Den estiske animationsfilm Old Man – The Movie er lige så opfindsom, som den er skør.
Det starter i sort-hvid-animation i smalfilmsformat med en ulykke fra fortiden. En mælkemand glemmer at malke sin ko i 24 timer, og det får koens yver til at eksplodere i en enorm paddehattesky.
Dernæst skifter filmen til farverig stop-motion med en masse løssluppen komik. Der begynder med, at tre børn med skinnende papmachehoveder – Aino, Piidrik og Mart – bliver sat af hos deres bedstefar på landet, hvor han er mælkemand.
En munter montage, hvor bedstefaren med høj præcision sprøjter mælk direkte fra koens yver ud til landsbyens beboere, som står klar med deres tomme flasker, gør det klart.
Her er mælk alfa og omega.
Landsbyidyllen slutter dog, da børnene kommer til at slippe malkekoen løs om aftenen. Næste morgen sætter landsbyens forhenværende mælkemand sig for at slå koen ihjel, inden den eksploderer.
Bedstefaren må derfor finde koen før den onde mælkemand og malke den, hvis den skal overleve.
Undervejs byder Old Man – The Movie på en overflod af grotesk og plat humor i kapløbet om masseødelæggelseskoen.
Der bliver lagt op til en satirisk kommentar om den yngre generations apatiske holdning til verdens masseødelæggelsesvåben. Men blandt de mange indfald er det svært at afgøre, om det er atomvåben, mælkeindustrien, arbejdsløshed eller en apatisk og hyklerisk ungdomskultur, som filmen vil problematisere.
Til gengæld opbygger de to instruktører, Oskar Lehemaa og Mikk Mägi, et absurd univers, hvor de gør grin med de primitive vilkår på landet.
Da bedstefaren dør med sit store papmachehoved i en mælkespand, samles landsbyens syv paphoveder for at sende ham ned ad floden på en brændende tømmerflåde.
En af dukkerne spiller trist musik ved at puste gennem nogle smadrede flasker på et bræt, mens byens gamle kone sætter ild til tømmerflåden med sit cigaretskod.
Bedstefaren er bare ikke død, kun ekstremt beruset.
Filmens humor bliver mere og mere latrinær. Bedstefaren får lort på overlæben, når han puster sin gris op i enden for at mase en prut ud af den.
Filmen tager pis på sig selv i en grad, så det er svært helt at leve sig ind i historien og figurerne. Men hurtige grin er der nok af.
Filmskaberne er kendt på YouTube med kanalen Vanamehe Multikas, som er blevet populær takket være et underligt mix af optimistiske farver og utroligt grimme dukker. Det korte format kan stadig mærkes i filmen, der kæmper for at underholde konstant.
Så snart scenerne bliver for seriøse, serveres en forstyrrende prut eller bøvs for at lette stemningen.
Blod, lort, alkohol og lummer pruttehumor fylder det meste. Med børn i hovedrollerne får det filmen til at lande et sted mellem animationsserien South Park og dukkefilmen Team America: World Police – dog uden en åbenlys samfundskritisk vinkel.
Animationsfilmen har sine øjeblikke, som når den gamle mælkemand – filmens skurk – drøner afsted i sin elektriske kørestol for at dræbe koen. Der klippes til et totalbillede, så vi kan se, at han i virkeligheden kun snegler sig afsted.
De antiklimatiske momenter er sjove de første par gange. Men når bedstefaren til sidst lige skal danse midt i filmens afsluttende klimaks, er det svært at grine med.
Filmen byder dog på et overflødighedshorn af originalitet med den ene skøre idé efter den anden.
Det er svært ikke at trække på smilebåndet i en scene, hvor Piidrik bliver slugt af en bjørn. Han glider i overdrevet lang tid gennem bjørnens overdimensionerede spiserør for at møde alle skovens dyr og en mismodig rockstjerne i bjørnens mave.
Kommentarer