Portrait of a Confused Father

Et lille barn kravler, leger og jagter kameraet i hjemmevideooptagelser. Nysgerrigheden stråler ud af drengen Jonathan, men mavepusteren rammer, da hans far på lydsiden fortæller, at sønnen ikke lever længere.

Portrait of a Confused Father kunne efter denne chokerende indledning være gået i flere forskellige retninger. Instruktør Gunnar Hall Jensen – som også er far til den afdøde – vælger en rute, der er lige dele fascinerende og forvirrende.

Det har nok noget at gøre med, at Gunnar Hall Jensen var i gang med en film om sit komplekse forhold til kærlighed, da hans søn brutalt blev revet fra ham. Tilbage sidder filmskaberfaren med et igangværende projekt og et helt livs optagelser filmet fra Jonathans fødsel i 2002 og indtil kort før hans tragiske død den 14. november 2023.

På Cph:Dox-festivalen er der verdenspremiere på filmen, der er ufokuseret – ligesom livet – men også byder på voldsomt rammende øjeblikke.

Der er mange spørgsmål, man gerne vil have svar på. Hvorfor blev Jonathan dræbt af sin ven, som han var flyttet til Brasilien med? Men det er ikke den historie, Gunnar Hall Jensen vil fortælle. Han vil derimod udforske, hvorfor far og søn havde så svært ved at finde hinanden.

Det er svært at anmelde dybt personlige dokumentarfilm, fordi det kan komme til at føles som en vurdering af hensigten mere end det kunstneriske produkt.

Væk er alle argumenter om, at handlingen er urealistisk, eller at personernes følelser fremstår utroværdige, fordi virkeligheden jo meget sjældent tilpasser sig alle de skabeloner, vi er vant til at opleve i fortællinger.

Her er ægte mennesker med alle de paradokser og erkendte eller uerkendte problemer, der definerer identiteten. Hvordan bedømmer man i det hele taget en fars proces med at tage afsked med sin søn?

Den norsk fødte og svensk bosatte filmskaber Gunnar Hall Jensen skåner ikke sig selv.

Filmen handler nok om Jonathan og deres forhold, men instruktøren dykker også ned i sine egne traumer, der har gjort ham til den mand, han er. Vi kommer med på hele turen, inklusive et møde med Gunnars døde far, som han aldrig lærte at kende.

Spørgsmål om faderskikkelser og maskulinitet går igen, når Gunnar med polaropdageren Roald Amundsen som forbillede drømmer om at drage ud i overlevelseskamp i naturen.

Intet er helligt eller for privat, men man savner alligevel at forstå, hvorfor Gunnar har så svært ved at være far. Og hvorfor han vælger at vælge at sidde i ensomhed i de norske fjelde på sin søns tiårs fødselsdag.

Der er ikke noget at sige til, at alle involverede af og til bliver forvirrede.

En nøglescene er fra et hotel i sydens sol, hvor Gunnar er taget hen med femtenårige Jonathan og sin fotografven i stedet for en polarekspedition inspireret af Amundsen.

Instruktøren prøver at få sin energiske medvirkende til at sidde ned og snakke løst og fast om kærlighedens væsen. Men Jonathan forstår ikke, hvad faren egentlig vil. Det resulterer i et af mange skænderier, hvor den unge fyr belærer sin far om, hvordan man laver film. Og sønnen har fuldkommen ret i sin kritik.

De to genforenes, da Jonathan tager initiativ til en flødepop-fællesdans på altanen. Men der går ikke længe, før far og søn igen er på kollisionskurs. Undervejs spørger man sig selv, om kameraet, som det er hensigten, fører dem sammen, eller om det splitter dem.

Gunnar er også konstant i tvivl om, hvad der er rigtigt. Men han har som alle os andre nu engang kun de redskaber, han har. Dermed hæver filmen sig fra det private til en universel fortælling om fædre og sønner, hvis ofte komplicerede forhold stikker dybt historisk og kulturelt.

Det er ikke nogen nem rejse at være med på.

Men imellem overraskelserne over, hvordan unge Jonathans alt for korte liv udfolder sig, leverer Portrait of a Confused Father også en helt igennem menneskelig undersøgelse af, hvad tilværelsen er for en størrelse.