Jonas Risvig er den nye komet i dansk film med ungdomsserier som Salsa og Drenge. Han har valgt tre film på Ekko Shortlist, som han er misundelig over ikke selv at have lavet.
03. okt. 2022 | 16:50
De her film har taget røven på mig
Foto | Jesper Christensen
Hvis man kan lide mine film, bliver man nødt til at stifte bekendtskab med Tone Ottilie.
Jeg er så stor beundrer af hendes evne til at stille skarpt på karakterer, som jeg af berøringsangst sjældent selv giver mig i kast med. Katastrofer er et lille mesterværk, hvor Tone portrætterer underfundige Liv, som kæmper med sin ocd og alt, hvad gymnasiet ellers giver af udfordringer.
Jeg elsker tempoet, æstetikken og alle de drømmesyn, som manifesterer sig for hovedpersonen. Replikkerne har været en stor inspiration for mit eget arbejde, og jeg elsker replikken: ”Alt er ikke altid, som folk tror, det er. Forstår du, hvad jeg mener?”
Det her er filmen, som jeg er allermest misundelig over, at jeg ikke selv har lavet.
Halbal er bygget op som en troværdig ungdomsfilm med Clara Frederikke Rose Lundberg i hovedrollen som Sally. Hun er seksten år og bange for fester og alkohol. Mest fordi hun frygter at ende som sin alkoholiske mor.
Der er halbal i byen, og det minder mig så meget om min egen ungdom i Silkeborg. Den foregår i starten af 00’erne, hvor min egen ungdom udspillede sig.
Jeg elsker æstetikken og soundtracket – og har virkelig brugt den her film som inspiration for mit eget arbejde. Især festscenerne er inspirerende, fordi jeg selv bruger utroligt lang tid på at lave sådan nogle i mine film. Sif Lina Lambæk lykkes gang på gang, og jeg håber, at vi skal lave noget sammen en dag.
Pyha, Erik er en af de få film, jeg har svært ved at gense. Lad mig forklare.
I sommer deltog jeg på Odense-filmfestivalen og blev tryllebundet af Mikkel Bjørn Kehlerts film. Alt inden i mig blev revet op, og den fik mig til at sætte spørgsmålstegn ved mig selv, mine kammerater og hele min familie.
Med et vildt poetisk fortællesprog møder vi unge Erik, som drikker sig i hegnet i et sammentømret fodboldmiljø. Han dukker op til sin søsters konfirmation for at vise sig som en storebror igen, men alt ender galt.
Humoren er så velkomponeret, og jeg var simpelthen rørt til tårer. Den film taler til mit storebrorhjerte. Mikkel, du tog røven fuldstændigt på mig!
facebook
twitter
Kommentarer