Jeg spurgte engang min ven, som er overlæge, om det ikke er svært at overlevere tragisk nyt til patienter og pårørende. Han trak på skuldrene og sagde, at det selvfølgelig ikke var en behagelig situation, men at det ikke gjorde ham noget. Det var en del af jobbet, som handler om at give nogle personer en svær besked på den bedst mulige måde, med lige dele professionalisme og empati.
Det vigtigste råd, sagde han, havde han fået af sin mentor, en garvet overlæge: ”Sæt dig på sengekanten!”
Ordene genkaldes, da jeg ser Tuva Novotnys intense instruktørdebut Blind Spot.
Hvordan hænder placeres med omhu på ryg, skuldre og knæ for at signalere støtte, hvordan ord bliver gentaget med rolig stemmeføring, hvordan systemet viser omsorg i de mest kritiske situationer, hvor vrede og afmagt ikke har andre steder at blive dirigeret hen.
Norske Blind Spot er optaget uden et eneste klip af den ferme fotograf Jonas Alarik. Det er altid teknisk imponerende, men der skulle gerne være andre grunde end regulært blær for at benytte sig af det iøjnefaldende virkemiddel.
I det første kvarter er det svært at forstå, hvorfor Novotny, der er født i Sverige, men som vi kender herhjemme fra film som Krigen, Sandheden om mænd og ID:A, har insisteret på dette greb.
Den unge teenagepige Tea (Nora Mathea Øien) følges med sin veninde hjem fra håndboldtræning. De snakker om lektier, eksamen, håndbold og klassekammerater. Vi forstår, at Tea er hende, der altid laver sine lektier og vælger at tage frugt med til eksamen, fordi det giver god energi. Veninden derimod er ved at dø over to siders matematikaflevering, har glemt at spise og har tænkt sig at tage et bjerg slik med til eksamen.
Da de efter den kvarter lange gåtur tager afsked, er det endnu ikke fastlagt, hvem af de to piger, der er hovedperson. Vi ved, kameraet kun kan følge én, og vi håber selvfølgelig på, at hovedpersonen er hende den mest uregerlige, da Tea virker anonym.
Men anonymiteten er netop en hjerteskærende pointe, finder vi ud af, da kameraet følger Tea op i lejligheden, hvor hendes mor Maria (Pia Tjelta) er ved at lægge lillebror Bjørn i seng, og Tea derfor sætter sig ned og spiser en mad foran fjernsynet. For titlen refererer til den smerte, der ikke bliver opdaget i tide. Når man passer sine lektier og sin hverdag uden at fortælle nogen om, hvad der foregår indeni.
Og pludselig giver one-take-grebet god mening, da det ufattelige netop sker: Tea springer ud af vinduet og forsøger at tage sig eget liv.
Kameraet drejer nu fokus mod moren Maria, der er gået i chok. Hun følges af sin svigerfar i en ambulance ind på hospitalet, hvor de modtages af sygeplejeren Martin.
Og her bliver vi, indtil Maria transporteres hjem igen. Strukturen er derfor meget simpel: en gåtur, en ambulancetur, hospitalet, en ambulancetur og hjem igen.
Man kunne godt have ønsket sig en anderledes vægtning, da hospitalsdelen står stærkest og er så umådeligt intens. Men overordnet set er det en flot debut, som skuespiller og nu også instruktør Tuva Novotny har bedrevet, og som Cph Pix har honoreret med hovedprisen på årets festival.
Pia Tjelta leverer en utroligt fysisk præstation, hvor choktilstanden er fremtrædende i enhver muskelfiber, og vi for alvor mærker en mors desperation og afmagt i det mulige tab af sit barn.
Da Teas far ankommer til hospitalsgangen, ser vi også, at chokket udmøntes forskelligt – fra aggressivitet til handlingslammelse. Begge forældre oplever, at kroppen kollapser under det ekstreme pres, som om den tragiske hændelse får hjernen til at lukke ned for en videreførelse af ens eget liv.
Og midt i al afmægtigheden, som næsten er ubærlig, står velfærdssystemets tropper klar til hjælp.
Oddgeir Thune spiller sygeplejeren Martin med overbevisende ro og autoritet, og da Alariks kamera på blændende vis vælger at forlade familien en kort stund for at følge Martin ned til operationsstuen, er tvivlen malet i hans ansigt.
Selv om man er trænet til at være professionel, skinner det menneskelige igennem, og det er denne dualisme mellem systemisk omsorg og hjertegribende sorg, der gør 38-årige Tuva Novotnys spillefilmdebut særligt interessant.
Kommentarer