A Good American

Hvis de amerikanske myndigheder havde haft mulighed for at forudsige og forhindre 11. september-angrebet på World Trade Center i 2001, så havde de vel gjort det?

Hvis man skal tro dokumentaren A Good American, er svaret både ja og nej.

Den amerikanske efterretningstjeneste havde oplysninger om, at terrorister planlagde at angribe amerikansk grund. Alligevel forhindrede efterretningstjenesten ikke angrebene 11. september 2001.

A Good American opruller en utrolig og tankevækkende historie om det amerikanske National Security Agency. Stedet vi i 2013 lærte at kende som NSA takket være whistlebloweren Edward Snowden.

Snowden-sagen fik en fuldt ud værdig film i Citizenfour, og A Good American er da også helt oplagt blevet sammenlignet med Laura Poitras Oscar-vinder fra sidste år.

Det var chokerende, da Snowden fortalte os, at NSA mere eller mindre kan overvåge os alle sammen, men A Good American tager skridtet videre og fortæller en næsten mere foruroligende historie om den amerikanske efterretningstjeneste.

Filmen er centreret omkring den tidligere NSA-medarbejder William Binney, der allerede som ung soldat bliver indlemmet i det amerikanske efterretningssystem. Binney ser mønstre, logik og sammenhænge på kryds og tværs af informationsstrømme, og han tilknyttes derfor hurtigt NSA.

I løbet af 1990’erne opbygger han et omfattende overvågningsprogram sammen med et beskedent team, der nærmest kommer til at fungere autonomt i NSA.

Via interviews med Binney og hans tidligere kolleger føres vi gennem årene fra 70’erne og frem til årtusindeskiftet.

Binneys historie bliver således også historien om NSA’s udvikling.

Med en lækker æstetik er A Good American spændende som en veldrejet thriller. Musikken er tilpas suggestiv, billedformatet er bredt, og de små sekvenser med rekonstruktioner er yderst filmiske.

Og så bygger instruktøren Friedrich Moser ellers langsomt, men sikkert spændingen op.

I årene op til årtusindeskiftet konstruerer Binney og NSA et stadigt større overvågningssprogram, der med såkaldte metadata kan kortlægge vores – og terroristers – færden. Dataindsamlingen falder dog ikke i tråd med et demokratisk samfund. ”Det var Stasi på steroider!” som det hedder i filmen.

Men direktionen i NSA forstår ingenlunde potentialet og mulighederne i Binneys program, skrinlægger det efterhånden og forflytter Binney til en anden afdeling. Det er lige før september 2001.

Efter 11. september sprøjtes der masser af penge i hovedløs overvågning. ”11. september var en gave til NSA,” som en af direktørerne formulerer det. Nu skal terrorisme forudsiges og forhindres, og der ses stort på privatlivets fred.

Sandheden er dog, at Binney og hans folk har kunnet forudsige forskellige angreb helt tilbage fra Vietnamkrigen – ledelsen har blot ikke været lydhøre.

Det er her, A Good American får alvor folder sig ud.

Da Binney og hans folk efter al-Qaedas angreb kigger data igennem fra perioden lige før 11. september, viser det sig, at NSA har siddet inde med oplysninger om angrebet uden at være vidende om det.

Budskabet er skræmmende: NSA overvåger for at tjene penge – ikke for at beskytte.

A Good American er en meget teknisk fremstilling af overvågningssystemet. Det visualiseres flot og forståeligt med små animationer, og selv om det er svært stof, fastholder filmen sit greb i publikum. Men aldrig har jeg taget så mange noter til en film for at forstå og begribe dens indhold og omfang – og for at få det hele med.

Som en forrygende og velsmurt dokumentar melder A Good American sig som en seriøs kandidat til hovedprisen på Cph:Dox. Den er vigtig, har masser af tyngde og perspektiver langt ud over sine egne grænser. Man kan godt kritisere den for ensidighed, men som det oplyses til sidst, blev alle parter tilbudt at medvirke.