Alt er i billedet – om Jørgen Leths film

Hans stemme er genkendelig for mange. Han har kommenteret Tour de France, han har skildret dansk kultur med varme og ironi i utallige film, og han er blevet en stemme fra den globale verden, som er en del af hans liv. 

Lars Movins moppedreng af en bog om fokuserer på filmkunstneren Jørgen Leth og lader i høj grad hans egen stemme komme til orde. Markante selvkarakteristikker markerer de enkelte kapitler, men der er også ti interviews med Leth – lavet over flere år og i forskellige sammenhænge – spredt over hele bogen. 

Alt er i billedet – om Jørgen Leths film argumenterer overbevisende for, at Jørgen Leth siden sin første film i 1963 har været et førende medlem af den filmiske avantgarde, som til stadighed har forsøgt at udvide dokumentarismens og filmens grænser. 

Bogen viser også, hvordan Leth er blevet et offentligt, kulturelt ikon, som danskerne både elsker og hader. Det kommer stærkt frem i bogens slutning og det, som Movin kalder Leths filmiske testamente: Det erotiske menneske (2010). 

Det er ikke er en traditionel monografi, Lars Movin har lavet. Det er en samling tekster og interviews fra 1989 og frem, iblandet nye og gamle analyser. 

Movin siger selv, at ”bogen ikke primært er baseret på genbrug”, hvor tidligere publiceret materiale er bearbejdet til en ny form. Det er en utrolig righoldig bog at gå på opdagelse i. Movin er en kyndig guide i Leths værk og historie og den meget større kontekst med rødder i den avantgarde, Leth er rundet af. 

Vi kommer langt ind i værkstedet og de kreative processer, også med for eksempel hans fotografer (Henning Camre, Dan Holmberg) og klipperen Camilla Skousen. Man ville være et utaknemmeligt skarn, hvis ikke man sagde tak til et sådan overflødighedshorn. 

Movin er stærk som filmlæser med sans for både helheder og detaljer. Strukturen i bogen er måske ikke umiddelbart indlysende, men der er en klar indre logik. 

Første del handler om Leths (pseudo)antropologiske metode, hans måde at gå til og afgrænse sine emner på. Bogens anden del handler om helte og ikoner og fokuserer på Leths film med amerikanske temaer. 

Del tre handler om det Movin kalder ”valgslægtskaber”, det vil sige de kunstarter og kunstnere, som Leth har været optaget af inden for musik, litteratur, kunst og sport. Her bringes interviews med folk som Per Kirkeby, Torben Ulrich, Dan Turell, Asger Schnack og Ebbe Traberg. 

I bogens del fire er det det erotiske, der står i centrum, mens sidste del handler om Leths seneste værk om John Kørner. 

Leth kan forekomme utrolig cool og distanceret, ja næsten aristokratisk i sin livsstil og filmiske måde at holde verden i et lidt distanceret greb. Han ser den, filmer den og kommenterer den, men oftest nøgtern og konkretistisk. 

I sit forord til bogen gør Movin selve det at se, at være et kamera, til indgangen til sin grundlæggende forståelse af Jørgen Leth. Det kan synes indlysende, når bogen nu engang handler om filmkunstneren. Men Movin udbygger sin pointe til at pege på selve den indre spænding hos Jørgen Leth. 

Leths udprægede visualitet gør ham ikke bare til betragteren af de fascinerende overflader. Han er også ”bevidst om sig selv som seende” og forskellige måder at se verden på. Den indre spænding hos Leth er en spænding mellem at lade virkeligheden komme til sig og at styre og opsætte regler. 

Her er vi inde ved det kreative centrum, den røde tråd hos Leth. Moderne Leth-klassikere som Det perfekte menneske (1968) og Livet i Danmark (1972) viser den kølige, visuelle æstetiker, der fanger verden ind gennem en bestemt optik og filmisk ramme. 

Movin analyserer disse hovedværker klart og skarpt i forhold både hans portrætfilm og hans Haïti. Uden titel (1996). 

Det er også spændingen mellem kaos og form, der dirrer under Triers og Leths svimlende leg med hinanden og virkeligheden i De fem benspænd (2003). Som Movin påpeger, har Trier spottet den kølige, distancerede æstetiker i Leth, og hans ”benspænd” går ud på at få den perfekte kunstners maske til at krakelere, at gøre Leth mere menneskelig. 

Det er en storslået bog, Lars Movin har lavet – en sammenhængende tolkning og en værkstedsbog, man kan dykke ned i.