Harmony Korine spiller et helt andet spil end resten af festivalens instruktører.
Næppe har nogen film vakt flere løftede øjenbryn, inden Venedig-festivalen startede, end Harmony Korines udskejende syretrip Aggro Dr1ft, en poetisk titel, der refererer til filmens særegne blanding af aggressivitet og dagdriveri.
Det er det første værk fra hans nystartede kunstkollektiv EDGLRD.
Filmen handler om lejemorderen Bo, der løser problemer for Miamis solbrændte gangstere.
Han bliver hyret af en stor kanon i underverdenen til at tilintetgøre en ambitiøs nyankommen, der tror, han er noget.
Men kendinge vil vide, at et handlingsreferat er så godt som nyttesløst, når man skal beskrive en film af Harmony Korine.
Den nu midaldrende enfant terrible er kendt for værker som Gummo og Trash Humpers samt manuskriptet til den kontroversielle ungdomsfilm Kids.
Hans er også kendt for sine fadæser og provokationer.
Han blev smidt af David Lettermans talkshow for at rode i Meryl Streeps taske, og han troppede lørdag op til pressekonferencen i Venedig iført en dæmonmaske og en plan om at skabe film alene ud fra hjernescanninger!
I Aggro Dr1ft stikker han til den gode smag ved at optage hele filmen med infrarøde kameraer, sådan at samtlige billeder fremstår som en evigt skiftende blanding af stærke primærfarver.
Rød hud. Grøn himmel. Lilla pistolskud. Gule røvsprækker.
Ofte med striber af pixelfejl eller collager af dødningehoveder lagt sitrende oven på billederne ved hjælp af kunstig intelligens.
Nogle gange har voldsforbryderne digitale dæmonvinger og horn, som skiftede de skins i Counter-Strike. Og når Bo dræber, ser vi gerne en gigantisk dæmon – som skurken i Diablo-spillene – udføre de samme bevægelser bag ham mod en sygeligt turkis himmel.
Mens personer skiftes til at have fortællerstemmen, der lyder som beatpoesi:
sidewalks of blood
shoot them twice
maybe it’s nice
sidewalks of blood
”Jeg ved ikke, om man rigtigt kan kalde det en film,” har Harmony Korine sagt om Aggro Dr1ft, og det er på en måde meget rammende.
Dens opløsning af virkelighed og videospil var da også tilpas desorienterende for Venedig-publikummet til, at folk stæt sivede ud af salen under visningen.
Måske bliver folk siddende i Toronto og New York, hvor den spiller (uden for konkurrence) på nogle af verdens mest prestigiøse filmfestivaler. Hvis det ikke er en film, så ved jeg ikke, hvad det skulle være. En reklame, måske?
EDGLRD står til at blive næste fase i instruktørens kreative liv, et cach-all-kollektiv i Florida med mindelser om Andy Warhols Factory. Det promoverer provokerende med, at det ligger længere oppe ad stranden efter Mar-a-Lago, Donald Trumps residens.
Kollektivet vakte overskrifter dagen før verdenspremieren ved at hyre Eric Kohn, chefredaktør for branchemediet Indiewire, til at lede deres filmafdeling. Og mens Hollywood frygter AI, taler Harmony Korine varmt for algoritmer som et supplement til kreativiteten, noget danske Søren Peter Langkjær Bojsen også fortæller om i Ekko #94.
Men hvis Aggro Dr1ft er fremtiden for filmmediet, vil de fleste nok se serier. Det her er en rendyrket kultfilm, de fleste vil kede sig under, men som nogle vil dyrke som et nybrud.
Kan man finde sig til rette på Harmony Korines udsyrede bølgelængde, er det en besættende og hypnotisk totaloplevelse. Den er båret af svimlende intense billeder og pulserende, frenetisk musik af electronica-musikeren AraabMuzik.
Det er en af de få film, jeg har set, hvor jeg tænkte, at den ville gøre sig godt i virtuel reality. Det bliver sikkert det næste.
Kommentarer