Endeløse nat

Rockgruppen Miss B. Haven blev opløst i 1997, og på trods af flere hits har de ikke hængt tilstrækkeligt ved i populærkulturen til, at jeg har stiftet bekendtskab med dem før.

Det er helt åbenlyst ærgerligt. For som Torben Skjødt Jensens dokumentar Endeløse nat demonstrerer, er der rigeligt at holde af ved gruppens fem store personlighed, der havde enorme ambitioner tilfælles.

Forsanger Lise Cabble gør indtryk med sine spiddende øjne og sangskriverevner.

Hun skrev Emmelie de Forests Eurovision-vinder Only Teardrops fra 2013 og Fra Mols til Skagen sammen med trommeslager Mette Mathiesen. Lene Eriksen er en herligt jysk bassisttype, og Mathiesen forstår at slynge en anekdote, så man får den lige i hovedet.

Det første stykke tid af Endeløse nat går med en rodet gennemgang af bandets forhistorie som punkgruppen Clinic Q. Der er et enormt persongalleri, som hurtigt fordufter igen. Det har en vis charme, at filmstilen mimer virkelighedens kaos, men for os uindviede er det en noget fremmedgørende introduktion.

Filmen viser sig også at lide af samme skavank som mange andre musikdokumentarer. Nemlig fornemmelsen af, at den er lavet, fordi man kunne, og fordi der ikke var lavet en sådan film endnu – ikke fordi man havde nogen særlig fortælling, man ville ud med.

Bandets historie gennemgås slavisk med masser af billeder af albumforsider, så vi ikke farer vild.

Fra den passionerede punkstart til Miss B. Havens stiftelse med internationale ambitioner. Fra mødet med Jeff Lynne fra Electric Light Orchestra, som producerede bandets engelsksprogede album, til den store skuffelse, da pladen ikke solgte. Fra de vellykkede popplader i 90’erne til gruppens opløsning.

Som et sjældent rent kvindeband er Miss B. Haven ellers automatisk mere interessant end mange af tidens andre danske grupper.

Vi stifter bekendtskab med den utæmmede sexisme i rockmiljøet, hvor koncertpublikummer vil høre, om der sidder en ”rigtig” trommeslager gemt bag scenetæppet.

Blandt kilderne fra datidens musikmiljø er kulturjournalisten Erik Jensen. Af en eller anden grund insisterer han på, at han slet ikke skænkede det en tanke, at Clinic Q/Miss B. Haven var et kvindeband.

Det er meget svært at tro på.

Selv med nutidige øjne er det fascinerende at se en ren kvindegruppe spille 80’er-rock. Både fordi de skiller sig ud fra havet af læderbukseklædte mænd, men også fordi netop Miss B. Haven virkelig var dygtige til at få samtlige bandmedlemmer til se både ultra-cool og forskellige ud.

De tilbageværende bandmedlemmer ønsker forståeligt nok ikke at dvæle ved deres køns betydning i dokumentaren. Selvfølgelig gider man ikke stemples som et kvindeband, der partout skal sammenlignes med Shit & Chanel.

Men når filmen glider let hen over kønsvinklen, mister den også sin bedste mulighed for et større perspektiv på gruppens historie.

Undervejs møder vi en af Miss B. Havens største fans, der som homoseksuel dreng så noget særligt i gruppen. Havde Miss B. Haven en generel betydning for lgbtq+-miljøet, er det dog ikke noget, vi får indblik i dokumentaren.

Filmens interviews med musikeksperter formår heller ikke at pin-pointe, hvad der gør Miss B. Havens musik unik for sin tid, eller hvad Lise Cabble er særligt god til som komponist. Til gengæld får vi nogle ret skægge anekdoter fra gruppens gamle producer, som simpelthen kun har dårligt at sige om deres første demobånd!

Filmen stråler mest, når bandmedlemmerne taler sammen, og man mærker deres særlige kemi.

Da Mette Mathiesen med stor iver udleverer Lene Eriksens kostvaner og får et småirriteret ”altså, Mette!” ud af bassisten, føles det som et intimt indblik i to menneskers årtier lange gnidninger og venskab.

Til sidst spiller bandet på følelserne med indspilningen af en ny sang, som lægger navn til filmen. Den tilbagelænede popsang er dedikeret til afdøde Anne Vig Skoven, og efter at have lært musikerne at kende, er det rørende at se gråhårede kvinder mødes igen for at hylde deres ven.

Endeløse nat er ikke en dybt original musikdokumentar, men efter det veloplagte møde med medlemmerne, får man akut lyst til at have en Miss B. Haven-plakat hængende.