Om noget er det vores hukommelse og minder, der former os som individuelle mennesker.
Men hvad sker der så, hvis man begynder at pille og manipulere ved det, vi husker – eller det, vi tror, vi husker?
Det spørgsmål kredser den amerikanske podcast-serie Homecoming om. Og den pakker temaet ind som et stykke spændende fiktion, der i stemning og tone ligner en psykologisk thriller.
Førhen ville man nok kalde Homecoming et radiodrama, og umiddelbart lyder det måske også som en svaghed at fjerne hele billedsiden fra en fortælling.
Men Homecoming er skrevet direkte til podcast-formatet og er detaljerigt fortalt med få auditive virkemidler. Sjovt nok skærper det næsten fortællingen, at den kun er fortalt gennem dialog og lydeffekter.
Titlen er navnet på den til lejligheden opfundne Homecoming Initiative, en organisation for hjemvendte amerikanske soldater med posttraumatisk stress syndrom, som seriens hovedperson Heidi Bergman (Catherine Keener) arbejder for.
Gennem Heidis lydoptagelser med organisationens patienter får vi indblik i hendes arbejde, der består i at bearbejde soldaternes traumatiske oplevelser. Især den netop hjemvendte Walter Cruz (Oscar Isaac) fanger hendes interesse, og deres samtaler er et gennemgående spor i podcasten.
Homecoming springer mellem forskellige tidspunkter i handlingen. I starten er det forvirrende, men hurtigt bliver man fortrolig med seriens struktur, der falder i tre dele: samtalerne med Walter Cruz, Heidis telefonsamtaler med hendes chef (David Schwimmer) og en del, der foregår fem år senere, hvor Heidi har forladt Homecoming Initiative og nu arbejder som tjener.
Der går dog noget tid, før man finder ud af, hvad det egentlige mysterium i Homecoming går ud på. I stedet hæfter man sig ved, at karaktererne taler mærkeligt forbi hinanden.
Det betyder ikke, at dialog og replikker er dårligt skrevet. Tværtimod. Måske er det, fordi der udelukkende er fokus på lydsiden, men replikkerne lyder autentiske og er fuldt på højde med et velskrevet filmmanuskript.
En boblende summelyd fra et akvarium eller trivielle samtaler, der synes ubetydelige i øjeblikket, viser sig senere i serien konstant at få betydning.
Især de tre bærende roller, spillet af dygtige Catherine Keener, Oscar Isaac og David Schwimmer, brillerer. Små ændringer i intonationer og pauser i deres abrupte sætninger tegner virkelig et spændende lydbillede på dialogsiden.
Og så har podcastens skabere, Eli Horowitz og Alex Blumberg, smart placeret deres karakterer i situationer, der underbygger en effekt eller stemning.
Heidi ringer for eksempel til sin dominerende chef, mens han er på farten i en lufthavn. Han er kort for hovedet og vrisser af Heidi, som derfor er tilbageholdende over for ham. Magthierarkiet bliver lynhurtigt etableret.
Thriller-elementet viser sig til gengæld lige fra starten. Der er nemlig noget galt i Homecoming. Karakterne husker episoder forskelligt eller har helt glemt dem, når de bliver spurgt.
Og som serien skrider frem, viser det sig, at Homecoming Initiative måske ikke bare yder velmenende hjælp til soldaterne, som Heidi ellers længe tror, men ser stort på veteranernes mentale helbred og går radikale veje med hensyn til deres lidelse.
Derfor bevæger Homecoming sig hurtigt ind på den psykologiske thrillers domæne.
Det er urovækkende ubehageligt, når Heidi pludselig ikke kan huske sit gamle job efter fem år. For hvem er man, hvis man glemmer sin fortid?
Kommentarer