Med Queen of Versailles viste fotografen Lauren Greenfield, at hun har blik for mennesker bag facader.
Hendes portræt af den stenrige Siegel-familie, der bygger deres eget Versailles-slot i Florida, men indhentes af finanskrisen, er en vedkommende skildring af uerkendt dysfunktion og depression på første klasse.
I Generation Wealth træder instruktøren ud af den observerende rolle. Hun er både med som stemme og foran kameraet. Det er gået op for hende, at den røde tråd gennem 25 års arbejde er en interesse for forbrugssamfundet, som er gået over gevind.
På den baggrund genopsøger Greenfield nogle af personerne og motiverne fra tidligere projekter – fra en skrinlagt fotoopgave i Mexico for National Geographic i 1991 til de senere dokumentarfilm THIN, Kids + Money, Beauty CULTure, Magic City og altså Queen of Versailles.
Med egne ord opsøger hun ekstremerne for at blive klogere på mainstreamen, og det bringer hende vidt omkring – fra det syntesiske Los Angeles til Tyskland, Island, Rusland og Kina.
Vi får små indblik i livet på stripklubber, i pornobranchen, skønhedskonkurrencer for børn og plastikkirurgi for voksne, finanskrisen i Island, spiseforstyrrelser og selvskade.
Den fallerede rigmand Florian Homm poserer med høj cigarføring og beretter om at have mistet alt. Andre om at låne penge for at kunne føle sig rige. Der er også trofækonen, der gerne vil være mor i høj alder, og surrogatmoderen, der lejer sin krop ud i ni måneder for at få råd til en større lejlighed.
Because you’re worth it og bigger is better.
Omdrejningspunktet er den stræben efter skønhed og rigdom, som der sjældent kommer noget godt ud af, fordi det er hule værdier, man aldrig vil kunne opnå indre lykke af.
Flere af personerne kunne snildt have båret deres egne film, ikke mindst pornostjernen Kasey Jordan. Men indslagene virker løsrevne og vilkårligt sat sammen for at bevise en forudbestemt pointe snarere end drevet af en oprigtig nysgerrighed.
Hertil kommer en belærende tone og en snert af fordomsfuldhed.
Journalisten Chris Hedges – Amerikas svar på David Trads – og Less Than Zero-forfatteren Bret Easton Ellis kommer med dystre forfaldsanalyser.
”Greed is right, greed works,” siger Michael Douglas’ Gordon Gekko i Wall Street, og der er arkivklip af Ronald Reagan og Donald Trump, som associativt og uden videre gøres ansvarlige for den syge kultur, der også kædes sammen med reality-tv som Keeping Up with the Kardashians og Toddlers and Tiaras.
Flere af de medvirkende viser sig gerne frem og fortæller, hvad intervieweren gerne vil høre, men vi lærer dem ikke rigtigt at kende. Der er falske tårer og replikker, som lyder indstuderede, herunder et par sagt af instruktørens egne børn.
Efterhånden kommer hendes familie også ind i billedet – forældre, mand og børn. Lauren Greenfield finder ud af, at hun har været for optaget af sit arbejde og tager et – halvhjertet og smilende – opgør med sin psykolog-mor, der var fraværende i hendes barndom.
Generation Wealth er en ensidig fremstilling, der løber ud i sandet. Det er ikke så lidt ironisk, at den i jagten på at undersøge og forstå det overfladiske selv ender med at blive ganske overfladisk.
Således slutter den med, at Lauren Greenfield holder sin coffee table-fotobog Generation Wealth – kulminationen på 25 års karriere – i hånden, frisk fra tryk i Kina (!) og samtidig kan holde udstilling med de samme fotografier. Instruktøren som vare, kom og køb!
Kommentarer