Bent Fabricius-Bjerre er en genial komponist.
I 60 år har den 93-årige dansker skabt rørende og charmerende musik til dansk film og tv. Vis mig den dansker – uanset alder – der ikke kan nynne med på temaet til Olsen-banden eller ikke genkender de smægtende klavertoner, som byder Matador velkommen!
Fælles for begge stykker – og meget andet af Fabricius-Bjerres musik – er, at de har rykket sig fri af den film eller tv-serie, de blev skrevet til, og fungerer som selvstændige værker.
Imponerende.
Nu har Bent Fabricius-Bjerre i samarbejdet med strygerensemblet LiveStrings indspillet et album af nogle af sine største hits – fra Matador til Forelsket i København og cykelsmeden Reodors ballade fra Bjergkøbing Grand Prix.
Fælles for numrene på albummet er, at de er svulstigt følelsesladede – som en sportskage fra La Glace, serveret med ekstra flødeskum og sukkerknalder på toppen.
Det er absolut kvalmt, når man hører hele albummets tolv numre i én køre. Er det hensigten? Man kan godt komme i tvivl i disse streaming-tider, hvor man kan plukke enkelte numre efter behag.
Ud over LiveStrings har Fabricius-Bjerre engageret nogle af dansk musiks væsentligste talenter: Michala Petri på blokfløjte, Bjarke Mogensen på accordion og det helt unge jazz-talent Mathias Heise på – hold nu fast – mundharmonika. Giv ham en lytter, han modtog fortjent Ben Webster Prisen som den yngste nogensinde i 2017.
Så selv om mundharmonika ikke lige klinger af cool og lækker musik, så er hr. Heise klar til at omvende alle skeptikere.
De tre musikere er alle kæberystende talentfulde, men det kammer desværre over i småtriller og finurligheder. Nu har vi altså hørt, at I er ekvilibrister på jeres instrumenter! Men selvfølgelig er det charmerende, at det ikke er allestedsnærværende populær-instrumenter som guitar, saxofon og lignende, der er i fokus.
Jeg savner i den grad det snurrige tema fra Olsen-banden som modvægt til det klæge. Eller hvad med Alley Cat, der blev et kæmpe hit i USA i 1962?
Det er særligt frustrerende, når man nu ved, at den kære komponist faktisk har et bredt repertoire. Og den originale indspilning af Matador, som ikke er sovset ind i tunge strygerflader, er langt at foretrække.
Det er til gengæld sjovt at genhøre et nummer som Blinkende lygter, skrevet til Anders Thomas Jensens komediefilm om fire rå gutter, der flygter fra et kriminelt liv ud i skoven til stor moro for tilskueren. Her står det lette, kønne tema i kontrast til filmen, samtidig med at det foregriber den søde slutning.
Meget af musikken på albummet er fra Fabricius-Bjerres storhedstid i 60’erne og 70’erne. Af nyere musik er der Mens vi lever fra Avaz-brødrenes debutfilm og Immigranten fra teaterstykket. Men de kan ikke måle sig med komponistens tidligere værker.
Albummet og ikke mindst titelnummeret Natsværmeri har sikkert til hensigt at lokke lytteren til at nyde musikken i nattetimerne – som klassisk musiks nocturner, der har en drømmende og svævende karakter.
Det er pænt og nydeligt udført, men uden lidt kulde, en smule angst for nattens mørke og ensomheden under stjernehimlen, bliver det vammelt.
Kommentarer