsagt den, der rammer flest rigtige, og særlig høj værdi tillægges det, hvis man har forudsagt en uventet nominering eller vinder, ingen andre har troet på. Scott Feinberg fremhæver på sin blog, hvordan han forudså The Readers nominering til Bedste film i 2009 for næsen af The Dark Knight, mens Sasha Stone ofte indskyder, at hun som en af få Oscar- analytikere forholdsvis tidligt troede på sejre til flere af de senere års mere kompromisløse vinderfilm.

Store følelser eller gode film
Sasha Stones AwardsDaily.com har nu eksisteret online i snart tolv år. Hun inkarnerer Oscar-bloggeriets hastige udvikling, og hvert år er antallet af besøgende på hendes side fordoblet. Hun respekteres for sine skarpe analyser og veloplagte skrivestil, og hun sætter dagsordenen for mange af sine kollegaer.

Stone har den grundlæggende overbevisning, at kvalitet i dag spiller en større rolle for Akademiets 6.000 medlemmer end filmenes episke eller melodramatiske vingefang, som ellers traditionelt har været i høj kurs. På sin blog påpeger Stone, at mange af hendes kolleger endnu ikke har forstået, at vinderen bliver den film, som flest synes er bedst – ikke den film, der støder færrest.

”Alle sagde, at No Country for Old Men var for dyster, at The Hurt Locker havde nået et for smalt publikum og var for deprimerende, og at The Departed var for voldelig til at vinde. Alligevel vandt de alle. Hvorfor? Fordi det var de bedste film i de flestes øjne!”

På den måde identificerer Stone en overordnet diskrepans mellem bloggerne. For hvor nogle fokuserer på historik og stemmemønstre over mange år, lægger andre mest vægt på at tage temperaturen på Akademiet lige nu og her.

Dette skel er sjældent kommet tydeligere til udtryk end i årets Oscar-ræs. De seneste måneder har der nemlig i cyberspace tegnet sig en splittelse mellem troen på Tom Hoopers historiske drama om den engelske Kong George 6., Kongens store tale, og David Finchers moderne portræt af Facebook-opfinderen Mark Zuckerberg, The Social Network.

I skrivende stund (før fagsammenslutningernes vigtige priser) har en sammenslutning af de fremmeste Oscar-skribenter, ”The Gurus of Gold”, der består af bloggere samt repræsentanter for etablerede medier som Entertainment Weekly og L.A. Times, Kongens store tale marginalt i førersædet, fordi den tiltaler et bredt publikum og prædiker klassiske Oscar-dyder i sin historie om en plaget, men sympatisk helt, der til sidst opnår en tilfredsstillende forløsning. Mens andre – med Sasha Stone i spidsen – plæderer for en sejr til The Social Network.

En klar favorit
Historiefløjen henviser til det væld af fortidige eksempler på kritiker-darlings og kunstneriske hovedværker, som blev overhalet indenom af mere sympatisk-populistiske udfordrere: Citizen Kanes nederlag til How Green Was My Valley i 1942, Rockys knockout til både Taxi Driver og Network i 1977, Kramer vs. Kramers sejr foran Dommedag nu i 1980, Titanics kæmpetriumf i 1998, der gik ud over L.A. Confidential ...

Listen er lang, men over for Ekko forklarer Sasha Stone, at der er sket meget i de seneste år. Hun tror, at Scorsese-hovedværket Raging Bull – der i 1981 tabte til Robert Redfords kammerspil Ordinary People – i dag ville have vundet, og hun forstår ikke argumentet fra mange af sine kolleger om, at The Social Network ikke kan vinde i år, fordi det er en kold film med en usympatisk hovedperson.

”Det eneste argument, man kan bruge til at afvise en film som vinderkandidat, er, at den simpelthen ikke er god nok. Hvilket ingen kan påstå om The Social Network. Den har det hele: skuespil i høj klasse, en visionær instruktør i fuld kontrol og et festfyrværkeri af et manuskript. Og så rammer den noget særligt i tidsånden,” siger hun.

”At dømme ud fra dens succes ved billetlugerne og måden, den har gjort rent bord ved kritikerpriserne, virker den uovervindelig. Det er filmen, alle snakker om, og jeg kan simpelthen ikke se en alternativ vinder lige nu. Men meget kan ændre sig med producerne, instruktørerne og skuespillernes priser,” siger Sasha Stone i midten af januar.

Hysterisk netkampagne
Blogs som AwardsDaily.com henvender sig, med Sasha Stones egne ord, til en meget bestemt og indsnævret, nærmest fetichistisk gruppe. Men alligevel er de i dag blevet en vigtig motor for det momentum, der er så afgørende for en Oscar-kandidat. Filmselskaberne stræber efter at generere en sneboldeffekt af opmærksomhed, der starter med bloggernes interesse, videreføres af kritikervurderinger, presseomtale og endelig prissæsonen, som alt sammen løbende omtales af bloggerne og bliver til en hvirvelvind af buzz.

Internetdækningen af ”The Race” betyder samtidig, at det i dag er nemmere for Akademiet at følge med i, hvilken film der sætter dagsordenen – og sværere for dem at komme uden om den film, der generelt i mediebilledet køres i stilling som den bedste. En sejr til The Social Network vil kun understrege denne udvikling, mener Sasha Stone.

I de heftige debatter mellem Kongens store tale- og The Social Network-tilhængerne lurer spøgelset fra 2006 dog i kulissen. Her gav akademimedlemmerne fingeren til alle jungletrommerne og gav prisen til den melodramatiske flettefilm Crash frem for Brokeback Mountain, selvom bloggerne og en hysterisk netkampagne nærmest allerede havde udråbt Ang Lees provokerende homocowboy-film som årets sande hovedværk.

Crash’ sejr viste, at profetierne trods alt kun er velbegrundede spådomme om fremtiden. Men hvad ville de uendelige netspekulationer, ja, hvad ville selve Oscar-uddelingen, være uden muligheden for et overvældende chok?