Meget passende starter Christian Monggaard og Jacob Wendt Jensens bog Drømmen om Hollywood med Nikolaj Arcel og hans filmatisering af The Dark Tower.
Arcel er nemlig den seneste dansker, der er taget til Hollywood for at udleve den helt store filmdrøm. Og hans historie viser, at Hollywood både kan forløse drømmene og slå nådesløst hårdt.
The Dark Tower fik som bekendt en drøj medfart af anmelderne, og efterfølgende har Arcel fortalt om en produktion, hvor han var langt nede i hierarkiet under producenter og stjerneskuespillerne.
”Det at arbejde med studios er ligesom at have en tre måneder gammel baby, der vågner om natten og begynder at græde,” fortæller Nikolaj Arcel i bogens indledning. ”Det er det sjoveste billede på at arbejde med de store filmselskaber, som jeg har hørt.”
Drømmen om Hollywood er en grundig gennemgang af 126 danskere, der har rejst over Atlanten for at arbejde i Hollywood, og bogen går helt tilbage fra stumfilmens fødsel til i dag.
Christian Monggaard og Jacob Wendt Jensen, begge garvede og mangeårige anmeldere for henholdsvis Information og Berlingske, skriver derfor om alle de filmfolk, vi kender: Mads Mikkelsen, Susanne Bier og Sidse Babett Knudsen. Men de to forfattere graver også en lang række mindre kendte og glemte navne frem, som har gjort karriere i Hollywood.
Drømmen om Hollywood er delt op i tre dele. Første del dækker stumfilmsperioden frem til 1930’erne, anden del tager over, da talefilmen vinder frem, og Hollywood går ind i sin guldalder, mens tredje og sidste del handler om perioden fra 1980’erne, hvor en ny generation af instruktører og globaliseringen revolutionerer filmbyen frem til i dag.
Monggaard og Wendt kalder deres bog for en slags grundforskning og en rolleliste over de danskere, der har arbejdet i Hollywood. Den handler især om danske skuespillere, men også om instruktører, fotografer og andre metier i filmproduktionen bliver beskrevet.
Derfor kan Drømmen om Hollywood også både læses i sin helhed og som et opslagsværk, hvor de forskellige kapitler kan læses uafhængigt af hinanden.
Første del om stumfilmsperioden er – naturligvis – spækket med danskere, de færreste nok har hørt om. Det tjener til Monggaard og Wendts ære, at de grundigt har gravet så mange skæbner frem og nu introducerer dem i ét samlet værk. De to forfattere har nysgerrigt gnavet sig igennem gamle Hollywood-arkiver, avisspalter og stumfilm.
Ann Forrest, Otto Matiesen, Henrik Sartov (der var fotograf for selveste D.W. Griffith) og Jean Hersholt er for eksempel næppe navne, der klinger velkendt i dag.
Men faktisk viser Drømmen om Hollywood, at danskerne fortjener opmærksomhed. Jean Hersholt havde eksempelvis en lang karriere på næsten 40 år i Hollywood, blev præsident for Oscar-akademiet i 1945 og lagde kimen til prisen for bedste udenlandske film, der blev indstiftet i 1957. Men Herholts historie er også kulørt og til tider ulykkelig, fordi han immigrerede til USA, efter han var blevet afsløret som trækkerdreng hjemme i Danmark.
De fleste kapitler er overskueligt korte, men vokser efterhånden, som bogen når mange af de nulevende danskere med international karriere, som vi kender i dag. I tredje del af bogen har Monggaard og Wendt nemlig personligt talt med dem om livet i Hollywood.
De to forfattere skriver gemytligt og er gode til at flette skæve anekdoter og underholdende fakta ind i deres fortælling. Otto Matiesen er den dansker, der flest gange har spillet Napoleon på film. Instruktøren Benjamin Christensen hævdede, at han opfandt den mobile mikrofon og dermed forløberen til boomstangen. Og Ole Bornedal fortæller, at han blev tilbudt at instruere gyser-hittet Scream.
Mange af danskerne har enslydende opfattelser af Hollywood. Som man læser sig igennem bogen, kommer den derfor desværre til at gentage mange af de samme typer karriereforløb og holdninger til amerikansk film. Men det er dog stadig underholdende at læse om alle danskerne, der lader til at blive mere og mere populære i filmbyen.
Den succesfulde danske producent Kim Magnusson opsummerer sigende, hvorfor så mange danskere drager over there. ”Den amerikanske drøm lever i drømmen om Hollywood. Det gør den med al respekt ikke i jantelovs-Danmark.”
Kommentarer