Inden for labyrinter er der én, som kaldes for Rhizo-labyrinten. Her er alle gange umiddelbart forbundne med hinanden. Der findes hverken et centrum, en periferi eller udgang, men der eksisterer en form for uendelighed, som kendetegner et træs underjordiske rødder.
Sådan en labyrint gik makkerparret Mads Brügger og Mikael Bertelsen i 2009 ind i, da de for DR2 i otte afsnit undersøgte EU-embedsmanden Antonio Quatraros mystiske dødsfald.
Quatraro Mysteriet var historien om en mand, der, på sporet af tobaksindustriens rævekager og rænker nede i Bruxelles’ magtfulde korridorer, døde i frit fald fra et højhus.
Var det mord eller selvmord? Sagen endte blindt, sporene løb i ring.
Her otte år efter drager Brügger & Bertelsen igen ufortrødent ind i samme irgange med The John Dalli Mystery. Nu hedder målet John Dalli, en maltetisk politiker, som i 2010 blev udnævnt til EU-kommissær for sundhed, men som små to år senere blev fyret af præsident José Manuel Barroso, mistænkt for at have bedt Swedish Match om 60 millioner euro for at fifle med tobaksdirektivet.
Men han mistænkes i det hele taget for at være i lommen på tobaksindustrien med det amerikanske megafirma Philip Morris i spidsen.
Sagen er dog mere speget end som så. Og som filmen viser, blev han måske fældet af sine egne. Han gik i en fælde sat op af OLAF, EU-parlamentets organ for undersøgelser af misbrug af EU-midler og korruption.
”De sætter altså fælder op for deres egne kommissærer,” konstaterer Mads Brügger en tredjedel inde i historien.
Hvis det er tilfældet, så må chefen for OLAF, Giovanni Kessler, selv træde tilbage på grund af urent trav. Sådan er der så meget, og det ligner en fortælling fra en slags nutidens Romer-riget. Eller historien om en mafia skabt af en gusten erhvervsverden og griske embedsmænd, der forklædt som idealister foregiver at være styret af den smukke tanke om et fælles Europa.
Brügger og Bertelsen gentager deres meget danske, galgenhumoristiske og falskt enfoldige detektiv-udgaver af Gøg & Gokke: Mads som den hidsige, Mikael som den eftertænksomme.
De tumler rundt i gader og korridorer, Mads med sin Fantomet-ring og Mikael med sin lommelærke, og de gør det eklatant storartet og slentrende elegant.
Makkerparret viser, at virkeligheden med hensyn til kriminalitet ikke kun kan overgå fiktionen, men også leverer bedre klichéer.
En mail tikker ind på Malta til John Dalli. En mand ved navn Dimitri kan for 3000 euro levere en pakke beviser mod Dallis arvefjende Kessler.
Straks er vores to snushaner vilde i varmen for at få fingre i beviserne. Men så snubler de ind i et spor, hvor den ellers så sympatiske Dalli forvandler sig til noget, der ligner en durkdreven svindler. Han har således forbindelse til en international pengebedrager, Ladybird, som har malket otte, ældre kristne amerikanere for deres pension på mindst en halv million dollars i et investeringsprojekt for afrikanske guldminer.
Dallis datter, der i første del af filmen har siddet smukt og spillet etuder på flyglet i sin fars hjem, har også skrevet under på svindlerpapirer i sit eget firmas navn i skattelyet Bermuda, hvor alle små bække bliver til en stor å af ondartet griskhed og overlagt taskespil.
Som en maltetisk journalist fortæller Mads og Mikael, er Dalli bag sin lidt bamsede og godmodige fremtræden en rigmand, der har skabt sin formue på tvivlsomme indtægtskilder.
Så hvem er skurke, og hvem er helte? I dag undersøges Dalli og hans datter af FBI for svindel.
The John Dalli Mystery er en fremragende afdækning af den labyrint, som den globale verden er i almindelighed og EU i særdeleshed. Og det alt sammen stærkt sat i scene af instruktør Jeppe Rønde, der med hidsige strygere orkestrerer det intense mysterium.
Kommentarer