Professor: Leth-afslag er uprofessionelt

Du skal indtage en holdning. Du skal tage ansvar for den kulturelle kompleksitet, der præger vores samfund. Og du skal tænke cross-platforme, mobiltelefoner og internettet ind allerede i skabelsesprocessen.

Sådan lød kravene, da dokumentarkonsulent på Det Danske Filminstitut, Klara Grunning-Harris, overvejede, om hun ville støtte Jørgen Leths opfølger til sit hovedværk fra 1972, Livet i Danmark.

Det kommer frem i en artikel i det nye nummer af Ekko, hvor magasinet bringer citater fra mailkorrespondancen mellem Jørgen Leth og Klara Grunning-Harris.

Undrer sig over argumenter
Klara Grunning-Harris’ mails og senere afslag har fået Jørgen Leth til at fare i flint. Og det har han god grund til, mener professor i Filmvidenskab på Københavns Universitet, Ib Bondebjerg.

Han er en af landets førende eksperter på dokumentarfilmområdet. 1997-2000 var han formand for Filminstituttets bestyrelse, og han kender derfor reglerne for konsulenternes arbejde indgående.

”Når man kigger på konsulentens argumenter udefra, må man undre sig. Det virker, som om en meget ung og relativt uerfaren konsulent forsøger at lave om på en virkelig garvet, international filmkunstner og få ham til at gøre det modsatte af det, han er berømt for at gøre,” siger han og tilføjer:

”Det virker mærkeligt og på den måde også uprofessionelt.”

Leth formår at forny sig
Jørgen Leth var blandt de instruktører, der i starten af 70’erne var med til at få konsulentsystemet indstiftet, og trods afslaget understreger han over for Ekko, at han fortsat er stor tilhænger af systemet.

Han mener blot, at Klara Grunning-Harris har misforstået sin opgave.

Ib Bondebjerg understreger også, at det er en vigtig del af støttesystemet, at konsulenterne er uafhængige og ikke kan påvirkes af hverken instituttets direktion eller politikerne.

”Hun har ret til at have sine meninger, og man ser jo sommetider, at en konsulent fører en bestemt linje igennem. Det er derfor, vi har et system, hvor konsulenterne skifter relativt hurtigt, så man kan sikre sig, at der kommer en forskellighed. Men i det her tilfælde er det en moderne, smart holdning til dansk dokumentarfilm, der presses ned over en gammel mester på en måde, som virker utrolig ufrugtbar,” siger han.

”Jørgen Leth har faktisk formået at forny sig enormt meget inden for det felt, han bevæger sig i. Fra cykelfilm over danmarksfilm til film om sanseligheden og kærligheden.”

Udvendige krav
Især hæfter professoren sig ved, at Klara Grunning-Harris forsøger at få Leth til at indtage en holdning.

”Det lyder, som om hun gerne vil have en mere værdipolitisk film. Hun prøver at få ham til at forholde sig til det multikulturelle, men bør man virkelig afkræve holdninger af kunstnerne på den måde? Det er en underlig tilgang,” mener han.

”Man kan også spørge, hvad udsagnet om nye platforme skal til for. Det er jo instrumenter, og det er fint nok, men det er jo ikke centralt. Det bliver udvendige krav, som står i modstrid til det, Jørgen Leth står for,” siger Ib Bondebjerg,

Forfærdelig fejltagelse
I sin nye bog, Virkelighedsbilleder: Den moderne danske dokumentarfilm, skriver Ib Bondebjerg om den originale, 40 år gamle Livet i Danmark, at den er ”enestående i danmarksfilm-traditionen ved sin eksperimentelle poetisk-refleksive karakter”.

Og professoren ærgrer sig da også over, at Jørgen Leths opfølger lige nu hænger i en meget tynd tråd.

”Det vil være en helt forfærdelig fejltagelse, hvis den ikke bliver lavet. Jeg håber, han finder nogle penge og får projektet igennem. Han er jo heller ikke helt ung mere, så det ville være fantastisk, hvis han kunne få lov at lave den. Han er jo en meget begavet og elegant filmmager.”

Trods flere henvendelser har det ikke været muligt at få en kommentar Klara Grunning-Harris. Hun har dog tidligere afvist at kommentere sagen.